søndag den 31. oktober 2010

Hæklet gæstehåndklæde

I weekenden, som er tilbragt i det skønne Jylland nærmere sagt Sunds ved Herning blev jeg færdig med mit første hæklede gæstehåndklæde. For dem som er hardcore hækle entusiaster tager dette her ikke særlig lang tid at hækle. Men det har det altså gjort for mig. Der er ikke noget hovski snovski over det. En masse fastmasker hæklet i en passende størrelse til man kan tørre hænder i det. Afsluttet med noget man, vist i hækleverdenen kalder mussetakker(nok ikke skrevet rigtigt). Jeg fik selv en hel kurv af dem for et par år siden i fødselsdagsgave og jeg er vild med dem. De er lette at bruge til hverdag, da de står ved siden af håndvasken og når man har brugt et putter man det blot i kurven til de brugte. Jeg har ca. 20 styks, så der er til den toiletbesøg før kurven skal tømmes. Rent økonomisk kan det skel ikke betale sig at lave dem.
Men alt skal ikke gøres op i penge og jeg ved, at dem som vil modtage en sådan stak hjemmegjorte hæklede gæstehåndklæder vil blive himmelrykte. Hvis nogen tænker  på det hygiejniske kan det næsten ikke blive bedre, de bliver kun brugt en gang, hvorefter de bliver vasket.
Ikke noget med at gæsterne også skal tørre fingre i det håndklæde, der også bliver brugt til at tørre mund i efter tandbørstningen. Jeg er allerede i gang med det næste, for det er også en oplagt julegave ide. 

Siden jeg er kommet hjem fra jylland har jeg tonset rundt. Jeg har nået at sy en frugt pose til Victor som han har plaget mig om i snart 1 år.
 Nu håber jeg han bliver glad for den imorgen tidlig.

Da jeg er græsenke de næste 10 dage har jeg prøvet at få lidt styr på sagerne herhjemme. Jeg har bagt boller til madpakkerne og jeg har lavet risengrød til i morgen aften.

Nu er jeg lidt brugt og vil kaste mig hen i sofaen med mit hækletøj. Jeg elsker at hækle har jeg fundet ud af.

fredag den 29. oktober 2010

Stjal lidt tid i systuen

Igår aftes stjal jeg mig lidt til på systuen samtidig med, at begge drenge krævede min opmærksomhed. Her hos os, er det kun mor der dur, når ungerne er syge. Det kan godt være lidt anstrengende, men selvfølgelig også meget livsbekræftene. Der er bare på en eller anden finurligmåde en tæt forbindelse, når man har haft dem liggende inde i sin mave. Jeg kan foreksempel mærke, når Victor skal kaste op. Længe før han begynder at vise tegn på det. Nogen gange kan jeg sige til Jens, at nu varer det ikke længe før Victor skal kaste op. Så ryster han på hovedet af mig. Men den er god nok hver gang.  
Nå ikke mere sygdomsnak, det er simpelhen for kedeligt. Idag er en ny dag og Victor har det allerede meget bedre. Den lille er i børnehave og jeg hygger mig ved computeren samtidig med jeg ryder op og vakser tøj. Så kan livet da ikke blive meget bedre, vel (o:
Da jeg som sagt havde lidt tid i systuen igår fandt jeg dette skønne tunikamønster frem, da jeg sad lidt og bladrede i min mønstermappe. Jeg anede ikke havde det.
Men jeg har også mange at vælge imellem.
Helt skøn med trompet ærmer og dobbelt bærestykke.



Jeg har sat den salg i min lille webshop
 Men som Lis(Karlssons klude) skrev forleden kan man godt have tendens til altid at bruge de samme mønstre, så igår (også sen aften) efter jeg var blevet færdig med den lille tunika, sad jeg og surfede i cyperspace.Jeg fandt 2 skønne japanske craft books. Jeg har desværre kun billede af den ene. Der er bare noget over de japanske bøger. Deres stil er enkelt og meget klassisk. De bruger altid de skønneste metervarer såsom hør og bomuld og det ser altid, så eksklusivt ud.

Man kan købe dem HER. Så dem glæder jeg mig rigtig meget til at få hjem.

torsdag den 28. oktober 2010

Først den ene og så den anden

Tirsdageftermiddag kl 16 blev jeg ringet op fra skøvbørnehaven, at Villas var blevet syg og det stod ud af ham fra begge ender. Så var jeg ligesom forberedt og vidste hvad der ventede mig. 
Stakkels lille mand. Han havde det bestemt ikke sjovt, da jeg hentede ham. På vores korte vej hjem fra opsamlingsstedet proklamerede han, at han skulle stort og det var altså nu. 
Da jeg ikke havde den store lyst til at have L... ud i alt hans tøj løb jeg i den vildeste galop hjem.
Men til ingen verden nytte. Vi var kun lige nået ud på toilettet, da det stod ud af begge ender på ham og så var der mildest talt L... ud over det hele. 
Ikke et sted for sarte næser. 
Sådan stod det på i halvanden døgns tid. Så minus søvn på min konto.
Nu har den store så lagt sig med høj feber og jeg faktisk lidt dårlig samvittighed.
For jeg var helt klar til at sende ham i skole i morges. Jeg havde lidt svært ved at se om det blot skyldtes at han var træt fordi han var kommet sent i seng. ( Var i Parken se pokalkamp med FCK og Horsens).
Men jeg har måtte sande, at efter jeg havde taget hans temperatur, at den var god nok. Drengen har feber og sover stadig. Så jeg har det faktisk lidt dårligt over, at jeg ikke troede på ham, da han sagde han havde det skidt.

Det er derfor ikke meget kreativt jeg når i disse dage. Selv om jeg forleden lagde sidste hånd på denne her pigekjole. Den minder mig meget om de kjoler jeg selv havde som barn. Skønne blomster og masser af vidde. Modellen jeg har arbejdet ud fra er fra bogen Børnetøj 0-3 år.
Stoffet er købt i Stof2ooo, stoffet til kantbåndet har jeg købt hos Garn-iture og den hæklede blomst er en af de første jeg selv har hæklet.   





Kjolen bliver lukket på ryggen med små stof betrukne knapper.
En rigtig pigekjole og den bliver selvfølgelig sat til salg HER

Nu krydser jeg blot fingre for, at jeg ikke får en gratis tur til Roskilde (o:

mandag den 18. oktober 2010

Japanske fruer

Sidste uge var uden sidestykke med tungen lige i munden. Mandag og onsdag skulle min koordineringsevner virkelig på prøve. Villas kommer hjem fra skovbørnehaven kl. 16.15 og Victor træner fodbold kl 16.30 et pænt stykke fra hvor opsamlingen fra børnehaven ligger. Samtidig kan man aldrig være sikker på, at skovbussen kommer hjem præcis 16.15. Så for at Victor ikke skulle komme for sent til træning var jeg nød til først at hente ham fra skole og kører ham til træning. Dernæst kører hjem og stille bilen og gå hen og hente Villas, for så igen 1½ time senere at sætte Villas i bilen og hente Victor fra træning kl 18.
Kl 20.30 når begge børn sovt sødt i deres senge var jeg altså noget træt. Det hele blev selvfølgelig ikke bedre af, at jeg har haft voldsomt ondt i ryggen pga jeg har lavet en forkert bevægelse eller hvad ved jeg. Natten til torsdag og fredag har jeg sovet på stuegulvet med benene oppe på sofaen, da smerterne var så slemme, at jeg ikke kunne være til nogen steder. Normalt er jeg ikke en der ynker, men blot bider tænderne sammen, hvis noget gør ondt. Men det her var virkelig smertefuldt. Min mor var også så sød at komme og hjælpe den ene dag og Jens er jo også kommet hjem igen. Så ikke mere selvynk herfra, det går bedre hvis blot jeg passer på.  




Forleden dag så jeg denne her lille lyng og den kunne jeg altså ikke stå for. Den passede perfekt i min Kähler vase og pynter nu så fint i vindueskarmen. Der er bare noget med lyng og efterår. Det passer sammen på en eller anden måde.


Nu hvor jeg ikke rigtig har kunne sy har jeg kastet mig over hækleriet.  Et af de første armbånd jeg hæklede blev det her lyseblå som nu pryder Villas arm. Det synes han var lidt sejt.


Det næste jeg hæklede blev lidt ala Karen's . I ved hende med alle de gode ideer. 
 Det sidder nu pænt på armen hos Nina. En sød pige som bor i vores opgang og som bare godt kunne tænke sig et hæklet armbånd. Det har hun fået idag. Der findes ikke ord for den glæde jeg får, når andre modtager noget som jeg selv har lavet og de så er taknemmelige.
Nu har jeg rigtig fået blod på tanden og er gået i gang med små hæklede gæstehåndklæder.

Idag er jeg faldet over de her små japanske piger. Jeg måtte bare eje dem. Der fandtes 3 slags og da jeg ikke kunne bestemme mig for, hvilken en jeg bedste kunne lide, var der ikke andet for end at købe alle 3 slags.

 Og så kan de endda også bruges til lysestager.

 Lidt selvforkælelse skal der til engang imellem.
God aften til jer alle


søndag den 10. oktober 2010

Med tungen lige i munden

De næste 10 dage er jeg alene hjemme med drengene. Nogen vil tænke at det er ikke noget særligt, hvilket det jo heller ikke er. Slet ikke hvis man normalt er alene med sine børn. Det er jeg også ret tit, da Jens rejser meget i forbindelse med sit arbejde.Men i denne her weekend har jeg været ramt af hold i ryggen og en forkølelse der ikke ville slippe taget i mig. Det her skal på ingen måde lyde som noget ynk fra min side, men blot en konstatering, at når man har 2 drenge på hhv. 3 og snart 8 år skal der altså brændes noget krudt af uanset hvordan jeg har det. For ellers driller de og river hovedet af hinanden.
Alle de planer jeg havde i går om oprydning i haven og de andre almindelige husting gik op i røg og damp.
Der var ikke andet for, end at sluge et par panodiler og tage fat i kragen på mig selv og få dem udenfor. 

   

Jeg havde ellers kimet diverse legekammerater, venner og familie ned hele formiddagen for at få en legeaftale, men alle havde desværre lagt planer. Men med lidt gamle brødkrummer til ænderne ved søerne og en rundtur på diverse legepladser i lokalområdet, fik de alligevel hygget sig og var derefter mere rolige. Derefter stod den på Stratego og 4 på stribe, da Villas var lagt i seng. En hyggelig dag alt ialt selv om jeg ikke var 5 sure sild værd.

Den sidste uges tid har der ikke været meget overskud til syslerier på systuen. Der er gang i kaffebranchen og jeg har været en del ude og køre for Moccatime. Så har vi også fået nyt showroom, hvilket har betydet en del oprydning og omrokering. Men det bliver rigtig godt og jeg glæder mig til at kunne vise jer hvor fint vi har fået det.
Men i morgen har en lille prinsesse, jeg kender fødselsdag og til hende har jeg dog fået kreeret denne lille fløjlsnederdel. Helt enkelt med et lille strejf af Liberty of London wiltshire i rød og en lille diskret babuska.
Jeg har syet nederdelen med wienerlæg istedet for almindelig rynkeeffekt, bare for at prøve noget andet.



Den anden nederdel jeg har fået færdig, er denne her i retromønster, som dog er købt i Stof og Stil for lang tid siden. Jeg har kantet den med siksakbånd og syet en enkelt lille blomst på nederdelen.
Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg kan lide den. Måske er det det brunlige retrostof jeg ikke er så vild med. Jeg skulle have brugt den til en anden lille prinsesses fødselsdag idag, men ombestemte mig i sidste øjeblik og gav hende en anden nederdel i stedet for.

Nogengange får jeg syet noget, som jeg først tænker bliver super godt. Men i takt med projektet strider frem, bliver det ikke lige som jeg havde forventet eller troet det ville blive. Så tænker jeg det er lige til skraldespanden med nænner alligevel ikke at smide det ud. Nu hænger nederdelen inde på tøjstativet og måske kommer der en forbi som bare tænker wauu.
Da jeg for mange år siden arbejdede i en tøjforretning, synes jeg altid, at det var svære at sælge det man umiddelbart ikke brød sig om. Hvorimod det jeg var helt vild med, havde jeg meget nemmere ved at sælge.
Men det er nok meget normalt. Det bilder jeg mig ihvertfald selv ind.

mandag den 4. oktober 2010

Hvad skal man vælge?????

Når man sætter billederne op på denne måde kan jeg blive helt overrasket over hvad der er røget igennem mine symaskiner. Dette er blot et lille udklip af hvad jeg har syet de sidste mange måneder.
Jeg har ikke noget topprofessionelle slags og de kan ikke noget fansy, overhovedet ( ikke fordi jeg ikke godt gad have sådan nogle) men de kan sy, kan de. Og den dag de ikke kan mere så ønsker jeg mig en STOR maskinpakke med coverlocker,overlocker og så helst en maskine der er god til at applikere.
Den jeg har nu er en phaff og det har jeg fordi min mor havde en phaff. Men der findes jo masser af gode mærker.
Men hvordan ved hvad der er bedst og hvad man skal vælge???

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails