tirsdag den 15. juni 2010

Av mine ører!

Villas kom igår hjem fra skovbørnehaven og klagede over, at han havde ondt i sit øre. Vi spurgte til om han havde slået sig oppe i skoven. Han kom med en lang søforklaring om det ene og det andet. Men mente iøvrigt, at det var far som havde gjort, at han havde ondt i øret. Nå, hvordan kan det være, spurgte vi. Jo du snakker for meget og så får jeg ondt i ørene.

Det grinede vi lidt af og så var der ikke mere om den snak. Villas løb rundt og legede videre

MENMENMEN da aftenen begyndte, startede der et sandt mareridt.

Efter kort tids søvn vågnede han og peb. Først troede jeg, han drømte den lille gut. Vi har nemlig flyttet ham til en og større seng i weekenden.

Men piberriget fortsatte og kl 02.30 havde jeg stadig ikke lukket et øje. Villas kartede rundt i sengen. Sad lidt oppe med ham. Han ville op og spise havregryn. Så stod jeg op med ham. Gav ham lidt havregryn og så i seng igen. Kl 06 skulle vi stå op, for han kunne ikke sove mere.

Om jeg havde grus i øjnene. NAJDA.

Op stod jeg og så var Villas ellers frisk igen.
På det tidspunkt havde jeg sat mig for, at han ikke skulle i skovbørnehave, men til lægen for at få chekket hans øre. Ganske rigtig( som jeg havde haft på fornemmelsen) en omgang mellemørebetændelse.

Så der var en grund til galskaben.

Hvis man før har haft børn med ondt i ørene, så kan man som regel se symptomerne på lang afstand.

Men da ham den lille mand her ikke er en pivskid, så var det altså svært for mig at se denne her gang. Jeg giver aldrig mine børn panodil eller andet medicin uden der har været en læge inde over, så han fik først smertestillende da vi havde været til lægen kl 10.30



Nu sover det lille pus som bliver 3 år i overmorgen. Har her fanget ham siddende sovende i sin klapvogn. Det trykker nok på ørene.

Av mine øre!

2 kommentarer:

Frau Putz sagde ...

Hej
Godt I fik ham i behandling. Ondt i ørerne er bare det værste.
God bedring til den lille sovetryne - og så håber jeg hans mor også får en lille lur. Det lyder som om du fortjener det.

KH FP

Jeannet sagde ...

Hej Frau Putz
ja det var rigtig godt. Søvn får jeg nok først i aften. Et par gode kopper kaffe kan gøre underværker.
Hav en god aften.
kh Jeannet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails