Viser opslag med etiketten retro design. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten retro design. Vis alle opslag

søndag den 11. juli 2010

Ren flower power

Igår lørdag brugte jeg det meste af dagen med at blive færdig med denne her skønne retroagtige nederdel.
Det er okey at tænke, at det var da det dummeste man kan gøre, når vejrudsigten sagde 30 grader udenfor.
Men jeg havde jo lovet, at jeg ville være færdig i denne weekend. Så der var ikke så meget at gøre end at sætte sig ved maskinerne.
En af mine rigtig søde bekendte havde et ønske om en nederdel. Hun havde selv en model hun var rigtig glad for og kunne godt tænke sig noget tilsvarende.
Allerede da vi talte om det til en middag vi var til sammen, havde jeg denne her model i tankerne.
Så da vi mødtes og jeg fremviste min ide, var min søde bekendt med på ideen.
Sammen fandt vi denne stof kombination frem.
Her ser I resultatet.
Jeg har syet nederdelen i i syv baner og med en bred linning foroven. Der er skjult lynlås bagpå og et vendbart bælte i taljen. Så man har faktisk 2 nederdele i en. Det er da ikke helt tosset, vel!
Det var alle anstrengelserne værd, for hun blev så glad, da hun så det endelige resultat.
Og så er jeg jo også glad.
Det blev en rigtig sommernederdel med et strejf af ren retro flower power.
Måske jeg også må sy en til mig selv. (o:

onsdag den 12. august 2009

Jeg ved ikke hvad der er med dem...



men jeg er altså vild med veste.

Her har jeg endnu engang syet et par stykker. Stoffet faldt på det quiltede stof med babuskaer som jeg har købt hos http://www.stofogstil.dk/. På ryggen har jeg syet søde fugle for at gøre det sjovt og unikt.

Vestene er endnu engang syet i et stykket stof, kun syet sammen i skuldrene. Denne gang har jeg valgt at kante dem med ensfarvet orange kantbånd for at bryde farverne. Den ene er syet med bindebånd og den anden med små stofbetrukne knapper som jeg har lavet ud af babuska stoffet. De er blevet meget sjove og lidt anerledes.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails