søndag den 8. august 2010
Kæreste rundtur
søndag den 1. august 2010
En kold tyrker!!
For det må virkelig være hårdt psykisk. Kroppen skriger jo efter nikotin.
Jeg har aldrig selv røget, men jeg har været stoppet med at drikke Cola for en periode . Jeg ved ikke om det er samme afhængighed, men det var også hårdt.
Jeg jo havde vildt lyst til at drikke en cola. Jeg tænkte jo nærmest ikke på andet i flere dage. Jeg havde hovedpine og var i mega dårlig humør.
Men efter nogen tid forsvandt trangen og jeg var stolt af, at jeg ikke var afhængig af stads længere. Nu drikker jeg det mere med måde. Lige som børnene får deres fredagsslik får jeg også min fredags/weekend cola.
Min lille krudtugle her har ikke selv valgt, at vi (hans mor og far)fra den ene dag til anden sagde at der ikke var flere af hans elskede sutter.

Men til vores store overraskelse har han taget det i stiv arm. Han har kun ganske lidt spurgt efter dem.
Eller som han sagde den ene aften: Mor, jeg er alligevel ikke nogen stor dreng, så må jeg godt få min sut.
Men jeg forklarede ham, at der var ikke flere sutter, så han var nød til at klare sig uden.
Det "tyggede" han lidt på og lagde sig pænt ned og sov. Så er man da en stor dreng, ikk?
Måske jeg havde frygtet det værste, da Villas virkelig har været glad for sine sutter. Men han har været en guttermand, den lille store dreng.
Måske de små mennesker klarer den slags forandringer bedre end os voksne?
I vores ferie sagde han "næsten" farvel til bleerne. Nu ber' han om at få en på, når han skal stort og så giver jeg ham en på om natten. Det synes jeg er helt okey. Han kan selv fornemme, når han skal tisse og løber ud på toilettet.
Det er virkelig en befrielse ikke at skulle skifte hele tiden. Måske det lyder mærkeligt men jeg er faktisk lidt træt af det. Selv om når det er helt slut, så er det HELT, slut for jeg skal ikke have flere børn.
Det er også underligt at tænke på men lige nu ser jeg frem til at jeg kan fjerne bleerne.
tirsdag den 29. juni 2010
Roen har lagt sig
Manden min er på forretningsrejse, så jeg er helt alene.
Det er underligt at her slet ikke er nogen andre end mig selv. Sikke en morgen. Er stået op og har drukket en dejlig cappochino, gået rundt i haven og nydt alle den farver.
Plukket pæoner som nu pynter i min vase i stuen.
Normalt er jeg ellers ikke meget for at klippe blomsterne i min have, men da de hang ud over havegangen med fare for at blive trampet på, plukkede jeg dem. Så nu kan jeg nyde dem herinde i min stue.
Jeg har fået en ny majestætisk blomst i min have . Trekantsblomst tror jeg den hedder. Jeg har fået en afplukker af en af mine veninder. Den er bare så smuk, så jeg er rigtig glad for at jeg nu har den i min have.
Igår kom postmanden med en lille pakke. Jeg fandt det her skønne liberty på Ebay. Rosy hedder det. Meget yndigt print. Jeg tror for engang skyld jeg skal sy noget til mig selv af det. I ønskes alle en dejlig sommer dag.
fredag den 18. juni 2010
Med Kugler,Kanoner og Krudt
Vejret kan vi i hvertfald ikke klage over. Her har jeg klipset et par billeder fra min have i den smukke morgensol. Jeg har en lille hjørne med bregner og stor konvaller. De passer så smukt sammen og er en fryd for øjet hver eneste dag.
Og så et billede af mit ny etablerede hostabed. Det ser ikke ud af meget, men næste år tror jeg det bliver rigtig flot.
Og et sæt fodbold tøj fra bedstemor. Han elsker fodbold tøj den lille krudtugle, så det skulle på med det samme. Han bor nærmest fodboldtøj og faktisk synes jeg han er så kær i det så han ofte har et sæt på. 
Senere på dagen tog ældste min og jeg op til skovbørnehaven.
Jeg havde ikke troet, at jeg kunne nå at tage derop, så han fik sig noget af en overraskelse, da vi dukkede op. En ordenlig krammer fik jeg og en rundvisning på grunden sammen med halvdelen af børnehaven.
Det er så sjovt, at når andre børns forældre kommer på besøg i børnehaven. Så har man altid et hav af børn rendende efter sig. Man bliver spurgt hvad man hedder, hvor man bor, hvad mine forældre hedder ovs. jeg kunne blive ved. Det er ganske sjovt og hyggeligt, men Villas ville helst have sin mor for sig selv. Det er min mor sagde han til flere af dem- Som om han var bange for at de skulle "tage" mig. Jeg måtte forsikre ham om, at jeg ikke gik fra ham og ej heller hjem uden ham.
Vi fik sunget fødselsdags sang og givet Star Wars kage til børnene. Rigtig hygsomt.
Efter et par timer drog vi hjem igen og vi havde ikke kørt mere end 2 minutter før Villas sov på bagsædet.
Hjemme igen nød vi de sidste solstråler på terrassen til en omgang pizza og cola.
Så var jeg træt og børnene lige så. Men en dejlig fødselsdag for mindste min.
Det er stadig lige uvirkeligt, at det er 3 år siden jeg fødte ham. Hold op hvor tiden går stærkt. Det er bare om at nyde dem og huske at leve i nuet.
Tillykke min lille store dreng.tirsdag den 15. juni 2010
Av mine ører!
Det grinede vi lidt af og så var der ikke mere om den snak. Villas løb rundt og legede videre
MENMENMEN da aftenen begyndte, startede der et sandt mareridt.
Efter kort tids søvn vågnede han og peb. Først troede jeg, han drømte den lille gut. Vi har nemlig flyttet ham til en og større seng i weekenden.
Men piberriget fortsatte og kl 02.30 havde jeg stadig ikke lukket et øje. Villas kartede rundt i sengen. Sad lidt oppe med ham. Han ville op og spise havregryn. Så stod jeg op med ham. Gav ham lidt havregryn og så i seng igen. Kl 06 skulle vi stå op, for han kunne ikke sove mere.
Om jeg havde grus i øjnene. NAJDA.
Op stod jeg og så var Villas ellers frisk igen.
På det tidspunkt havde jeg sat mig for, at han ikke skulle i skovbørnehave, men til lægen for at få chekket hans øre.
Så der var en grund til galskaben.
Hvis man før har haft børn med ondt i ørene, så kan man som regel se symptomerne på lang afstand.
Men da ham den lille mand her ikke er en pivskid, så var det altså svært for mig at se denne her gang. Jeg giver aldrig mine børn panodil eller andet medicin uden der har været en læge inde over, så han fik først smertestillende da vi havde været til lægen kl 10.30
Nu sover det lille pus som bliver 3 år i overmorgen. Har her fanget ham siddende sovende i sin klapvogn. Det trykker nok på ørene.
Av mine øre!
lørdag den 29. maj 2010
Alenetid
Det er er ikke ret tit jeg har det. For at sige det mildt, ALDRIG. Men det burde man tage sin ret til en gang i mellem. For hold op, hvor har jeg nydt.
Jeg benyttede chancen til at tage til frisøren og fik rettet lidt op på hottentotterne. En gang lyse striber og cuttet spidserne. Det gør underværker skal jeg hilse og sige.
Jeg er ikke ret god til at tage mig sammen til at gå til frisøren. Sidste gang var i Februar. Så tro mig, det trængte. Jeg lod hjem være hjem, hvilket I også kan se i baggrunden. Vasketøj, legetøj, stof der skal klippes ud til en drengeskjorte ligger på spise bordet.
Hos frisøren fik jeg lagt neglelak på fingrene, så jeg kan være smækkerlækker til fødselsdagen i aften.
onsdag den 19. maj 2010
Hvordan kan det være
Jeg har de sidste 2 dage siddet næsten uafbrudt og arbejdet på min hjemmeside/webshop.
Jeg vil næsten påstå, at mine øjne er blevet mere eller mindre firkantede.
Men midt i, at jeg glæder mig over, at selv en tekniknørd som mig, har kastet sig ud i at lave min egen hjemmeside, får jeg vildt dårlig samvittighed over, at jeg ikke laver noget husligtarbejde.
Jeg kan nærmest få stress eller ondt i maven. For jeg tænker,ej nu må jeg også hellere, jeg kan jo lige gøre dit eller dat.
Så mister jeg fokus og tingene bliver kun gjort halvt. Er det bare mig eller har andre det også sådan?
Jeg har dog prøvet at bevare fokus og virkelig arbejdet intensiv på hjemmesiden og der begynder at forme sig noget godt forude.Det er et stort arbejde, når man aldrig har prøvet sådan noget før. Det er meget spændende og der er jo et utal af muligheder for, hvordan en hjemmeside kan se ud.
Jeg glæder mig til at vise jer den.
Buketten med høstfloks og en anden slags blomster som jeg ikke kender navnet på, pryder min stue. Jeg fik den forleden af manden min og jeg elsker at få blomster. Han er faktisk god til at komme med blomster og som regel har han ikke kunne bestemme sig i forretningen og køber derfor gerne 2-3 bundter med forskellige blomster med hjem,som jeg selv kan arrangerer i mine vaser. Det er da sødt.
Igår fik jeg syet de her babybukser færdige. Det er faktisk lidt pinligt, for jeg klippede stoffet ud sidste forår. Så da jeg ryddede op på mit systue fandt jeg stoffet under noget af alt det andet stof.
Stoffet er fra Stof & Stil. Tapetmønster kaldte de det. Men jeg synes altså stadig det er lige smukt. Heldigvis bliver stof aldrig for "gammelt".
Jeg har noget Kenzo stof liggende som jeg har købt for 10 år siden, som jeg aldrig bliver træt af at kigge på.
Nu vil jeg omlidt drage til forældrecafe på SFOen sammen med Victor og villas.
tirsdag den 18. maj 2010
Børnenes Bogcafe'
Børnene havde tegnet og skrevet deres egen historie, som så skulle læses op for os forældre.
Børnene havde virkelig gjort sig umage og man kunne se en sammenhæng mellem ord og tegninger.
Jeg er dybt imponeret over hvad de har lært i 0-klasse. De går virkelig til den med krum hals.
Men opmærksomheden blev bare for meget for ældste min.
Først sad han på sin stol(skammel) og kæmpede med sine indre dæmoner"sceneskræk", men til sidst brød han grædende sammen.
Det kunne jeg bare slet ikke klare at se. Se min store dreng være så hæmmet af generthed, så det endte med, at jeg også græd.
Jeg prøvede ellers efter alle kunstensregler at opmuntre ham og det lykkedes også lidt at få ham til at læse sin egen bog.
Flere af de andre forældre prøvede også i bedste stil at hjælpe mig og opmuntre Victor til at læse.
Men slet ingen succes. Desværre.
Det er jo egentlig rigtig synd for ham, for han er virkelig så dygtig.
Hans lærer var ligeså chokeret over hans reaktion. For som hun siger, at til daglig er han slet ikke sådan. Tværdimod. Han er så aktiv i klassen og hungrer efter at lære nyt hele tiden.
Hvordan hjælper jeg ham igennem denne skræk, for der vil jo være masser af gange han skal igennem ligende situationer.?
Gode råd søges.
mandag den 10. maj 2010
Blomsterne i min vindueskarm,
Jeg købte 2 stk og plantede dem i min hvide alto vase.
De er ganske kedelige når der ikke er blomster på.
Men sålænge der er blomster på vil jeg nyde de smukke blomster hver dag.
PS solen skinner lige nu her på Frederiksberg. Det er da fantastisk.
fredag den 16. april 2010
Lækre dåser og en lille ny" veninde"
Hun kan nu blive passet af hendes 3 ældre søskende på min systue.
Jeg har længe ledt efter en gine til at fremvise de små størrelser tøj, så jeg synes selv jeg var utrolig heldig.
Men skønne er de
torsdag den 15. april 2010
Endnu en buket og krea træf
mandag den 12. april 2010
Blomsterne i min vindueskarm,
fredag den 9. april 2010
Hvor er James?
Og så kan jeg bare ikke finde ham. Har han taget fri sådan uden videre?
Specielt hvis det så er mig som skal gøre alle de ting og jeg vil altså meget hellere sidde inde på min systue og lege.
Strengt siger jeg bare! (o:
onsdag den 7. april 2010
Bakkebøf med sovs og kartofler
Victor har alle dage været meget kræsen. Måske er det vores egen skyld selv om vi altid har spist meget varieret. Villas er stik modsat og spiser stort set al mad som bliver serveret for ham.
Sjovt med den forskel på søskende.
I et par år har vi fulgt Ninka's bøger Kernesundmad og Køkkenrevolutionen på høje hæle og som er helt fantastiske. Idag bruger vi en hel del af opskrifterne, men har nu tilrettet det til vores behov.
Heldigvis kan Victor lide mange af retterne men specielt de mange gode smooties er et hit. Jeg serverer dem nogengange som morgenmad med grovvalsede havregryn på eller som eftermiddags snack. Det elsker han.
Villas er helt vild med "amerikanske pandekager" som jeg har lavet lidt om på efter en snak jeg havde med en af mødrene fra Villas vuggestue. En moset banan, 2 æg og en stor håndfuld havregryn. Blandet godt sammen og så stegt på panden som små klatkager. De mætter og så er de fulde af proteiner og smager himmelsk.
Ofte laver jeg en stor portion og spiser dem i løbet af dagen til når jeg bliver lækker sulten og så passer det med, at der er et par stykker til Villas, når jeg henter ham i mini børnehaven.
Jeg er allerede blevet kendt som pandekage moren, da flere af børnene har fået smagsprøver.
Men de er super at servere om eftermiddagen til at tage den værste sult inden aftensmaden.
Men summersumarum er, at go' gammeldavs mad med brun sovs og kartofler altså er et hit hos mine børn herhjemme.
torsdag den 25. marts 2010
Der skal så lidt til...
De irettesatte hinanden som et ældre ægtepar og man kunne bare mærke hvor meget de passede på hinanden. Den ene var meget syg. Hvad hun fejlede ved jeg ikke men hun kunne næsten ikke tale. Men den anden søster vidste næsten hvad den anden ville sige. Bare så kært.
Nå, men de havde for over 3 år siden fået en fuldautomatisk espresso maskine af deres bror.
Den var købt i udlandet og de havde aldrig helt fået hjælp til, hvordan man fik det bedste ud af sådan en maskine.
Samtidig var der sket det, at maskinen var blevet stoppet og der kunne kun komme kaffe ud af den ene dysse. Det er ikke særlig optimalt.
Så de havde fået nogen til at hjælpe dem med at bære maskinen ned i deres bil( jaja de kørte skam stadig og det var en rap lille sag med kaleche),så den kunne komme på værksted.
Så var det mit job at finde frem til hvor "proppen" var og give den en kærlig makeover.
Aftalen var så at de ville hente den inden jeg lukkede.
Da de kom tilbage ved 17-tiden fik vi os en lang snak om kaffe og espressokaffe og hvad man skal bruge af kaffe til en espressomaskine. Vi fik også en lang snak om deres maskine og at esprssomaskiner skal nurses som de potteplanter man har stående i vidueskarmen. Så holder de i evigheder og man kan have glæde af dem i mange mange år. Det grinede vi lidt af.
De var så taknemmelige, at de nok havde sagt tak 1000 gange inden de havde sat sig ud i bilen som jeg hjalp dem hen til.
Det er ikke tit, at man møder sådan nogle pæne ældre damer og jeg var faktisk så glad bagefter. Glad på deres vegne, at de stadig havde hinanden og glad over, at de blev glade for det jeg havde hjulpet dem med.
Der skal så lidt til.
onsdag den 24. marts 2010
En ble til drenge
Jeg ved ikke om det bare er mine drenge.Men både Victor, da han var lille og nu Villas tisser igennem deres bleer.
Villas vågnede for 10 min siden og kaldte på sin moar. Mig har tisset igennem.
Meget godt gået af en dreng på 2 år og 10 mdr, at han kan mærke at han bliver våd og være bevidst om, at det skyldes han har tisset igennem.
Ud på toilettet og skifte al tøjet og ind igen med det lille pus som er helt fortumlet og stadig halvsovende. Mig ikke sove mere. Hvor jeg må forklare ham at det er midt om "natten" og han skal sove.
Jeg har snart prøvet alle blemærker og det er det samme hver gang.
Når han ligger på maven og sover vender den lille mand forkert og tisset løber op langs maven.
Det er da ikke særlig rart og slet ikke at blive forstyrret midt i sin søvn.
Nogen må da have fundet på noget.
søndag den 17. januar 2010
Er det ikke sjovt,

fredag den 15. januar 2010
Jeg skal finde det store skrud frem idag,
Det er godt nok ikke tit, at jeg får muligheden for virkelig at tage det store skrud frem.
Mit skab bugner godt nok heller ikke af festkjoler, næ tværdimod, så er der mest kedelige ensfarvede T-shirts og jeans som egner sig bedst, når man har små børn. For hvem kender ikke det at man 2 min i afgang finder ud af at den lille lige har tørret sin løbende næse af i ens tøj og en stor grøn klat sidder pænt der på skulderen eller midt på buksebenet hvor man på ingen måde kan skjule det.
For så at panikken griber en et spilt sekund, for hvordan skal man lige nå at skifte tøj, når man selv og børnene skal være i hhv skole og på job kl 8.
Så derfor præger mit skab mest af praktisk tøj, DESVÆRRE.
Jeg vil så også sige ,at med arbejde jeg har idag skal jeg slet ikke være dresset op på samme måde som tidligere.
Jeg vil dog blankt indrømme, at jeg engang i mellem savner at have nederdel og et par høj hælede sko på. Men det vil altså se noget mærkeligt ud hvis jeg tropper op hos kunderne i den mondering og skal reparere deres espresso kaffemaskiner eller aflevere varer. Bare det at det er en kvinde som kommer med værktøjskassen og reparerer kaffemaskiner er for nogen en anderledes oplevelse.
Så idag skal den bare have hele armen. Om lidt henter jeg drengene og kører dem hjem til min mor og når jeg så kommer hjem derfra skal jeg virkelig forkæles. Håret sættes og rød neglelak på fingrene.
Kl 18 bliver vi hentet af kareten og så er det ellers afsted til gallamiddag. JUBIIiiiii
Og det næst bedste blive,r at I nat når vi kommer hjem, så er der ingen der forstyrrer os og imorgen tidlig kan vi bare sove til vi vågner.
Er det ikke bare luksus.
Nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg har lyst til at have på men det er jo det mindste ikk!
mandag den 11. januar 2010
Hvordan kan det være
Den mindste min Villas skal starte i minibørnehave på fredag og et eller andet i mig er slet ikke parat til det.
Villas blev 2½ år i december og nu synes de i vuggestuen at han skal hen og være sammen med andre der er tilsvarende alder, så han har bedre mulighed for at udfolde sig og der ikke hele tiden skal tages hensyn til de små på stuen.
Men han trives bare rigtig godt på stuen. De er 3 som er stort set jævnaldrene og de har det bare fantastisk sammen og de er super gode til at tage sig af de små. Pædagogerne på stuen er bare så søde og han er tryg ved dem. Han elsker dem og nu skal han så ned at starte forfra med nye børn og nye voksne.
Kunne de ikke bare havde ventet så kunne de alle 3 starte på samme tid og de havde hinanden.
Villas var på besøg derhenne et par gange i sidste uge også i fredags. Og han var bestemt ikke glad. For første gang sagde han til mig, kom mor nu skal vi hjem. Normalt er han ikke til trække med hjem, som f.eks idag da jeg hentede ham. Han legede bare så godt og de 3 store havde fået alle de små med i legen. Jeg ventede en ½ time så han kunne få leget af inden vi tog hjem og jeg havde det gladeste barn med hjem.
Nøj hvor jeg synes det er hårdt.
Det er selvfølgelig også fordi man ved hvad man har og man ikke ved hvad der venter ham.
Hvor længe vil der gå inden han falder til, vil han trives og finde nye kammerater.
Ja alle mulige skøre tanker løber igennem hovedet på mig.
Måske en hønemor selv om det synes jeg nu sjældent jeg er det, men det her gør altså ondt i mit hjerte.
onsdag den 6. januar 2010
Godt nytår
Det er utroligt at endnu et år er gået og et nyt rent år begyndt.
Det er bare herligt og sikke en start. Masser af sne over hele landet næsten. Her på Frederiksberg kan vi ikke prale at have fået lige så meget som i Hobro men her er da noget og jeg elsker det.
Bare ikke at køre i. Alt ting foregår i slowmotion hvilket det slevfølgelig også skal, da det er glat mange steder men jeg kan altså godt blive lidt utålmodig når en lille tur på et par kilometer tager en halv time. Øj, så bliver jeg lidt træt(o:
2009 blev startskuddet for mit lille firma Moccaexpressen og selvfølgelig også Silas og Sol. Det er vældig spændende og meget skræmmende på samme tid. Fra altid at have haft en fast indtægt til nu ikke at vide hvor meget der bliver omsat for i den kommende måned er meget anderledes. Det skal jeg godt nok vænne mig til. Men jeg har tiden for mig og jeg har absolut ikke lyst til at komme tilbage til et 8-16 job igen eller mere. Det var til tider bare stressende specielt når jeg i perioder er meget alene med drengene. Det her giver mig den fleksibilitet til at kunne være der for dem om eftermiddagen. Der med ikke sagt, at de ikke har lange dage i institutionerne for det har de, men så kan jeg hente dem tidligt nogle andre dage. Det er altså rart.
Nytåret blev tilbragt i Odense sammen med gemalens gamle kammerater og dertil fruer- En ganske hyggelig aften. Vi ser dem bare for sjældent- Øv. Men det kan nok ikke være anderledes.
Dagen efter var jeg ude og se Rudolf Steiner skolen i Odense hvor Jens har gået i skole. Sikke et dejligt sted messer af plads og bevægelses muligheder for børnene- havde vi boet i Odense skulle mine børn gå der. men det gør vi ikke og vi må nøjes med en lille bitte skolegård til 400 elever. Sjovt nok tilpasser børnene sig og de kommer af og til på tur til skønne natur legepladser. Så er de 2 klasser afsted og på den måde lære de hinanden at kende på de forskellige klassetrin. 0-klasser på tur med 2 klasser, det er jo sejt når man selv går i 0-klasse. Så bestemt der er også noget godt ved skolen og fagligt gør de meget ud af det.
Nå men lidt syslerier er det da blevet til. Jeg fik lagt sidste hånd på disse her. En str 92/98 og en str 104/116. Jeg har på disse lavet smock på ærmerne og det blev ganske okey. Babuska stoffet har jeg købt her hos Garn- iture http://garn-iture.typepad.com/garniture/ og der er udsalg i denne og i næste uge. Tag lige og kig forbi bloggen. Dorthe har som regel taget billeder af alt hendes stof og jeg ved hun tager imod bestillinger selv om det ikke er en webshop. Så bare skriv eller fat knoglen hvis du mangler noget unikt stof. Jeg var forbi i dag men der var mange mennesker så jeg måtte gå igen, mææn jeg tror jeg tager forbi igen imorgen formiddag.
Da jeg havde syet de 3 tunika kjoler havde jeg et lille stykke babuskastof tilbage og det blev der denne her etagenederdel ud af. Det er en str 104-116 og jeg sælger den for 299,- Der findes kun denne ene. Den mørkelilla flæse er i syet i babyfløjl som er kantet med en mørk dueblå vil jeg næsten kalde farven, bomuld med polkadots. Helt skøn.
Jeg har en masse andre syprojekter igang som jeg vil se at komme ind og sysle med.Hav en dejlig aften.


