torsdag den 29. april 2010

Babuska kjole

Igår aftes blev jeg færdig med denne her babuska kjole med polka dots ærmer.
Jeg har syet løbegang som så mange gange før, men med denne her, har jeg valgt at lave åbningen i siden, istedet for foran som jeg plejer.
Modellen er fra sy og strik 0-3 år. Den er så god, da der næsten er uanede muligheder med den.
Jeg blev faktisk inspireret af Alma la Palma's univers og hendes søde måde at sy modellen på. Du kan se mere her:http://almalapalma.blogspot.com/
Den viste model er en str 92 og kan købes her mailto:jeannetbk@gmail.com

onsdag den 28. april 2010

Cars for the boys

Da jeg i sidste uge ikke havde min symaskine, havde jeg så heldigvis min overlocker.
Jeg klippede stof ud til 5 T-shirts, da jeg lige så godt kunne sy til begge drengene, når jeg nu var igang. Victor er kommet i den alder, hvor han selv vil være med til at bestemme hvad han vil have på, så han var med til råds. Han godkendte 2 af dem, men stoffet med aberne synes han var lidt for pattet til ham. Tag den moar! Det stribede jersey er købt hos Stof2000 og det med bilerne har jeg fundet i en børnetøjs butik her på Frederiksberg, hvor hun også selv syede noget af sit tøj. Jeg var så heldig at købe et par meter, da jeg syens det er helt skønt. Iøvrigt synes jeg, at det er rimelig svært at finde sejt stof til drenge uden det er alt for spraglet. Men nogengange kan man jo have lov at være heldig.

Det her abejersey er til gengæld købt hos Stof og Stil.
Det er helt vild kært synes jeg. Ren retro. Har også købt det med de røde ugler.
Jeg har syet med hvid hals og hvid kant på ærmet.
Ærmet er nok lige det længste af et kortærme at være. Men nu prøver jeg den på Villas i morgen
og så må jeg se om jeg skal klippe et stykke af.
Jeg ejer desværre ikke en coverlocker, men hold op hvor ville jeg ønske jeg havde pengene til en.
For når jeg ser på en t-shirt fra småfolk eller katvig, så ser det altså prof ud med en pæn rilrouleau. Indtil da må jeg nøjes med min overlocker og derefter sy den på maskinen bagefter og så iøvrigt være glad for, at jeg både har en overlocker og en symaskine.

Sidste par

pigebukser med smock blev langt om længe færdige.
Jeg har været "lidt" handicappet den sidste uges tid. Min symaskine har nemlig været til service. Så jeg kunne ikke blive færdige med det her skønne par fløjlsbukser. Stoffet har jeg for laaang tid siden købt hos min lokale "stofpuscher". Jeg havde næsten glemt jeg havde det liggende. Da jeg fandt det frem igen, så jeg virkelig hvor kært det er.
Der er på nogle af blomsterne små menneskehoveder og farverne er koral,lyserød og abrikos.
Det viste par er en str 92 og jeg stof til et par stykker hvis det skulle have interesse.

mandag den 19. april 2010

Træt med træt på.

Jeg har været hjemme hos Birgitte idag, I ved hende fra http://11east.blogspot.com/ og vi har været helt vildt kreative. Jeg blev færdige med de her heldigvis, for nu strækker min symaskine. Den skal vist en tur til service, desværre. Men Birgitte fik heldigvis lært mig hækle lidt, så det skal jeg lige øve mig på og så gør det jo ikke så meget at symaskinen strækker.
Man kan måske godt synes det er lidt innaverende, at jeg nu har syet 3 par af denne bukse model og for, at det ikke skal være lyv, er jeg næsten færdige med det fjerde par også. Men hvert par er jo forskellig i stof og kantbånd, så derfor synes jeg de er lige flotte og unikke. Jeg er som sagt helt pjattet med at sy smock i øjeblikket. Det giver en helt utrolig flot effekt på stoffet. Men jeg tror nu, at jeg holder en pause efter det fjerde par.
Men jeg er træt fordi vi har arbejdet hårdt. Når man skal lære noget nyt, så er man jo dobbelt koncentreret. Så jeg er som en karklud helt slap og mættet af indtryk. Så nu vil jeg om lidt gå til trivselsgruppe møde med nogle søde forældre fra Victors klasse.
Mon ikke jeg sover meget godt i nat.
God aften til alle

søndag den 18. april 2010

Liberty hårbøjler

Igår aftes klokken meget sent fandt jeg på at lave disse hårbøjler. Det er måske ikke det bedste tidspunkt, men en af mine små veninder Amelia bliver 6 år idag. Jeg ville så gerne give hende en lille gave.
Jeg har aldrig før lavet hårbøjler og jeg tænkte, at det var en nem lille sag at begive sig ud i.
Men sikken et klister arbejde. På under 2 sekunder havde jeg klistret alle mine 10 små pølsefingre sammen, så jeg intet kunne lave. Det er et værre pille arbejde. Ganske hyggeligt omend. Men jeg skal nok lave et par stykker mere før jeg får den rigtige teknik.
Selve bøjlerne har jeg købt hos Stof2000 og det samme med tekstillimen. Liberty stofferne er fra min restepose.
Jeg har da helt klart fået blod på tanden til at lave nogle flere. Det er en alletiders lille gave og som man kan lave helt speciel til den man ønsker at begave.

lørdag den 17. april 2010

Liberty etagenederdel

Det er ufattelig, så hurtigt en dag kan gå.
Idag fik jeg for engang skyld lov til at sove længe.
Vækkeuret stod 8.30, da jeg åbnede mine søvninge øjne. Det var nu ikke fordi, at jeg gik sent i seng, men måske fordi jeg ikke er blevet forstyrret i nat var jeg mere træt end, når jeg bliver vækket 2-3 gange af børn der kræver min opmærksomhed. Så inden jeg fik drukket min morgenkaffe, så var der alligevel gået et par timer. Så synes jeg bare pludselig at det var spild af tid at jeg lå og snuede til 8.30 og ikke fik noget ud af denne dejlige morgen.
Men jeg har nu alligevel noget lidt. Jeg har bl.a fået syet denne skønne etagenederdel til piger, været et par timer i haven og samle gamle blade sammen, været en tur på Gl.kongevej, hængt og lagt vasketøj sammen.
Nederdelen fandt jeg på i formiddags, da jeg sad og kiggede ned i restepose. Her fandt jeg et par pænt store lige rester og pludselig faldt det mig ind at sy en etagenederdel.

Jeg synes det er kær nederdel til piger og når man rigtig kan lege med farverne i liberty stofferne, bliver det en rigtig lille luksus sag. Denne her er en størrelse 6-7 år.

Jeg har kantet nederdelen med liberty fairford som lige for tiden er en af mine farvoritter, ligesom alle de andre skønne liberty print.
Jeg har så meget Liberty liggende som bare venter på at blive brugt, men af en eller anden grund, så nænner jeg ikke at bruge det.
Det er fuldstændig fjollet, når nu man har brugt så mange penge på det. Men sådan må det være.

Nu vil jeg sætte mig til bords til en dejlig citron kylling stegt i Rømertoft med ratatouille som manden min har kokkereret. Uhmm.

fredag den 16. april 2010

Liberty smock bukser

Nå, men nu er jeg blevet helt bidt af at sy de her skønne pigebukser med smock i livet og kantbånd forneden. Det er nu ikke fordi, der er meget hokus pokus over bukserne. De er ret enkle. Jeg har blot forlænget for- og bagstykkerne og så syet smock i taljen istedet for en traditionel linning med elastik.
Jeg forestiller mig, at de må være super behagelige at have på. Intet der strammer nogen steder. Det må da være dejligt.
Selve mønsteret har jeg fundet i et Ingerlise blad. Jeg har på de her syet en lomme foran(Det var nu en fejl), men opdagede det først forsent og så gad jeg ikke pille den af. Så derfor sidder den altså foran.
Bukserne er syet i det skønneste Liberty babyfløjl og lomme og kantbånd forneden er syet af Liberty fairford. Begge er købt på ebay, hvor jeg ofte kan købe det til kr. 100,- pr meter.
Hvor kom den streg nu fra?


Lommen foran på buksen. Kender I det, at man er for træt til at pille op? Jeg mener klokken var tæt på 23.30 i går aftes, da jeg fandt ud af det.
Jeg har længe været forelsket i de smukke farver.
Nu hvor jeg langt om længe fik taget mig sammen til at sy noget af det synes jeg,at det er blevet til et par rigtige forårs bukser, som man ikke kan blive andet end glad af at se på.

Lækre dåser og en lille ny" veninde"

På min tur igennem Býen idag faldt jeg over denne her søde gine. Hun passer fint i min samling. Det er en str 1 år og jeg gav den nette sum af 150,- Det var en butik der havde ophørsudsalg og til den pris var det jo fuldstændig fjollet ikke at tage hende med under armen.
Hun kan nu blive passet af hendes 3 ældre søskende på min systue.
Jeg har længe ledt efter en gine til at fremvise de små størrelser tøj, så jeg synes selv jeg var utrolig heldig. Samtidig fandt jeg også disse skønne dåser fra House doktor til -70%. De pynter lige nu ude i mit køkken men jeg tror de med tiden vil blive fyldt med noget sytilbehør af en eller anden slags.
Men skønne er de
Ellers har min dag været præget af total trafik kaos i indre by pga. Dronningens fødselsdag.
Sikke en fest hun må have haft, for der var godt nok mange mennesker.
Nu er jeg langt om længe hjemme. Villas flader ud i sofaen og Victor er til fødselsdag. Så jeg nyder lige et " frikvarter" her foran min næst bedste ven Computeren (o:

torsdag den 15. april 2010

Endnu en buket og krea træf


I Tirsdags havde jeg besøg af korttøserne.
Vi mødes engang om måneden for at spille whist. Det er nu ikke så meget vi får spillet, da vi altid hver især har 10000 ting at berette om siden sidst vi mødtes. Men det er super hyggeligt og jeg glæder mig som et lille barn hver gang vi skal mødes. Det er en god måde at holde kontakt til hinanden, når vi nu hver især har travl med arbejde, børn og hvad der nu hører sig hverdagen til.
Vi sparer op til storbys ferier. Der går godt nogle år i mellem vi kommer afsted, men pyt. Bare vi er sammen.
Så det er min friaften og jeg elsker det.
Men se hvad en af mine dejlige veninder kom med. Denne her skønne buket. Den står nu i min vindues karm og pynter så flot. Tak for det. Der er altså noget ved at have fødselsdag.
Onsdag gik turen til Jyllinge for at besøge Birgitte fra http://11east.blogspot.com/
Super Super hyggeligt. Tiden fløj afsted, så næste gang vi mødes har vi sat hele dagen af til at lege.
Som Victor min store dreng siger til mig engang imellem.Når man har det sjovt flyver tiden afsted og man glemmer hvor man er. Det kan jeg kun nikke ja til, for hold op de timer gik stærkt.
Idag har været endnu en fantastisk forårs dag og livet er herligt.

tirsdag den 13. april 2010

Åh lavendel !

For et par uger siden fandt jeg denne her skønne fløjl hos Stof og Stil i Malmø og forelskede mig straks i farven. Sart lilla eller lavendel vil jeg nærmere kalde den.
Jeg kunne godt have brugt langt mere tid i butikken men jeg havde sagt til Jens, at jeg "bare" skulle købe noget tråd. Det lod han sig spise af med og lyn hurtig børge skyndte jeg mig igennem butikken. Jaja, man har jo lært at skimme og hurtigt, se hvad der kan bruges eller ikke bruges.
Så ud over tråd kom jeg altså også ud af butikken med et par meter af det her. Det er der så blevet et par skønne fløjls bukser ud af med smock i taljen og kantbånd forneden.
Et par bukser som kan bruges til lidt af hvert, da farven er nem at sætte noget til.

mandag den 12. april 2010

Blomsterne i min vindueskarm,

har jeg fået af min mand idag.


Jeg har nemlig fødselsdag og børnene har sunget fødselsdags sang. Vi har spist is og hygget os.
Hvad mere kan man ønske sig.


De små perlehyacinter fandt jeg i døgnnetto til en 50,- De pynter nu så fint på vores skænk og minder os om, at det er forår.

En rigtig dejlig dag, hvor jeg har fået hilsner fra mennesker som jeg ikka har talt med meget længe, ja måske år og som så idag huskede at det var min fødselsdag. Jeg blev rørt og meget glad.
Tak for en dejlig dag.

Abeskøn EG slå om kjole

Jeg er ligesom mange helt vild med EG's bog og synes hendes modeller er lige i øjet. Faktisk har jeg selv flere slå om kjoler og synes generelt, at modellen er meget klædelig uanset om man er barn eller voksen. Jeg fandt forleden det her skønne stof frem med små japanske aber. Et eller andet sted synes jeg det var meget drenget, da jeg købte det. Men da jeg lagde mønsteret på synes jeg, det kunne været helt skønt at sy en slå om kjole i stoffet.Så helt bestemt også til piger.
Kjolen er kantet med rødt polka dots skråbånd og på ærmerne har jeg sat skråbånd med små blomster.

En rigtig pigekjole som kan bruges allerede nu med strømpebukser og en langærmet T-shirt.

fredag den 9. april 2010

Hvor er James?

netop en dag, hvor vasketøjet hoper op til langt over begge ører. En dag hvor skureskruppen burde have sig en sving om eller oprydningen burde tage sig selv.
Og så kan jeg bare ikke finde ham. Har han taget fri sådan uden videre?
Specielt hvis det så er mig som skal gøre alle de ting og jeg vil altså meget hellere sidde inde på min systue og lege.
Strengt siger jeg bare! (o:

onsdag den 7. april 2010

Bakkebøf med sovs og kartofler

Hvis jeg vil være sikker på, at der ryger noget indenbords hos Victor skal jeg blot serverer hakkebøffer med brun sovs og kartofler eller bakkebøf som Villas siger. Men de heldigvis enige om hvad det er.
Victor har alle dage været meget kræsen. Måske er det vores egen skyld selv om vi altid har spist meget varieret. Villas er stik modsat og spiser stort set al mad som bliver serveret for ham.
Sjovt med den forskel på søskende.
I et par år har vi fulgt Ninka's bøger Kernesundmad og Køkkenrevolutionen på høje hæle og som er helt fantastiske. Idag bruger vi en hel del af opskrifterne, men har nu tilrettet det til vores behov.
Heldigvis kan Victor lide mange af retterne men specielt de mange gode smooties er et hit. Jeg serverer dem nogengange som morgenmad med grovvalsede havregryn på eller som eftermiddags snack. Det elsker han.
Villas er helt vild med "amerikanske pandekager" som jeg har lavet lidt om på efter en snak jeg havde med en af mødrene fra Villas vuggestue. En moset banan, 2 æg og en stor håndfuld havregryn. Blandet godt sammen og så stegt på panden som små klatkager. De mætter og så er de fulde af proteiner og smager himmelsk.
Ofte laver jeg en stor portion og spiser dem i løbet af dagen til når jeg bliver lækker sulten og så passer det med, at der er et par stykker til Villas, når jeg henter ham i mini børnehaven.
Jeg er allerede blevet kendt som pandekage moren, da flere af børnene har fået smagsprøver.
Men de er super at servere om eftermiddagen til at tage den værste sult inden aftensmaden.

Men summersumarum er, at go' gammeldavs mad med brun sovs og kartofler altså er et hit hos mine børn herhjemme.

torsdag den 1. april 2010

Påskestemning næsten da!

Jeg har gået lidt rundt og leget med mit kamera imens Villas sov til eftermiddag. De store drenge Jens og Victor er taget ind til fodboldkamp i parken. Så jeg have lige lidt tid til mig selv.




Et diskret billede fra soveværelset hvor der ikke er meget andet end vores seng og nogle gamle sort/hvid billeder af min mor og jeg samt et af min lillebror og jeg.



Vores stue er sammensat af møbler få møbler. Sofaen var den første vi købte sammen for mange mange år siden og som nu har fundet sig tilrette her. Den er ikke synderlig smuk men man sidder godt i den og ikke mindst sover (o: Reolerne er fra AT:BO og er fra mit barndoms hjem. Mine forældre købte dem vist nok til mig da jeg var en ung teenager og de har fulgt mig lige siden.

Jeg har pyntet op med gamle minder fra min mormor og Jens farmor. Lidt maghogni rammer med gamle billeder som min mor har købt for snart 20 år siden. Men som jeg stadig elsker.


Brændeovnen er den eneste varmekilde i stuen. Den er ikke særlig stor men hold op den er effektiv og super hyggelig.

Om sommeren tilbringer vi det meste af tiden på vores nybyggede terrasse. Jens startede på den sidsteforår og blev endelig færdig da havde sommerferie. Det har betydet utrolig meget for vores liv heroppe. Det er som at få en ekstra stue og vi benytter enhver lejlighed til at sidde udenfor, når vejret ellers tillader det.

Lige er jeg dog noget bekymret, da jeg har en stærk mistanke om at vi har brud på vores kloak under huset. Det er sgu ikke særlig sjovt ,slet ikke når der er en masse helligedage efter hinanden. Et er, at det svært at få håndværkere. 2, så kan man heller ikke komme i kontakt med sit forsikringsselskab.

Så der er ikke andet end at væbne sig med tålmodighed og krydse fingre for at skaden ikke er så slemt som jeg nu tror den er.



LinkWithin

Related Posts with Thumbnails