fredag den 22. juli 2011

F for FURLA og ferie

Efter 14 dages bilferie i Slovenien og Toscana i Italien er det lidt deprimerende at vende hjem til Frederiksberg.
Man vænner sig hurtigt til 25-35 graders varme, masser af sol og skyfri himmel. Jeg vil spare jer for alle familiebillederne men blot vise at par enkelte som man ikke bliver træt af at se på. Udsigten fra vores bed and breakfast i Slovenien med vindrueranker og olivenlund i haven.




På ferien faldt jeg over denne skønne taske og sko fra det Italienske Furla.


 Jeg kendte det faktisk ikke, før en af mine veninder sagde, at det var meget HOT og at det blev lavet på samme fabrikker som Prada og Gucci.
Det er jeg nu ret ligeglad med, men skindet er i orden og blødt som handskeskind. Min gamle taske var slidt op. Hanken var i stykker, så det var på tide at jeg fandt mig en ny.

fredag den 8. juli 2011

Liberty mauverina chinos

Som kom der endnu et par liberty chinos ud af symaskinen. Det er ufattelig hvad den kan!
De skal med på ferien som starter lige om lidt. De er syet efter samme princip som de andre liberty chinos som jeg syede for et par uger siden. De har hængt på mig siden. De er rare at have på og så synes jeg altså de er super smarte.
Måske ikke lige til røde klipklapper som jeg render rundt i her til morgen.




Nu må jeg hellere igang med resten af dagens gøremål.
Hav en dejlig fredag.

lørdag den 2. juli 2011

Tibetvest med skind og liberty stjerner

De sidste par dages sparsomme minutter har jeg brugt på at lege med skind og liberty. Jeg pønser på at sy disse skind stjerner eventuel blandet med lidt liberty stjerne på min tibetlams vest. Nu er jeg blot blevet i tvivl om hvilken er version jeg bedst kan lide.
 Skal det kun være med skindstjerner eller skal der også en liberty stjerne med i stjernebilledet.

Jeg kan lide alle 3 versioner. Så jeg lader billedet stå og så tænker jeg over det til i morgen.
Jeg har nemlig kælderen fyldt med vand efter aftenens skybrud på Frederiksberg. Jeg har aldrig set noget så vildt før. Kloakdækslerne sprang op af vejen sammen med kloakkernes indhold L... adrrr siger jeg bare.
Herlig lørdag aften.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails