tirsdag den 22. december 2009

Ufattelig smukt

men noget så kaotisk skal man længe lede efter.
Jeg vil sige det sådan ,at jeg blev fanget i en snestorm, juletrafik og myldretrafik. Hold da op. Selv om jeg bare synes dagen har været så smuk så smuk med det her snevejr, så havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet at trafikken på taget af Fisketorvets parkering kunne blive så kaotisk.
I eftermiddag skulle jeg ind til en kunde på Fisketorvet for at aflevere kaffe og chokolade hvilket gik meget smertefrit, selv om der var mange biler.
Men da jeg skulle ud derfra igen stod alt bare stille. Alle prøvede på samme tid at komme ned af den lille rampe og det er altså ikke så smart. Så begynder folk bare at dytte og båtte og hvad ved jeg men til ingen verdens nytte for de kommer altså ikke hurtigere hjem af den grund og slet ikke når bilerne foran heller ikke kan røre sig en meter. Ikke særlig smart bøv.
Nå men her sad jeg godt spærret inde og med en lille ½ time til vuggestuen lukkede kunne jeg jo godt se at jeg ikke kunne nå hjem og hente Villas.
På det tidspunkt er gode råd dyre.
Jens er i Jylland og kan ikke komme hjem pga. vejret derovre er mindst ligeså slemt som her måske værre. Min mor passer Victor og min bror er også i Jylland og min far bor i Sverige. Heldigvis trådte Farmor til ,selv om hun passede en af de andre fætre i familien og skyndte sig ned og hentede Villas. det er første gang i de år børnene har gået i institution at jeg har oplevet sådan en form for stress over ikke at kunne nå hjem og hente mine børn. Det var ikke rart. Så selv snevejr er smukt og jeg elsker det, så må jeg altså indrømme at jeg idag meget sagte bandede det langt væk. Undskyld

Billederne her er fra vores lille have og jeg nyder det så længe det varer, for lige nu er det tøvejr udenfor øv. Forleden blev jeg færdig med denne her lille sag.
Jeg æælsker altså det her stof med babusker. Farvesammensætningen er bare lige mig.
Jeg syede en for et stykke tid siden bare med en anden farve på ærmerne. Det havde jeg bare ikke mere af og så er den solgt.
Så fandt jeg det her helt mørkelilla med polkadots og det er altså også helt bedårende.
Så nu ser modellen således ud.

Billederne er nok ikke de bedste da jeg har taget dem her til aften men man kan lige fornemme de små prikker i det lilla stof.


Jeg har syet en i str. 80, en i str. 92/98 og en i str. 104/110 og jeg stadig til et par stykker mere

onsdag den 16. december 2009

Vinderne af min første give away

Med en anelse forsinkelse er vi kommet til vinderne af min første give away.
Først vil jeg lige sige 1000 tak til alle jer der har været med. Jeg har været inde og kígge med hos jer og det er så dejligt at se hvor mange som nyder at fremstille ting med deres hænder eller jer som er så forbandet gode til at skrive så selv de små ord får stor betydning. Jeg kommer forbi igen. Dagen har jo som sagt været noget hektisk men også meget givende. I formiddag så vejret således ud. det smukkeste sne dalede ned fra himlen og hvad kan man mere ønske sig når man bliver 7 år. Rigtig sne. Vi havde 12 drenge med hjem til fødselsdag og der er for at sige det mildt. GANG I DEN. for pokker da. Vi startede fødselsdagen ude i vores have med Stratego krig( Det spiller de meget i skolen) og drengene fik brændt lidt krudt af i mere end en forstand. Bagefter var der æggeløb og til slut snørebåndkonkurrence.
Herefter gik de ind og legede og dansede. jeg havde købt en DVD med Michael him self og det var en fornøjelse at se drengene give den fuld gas til Triller. Yeahh.
Nu er Victor lagt i seng og jeg fik tid til at skrive alle jeres navne ned.

De ligger her blandt fødselsdagsflagene

Ham her sover så til gengæld ikke da han har taget en ordenlig skraver hos farmor på 3 timer så han er just ikke træt. Men så ville han heldigvis gerne lege med og Villas har derfor fundet min første give aways vinderne. De kommer her:


1) Nr 20 Julie
2)nr 15 Lisbeth Vayland
3) Nr 12 Pia Dybdal
4) Nr 13 Nina


Vinder 1 og 2 får tilsendt Mokaflor guld kaffen som består af 80% arabica og 20% robusta bønner. Kaffen er malet og er velegnet til espresso.
Vinder 3 og 4 får tilsendt Chairoscuro fair trade økologisk kaffe. Denne er hele bønner. Ønsker I at jeg maler den for jer må I gerne skrive det til mig i jeres mail.
Send jeres adresser til mig på Jeannetbk@gmail.com
Nå men jeg synes nu det snart er jul at der også skal være en trøste præmie eller rettere sagt 2 og de er trukket her. Trøstepræmien blive smagsprøver på the fra Perch the saloner som jeg også sælger i mit firma og herunder kan I se hvem det er.
I må også gerne sende jeres adresser til mig på Jeannetbk@gmail.com
Og sidst men ikke mindst tak til jer som har sendt mig fødselsdags hilsner til Victor. det luner selv om det er her ude i cyper space. Tak for at I beriger min dag.
kh Jeannet

Den store dag

Victor bliver 7 år idag. Et stort tillykke til min store dygtige dreng. Det er ikke til at forstå hvor tiden bare er fløjet afsted. Jeg husker det som det var igår da du kom til verden på Frederiksberg hospital og nu er du allerede 7. Idag skal vi holde fødselsdag for alle drengene i klassen. Så her er nok at se til. Morgenen startede med det store morgenbord ( næsten da) vi sang fødselsdags sang og hyggede ved morgenbordet. Dejligt. I øjeblikket er Victor helt vild med lego star wars, så selvfølgelig var det også en af gaverne idag. Det var bare lykken.

I skolen har de en juleleg som hedder gætteposen. Den går ud på at man skal tage en ting med som de andre børn skal gætte ud fra de små ord man fortæller dem.
Da Lis fra Karlsons klude forleden viste sin flotte retro stof pistol på sin blog viste jeg den til Victor. Først synes han den var lidt fjollet, men igår da han kom hjem og havde gætteposen med synes han det kunne være sjovt hvis vi drillede de andre med denne her stof pistol. Den er nok ikke lige så flot som Lis' men til denne her leg går den an.
Så han synes selvfølgelig det er fedt både at skulle dele flødeboller ud til klassen og han også skulle have en ting med til gætteposen.

Han har allerede bestilt et gevær i stof. Men det bliver nok ikke så sjovt når det er i stof. Nu må vi. se.
Husk at det er i aften jeg eller Victor trækker de 4 gaver i min give away og du kan nå at være med endnu.

søndag den 13. december 2009

Intet går til spilde

Da jeg forleden havde syet de disse små flower power bukser og denne her lilla fløjlsbuksedragt med liberty stropper
var der lige et par små stykker tilbage som kunne mixes sammen til denne søde nederdel.

Hvis jeg bukkede det blomstrede fløjl om som løbegang ville det lige blive lille nok som en etage, så havde jeg heldigvis lidt mere af det ens farvede flæjl som jeg så syede på brugte som linning og det blev faktisk et meget godt resultat. Efter jeg har trukket elastikken igennem løbegangen har jeg syet et ekstra stikning i midten af linnigen så elastikken ikke folder sig på midten. Det kan de godt have tendens til engang imellem.

Det beige farvede blomstrede stof har jeg haft liggende længe uden jeg helt vidste hvad det skulle bruges til. Men farverne passede så fint til de andre selv om det var lyst, så jeg synes det var lige i øjet.

Så i disse klimahektiske dage har jeg gjort mit til at formindske CO2 udslippet ved at genbruge mine rester istedet for de var endt i skraldespanden og brændt på vestforbrændingen. (o: Smiler
Den viste model er en str 4-6 år og der findes kun denne ene.

Silas og sol: Mørkelilla fløjls buksedragt med liberty stropper og babuska vest medjapanske giecha piger

Silas og sol: Mørkelilla fløjls buksedragt med liberty stropper og babuska vest medjapanske giecha piger

fredag den 11. december 2009

Mørkelilla fløjls buksedragt med liberty stropper og babuska vest medjapanske giecha piger

En af mine dejlige kortpiger er ligesom jeg helt syg med lilla. Specielt denne her helt mørke.
For et par dage siden havde vi kortaften her hos mig og så fik endelig langt om længe kigget på stof til en buksedragt til hendes datter på snart 4.
Det blev til det her skønne sæt.
Buksedragt med liberty stropper og den sødeste vest med applikeret japansk geicha på ryggen.
Sættet er rigtig sødt sammen men er også kært hvis man bruger dragten med en langærmet T-shirt under eller vesten til et par jeans eller nederdel.
Jeg håber den lille dame blive glad for sættet for jeg synes godt det er kært.
En skam jeg ingen piger har.

tirsdag den 8. december 2009

Give away hos Silas og Sol

I anledning af det snart er jul har jeg lyst til bidrage med nogle kaffegaver til alle jer dejlige blog kvinder som beriger min hverdag med meget inspiration og gode input. Man kan vel godt sige at jeg er blevet lidt afhængig af, at jeg lige skal ind og se om der er kommet nogle nye spændende indlæg.
Tak for I deler ud af jeres flotte kreationer, tanker om livet og meget mere.

Her er så min give away og jeg håber, at du har lyst til at være med.

Gaverne som der er 4 af består alle af en ekslusiv kaffe fra
det italienske kaffefirma Mokaflor som blev grundlagt i Firenze tilbage til 1930-erne.
Den ene kaffe er en økologisk fairtrade kaffe i deres chiarscuro serie som er en 100% arabica.
Det er hele bønner.
Den anden kaffe kommer fra deres Mokaflor serie og er en 80% arabika og 20% robusta
og er her en malet kaffe.
Begge er bedst til espresso kaffe.
Hvis man har lyst til at læse mere om den kaffe og de maskiner jeg sælger kan læse mere her som et et link til det firma jeg samarbejder med.http://moccatime.dk/
Der trækkes 4 vindere og dit navn kan således trækkes 3 gange hvis du er heldig.
* Hvis du skriver en kommentar på dette indlæg udløser det 1 lod.
* Hvis du skriver en kommentar og melder dig som fast læser udløser det 2 lodder.
* En kommentar, et link og samtidig bliver fast læser = 3 lodder
1 september 2009 startede jeg mit eget lille firma eller rettere sagt 2. Det ene er, at jeg sælger denne her fantastiske kaffe og espresso maskiner både manuelle og fuld automatiske til firmaer og private og det andet lille firma er Silas og Sol hvor jeg sælger mit unika børnetøj.
Konkurrencen løber til onsdag den 16.12 som er min store drengs 7 års fødselsdag kl 19
så hop ombord og vær med.....

lørdag den 5. december 2009

Flower power fløjlsbukser

Her oppe i sommerhuset er netforbindelsen ikke verdens hurtigste. Det kan godt være lidt irriterende til tider men jeg er selvfølgelig taknemmelig over at jeg overhovedet har muligheden.
Ligenu sover Villas og de store drenge er taget til fodboldtræning = 1½ time til mig selv. Herligtt.
Det benytter jeg mig selvfølgelig af og bliver da nød til at vise de her skønne fløjlsbukser i det rene flower power. De er helt enkle dog med en lille detalje forneden hvor jeg har syet blonde elastik som tittekant.
Ved at sy denne form for elastik rynker bukserne helt anderledes end ved at sy en løbegang til elastikken.
Det er en lille detalje men som betyder meget for buksernes udseende og som holder meget af.
Jeg er næsten færdig med en bluse til men som jeg desværre ikke nåede at blive helt færdig med inden turen gik til sommerhuset, så den har I til gode.

fredag den 4. december 2009

Uhh det er koldt

Vi er taget i sommerhus i weekenden og det er nu rigtig dejligt, for her er en ro og fred som er helt fantastisk.
Når man bor i byen og i lejlighed som os kan man altid høre noget, enten overboen eller folk ude på gaden. Så når vi sætter os ind i bilen sænker der sig en ro over os og det er ligesom vi skal på ferie. No stress.
MEN for hulen da her er koldt. Vi har aldrig varme på nogen steder og i stuen er her kun en brændeovn.
Så termometeret stod på 5 grader. Uhhh det er koldt.
Så den første time går vi rundt med overtøj på og danser grønlands nationaldans for at holde varmen.Ofte føles det varmere udenfor end inde. Her var så koldt at vi ikke engang havde lyst til at sidde ned og spise eller drikke.Vi var ellers hundesultne .

Her er et par stemningsbilleder fra en af de sidste fredage i år 2009.
God weekend til alle.

torsdag den 3. december 2009

Det fandt jeg i gemmerne

Nederst i en af bunkerne lå det her skønne marineblå babyfløjl, hvor heldig kan man være. Så kom Trine forbi en af mine søde naboer og hun var solgt med det samme da hun så stoffet.
Det kan jeg jo godt forstå, da det ikke er så tit man finder dyb marineblå fløjl og så her med det sødeste mønster. Jeg har købt det i stof og stil for lang tid siden og har tidligere syet en anden spencer model. Trine var ikke i tvivl om at det skulle være denne her model hendes lille pige skulle have og den er også rigtig sød.
Igen har jeg valgt at sy belægningen i et helt andet mønster men dog i de lilla nuancer.
Jeg har på denne her kjole valgt at sy en lomme foran, da jeg synes det var meget sødt at bryde forstykket lidt.

Jeg synes sagtens at kjolen kan bruges til hverdag i vuggestuen med en langærmet rullekrave eller T-shirt under. Men så sandelig også til fest. Det bestemmer man jo selv . Dress up eller ned.
Den er lige sød.

onsdag den 2. december 2009

Før og efter

Sådan så her ud før og man kan undre sig over, at jeg overhovedet kunne finde hoved eller hale i noget som helst.
Men jeg vil alligevel påstå at der midt i rodet var et system. I hvertfald mit system. Selv om Jens synes at det nærmeste ord han kunne komme på "mit system" var kaos.
han kunne ganske enkelt ikke holde ud at kigge ind i min systue.
Og nu må jeg indrømme at jeg er helt enig.(Vil dog nødigt indrømme det mens han hører på det)
For nu ser her sådan ud.
Jeg har fået lavet hylder hvor alle mine metervarer kan ligge og stativer hvor kollektionen kan hænge og blive vist ordenlig frem.
Strygebrættet har fået sin egen plads og skal ikke længere stå inde i stuen, hvor jeg hvert andet minut skulle ind og bruge det.
Så jeg er bare så glad og nu kan jeg med god samvittighed have kunder i sytuen uden at skulle undskylde.Nu kan jeg bedre tage metervarerne frem og ned fra hylderne og vise dem til kunderne. Stativerne kan jeg rulle frem og tøjet kan bedre blive vist.
Bare så glad så glad

De kære børn og deres sære ideer

Forleden morgen da Victor skulle have tøj på fik jeg at vide, at han ikke længere ville have bukser på med knapper på baglommerne.
Nå, hvordan kan det være spørger jeg, det er fordi jeg for mærker i numsen og det er ikke særlig rart når jeg sidder på min skammel. (PÅ Victors skole sidder man ikke på stole men på skamler sikkert et eller andet pædagoisk koncept med at så koncentrere børnene sig bedre? eller hvad ved jeg)
Hmmm tænker jeg og siger hvad skal vi gøre ved det, du kan da bare sy et par bukser til mig uden lommer på numsen og når du nu er igang skal der også være foer i. Helst blødt foer.
AiAi Sir!

Meget bestemt lille herre.
Så bløder mit lille moderhjerte for det er da synd for drengen, hvis han får mærker på sin lille numse (0: og straks går jeg i gang med at sy et par bukser til ham med foer og det hele.

Der er ikke så spræl på selve buksen, men det vil han heller ikke have så jeg har syet et lille mærke på foran og lavet små indlæg ved knæene. Lommerne er påsyet. Alt stoffet har jeg købt hos Stof & Still.

søndag den 29. november 2009

Her stod de så,

og kiggede mig dybt ind i øjnene. Så kunne jeg jo ikke bare gå forbi og lade som ingenting. Jeg kunne jo heller ikke bare købe et sæt og lade de andre stå. De hørte jo ligesom sammen de nisser. Så hjem kom de og her har de det rigtig godt. Jeg fandt fandt dem i den lokale røde kors butik, hvor jeg gav den nette sum af kr.,-18. for dem alle 6. Det kunne jeg altså ikke stå for, ligesom jeg heller ikke kunne forstå nogen havde kunne skille sig af med disse søde nissekoner.
Nu har de fået plads på skænken sammen med mine gamle hyasintvaser som i anledning det snart er jul har fået et løg som snart blomstrer og dufter.
De er skåret i træ og derefter malet utrolig kære.
Villas har flyttet rundt på dem flere gange og synes de er vældig hyggelige at tale med. Går det fint her! spørger han. Heldigvis smiler de og ser glade så mon ikke han stiller sig tilfreds med det tavse svar.

torsdag den 26. november 2009

Jeg bør strikke noget mere,

for jeg er bestemt ikke en ørn til det. Nej tværdimod.
Måske jeg ikke har tålmodigheden og alligevel. Måske fordi jeg synes det nogen gange kan være svært at tyde opskrifterne og måske fordi at jeg ikke strikker nok. Ja jeg har mange undskyldinger for at jeg endnu ikke har fået strikket denne skønne vest færdig.
Jeg startede på den i straten af året og da jeg så kommer til det "komplicerede" efter min mening går jeg i stå og så ender det i en pose. Godt så, der ligger det jo meget godt.


Heldigvis spurtge spurgte Dorthe fra http://garn-iture.typepad.com/garniture/ mig om jeg havde lyst til at komme med på et af hendes strikke kursuser og det var jeg så sidste torsdag og det var bare godt. Det kan virkelig anbefales sådan et strikke kursus. Her sad vi 5 piger. Alle på forskellige niveauer og fik hjælp af skønne Dorthe som bare kan sit kram. Det blev ikke til meget snak for vi var super koncentreret og timerne fløj afsted. Bare hyggeligt.
Nogen gange er det bedre at spørge om hjælp end at tro at man godt kan og det så alligevel ikke blilver til noget.
Tadaaa nu er jeg kommet så langt her

Det er måske ikke det kønneste jeg har lavet. Men øvelse gør vel mester.

Men jeg må erkende at Villas nok er blevet for stor til vesten og jeg hellere må finde den en ny lille ejer.

jaja sådan kan det gå...

fredag den 20. november 2009

Give away hos11 East

Der er give away hos min skønne blogveninde Birgitte. Hun har denne skønne blog og tilmed sin egen shop hvor man kan købe hendes skønne kreationer. Du finder hende her: http://11east.blogspot.com/ men det siger jeg, nu er det min tur til at vinde.

Der er noget jeg meget hellere vil

end at lægge bukser op. Jeg synes det er dødsygt.
Da Jens forleden kom med et par nye bukser som spurgte han meget pænt om jeg ikke ville lægge dem op for ham.
"Jeg kan selvfølgelig også gå ned til den lokale skrædder og få hende til det, men det koster så bare 100,-" sagde han.
Det er lyder selvfølgelig ikke af meget men når han i forvejen har givet mange penge for bukserne så synes jeg alligevel ikke han skulle bruge penge på det.
Det er var sådan et par konfektionsbukser hvor der er syet et bånd på indersiden af buksen for at forstærke det mod slidtage og så skal de også lægges op i hånden. Det tager selvfølgelig ikke lang tid når man er i gang men gab det er kedsommeligt specielt når man meget hellere vil sy noget andet.
Såsom et par seje jeans til drenge med tinsoldater på baglommerne og

en stjerne foran og Skjult gylp.


Et par marine blå fløjlsbukser med lomme af mælkedrengestriber med futtog bånd. har vist modellen her tidligere.

En liberty vendbar vest med biler og koks gråt uldboucle' og et par ternede bukser.
(Det er altsammen på vej til Jyllinge til Mette og hendes lille dreng på 3 år).
Det er da meget hyggeligere at sysle med end at lægge bukser op.Synes I ikke? eller er det bare mig der har det på den måde.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails