Vejret kan vi i hvertfald ikke klage over. Her har jeg klipset et par billeder fra min have i den smukke morgensol. Jeg har en lille hjørne med bregner og stor konvaller. De passer så smukt sammen og er en fryd for øjet hver eneste dag.
Og så et billede af mit ny etablerede hostabed. Det ser ikke ud af meget, men næste år tror jeg det bliver rigtig flot.
Morgenen startede selvfølgelig med gaveoppakning. Der er altså ikke noget så herligt som at se børns begejstring for gaver. Vi har i år valgt ikke at gå amok i alverdens gaver. Men valgt at købe hans største ønske. En trompet.
Villas har i de sidste mange måneder svaret promte, at det eneste han ønskede sig var en trompet til sin fødselsdag. Så det fik han selvfølgelig og det var kærlighed ved første pust. TRUT TRUT
Og et sæt fodbold tøj fra bedstemor. Han elsker fodbold tøj den lille krudtugle, så det skulle på med det samme. Han bor nærmest fodboldtøj og faktisk synes jeg han er så kær i det så han ofte har et sæt på. 
Senere på dagen tog ældste min og jeg op til skovbørnehaven.
Jeg havde ikke troet, at jeg kunne nå at tage derop, så han fik sig noget af en overraskelse, da vi dukkede op. En ordenlig krammer fik jeg og en rundvisning på grunden sammen med halvdelen af børnehaven.
Det er så sjovt, at når andre børns forældre kommer på besøg i børnehaven. Så har man altid et hav af børn rendende efter sig. Man bliver spurgt hvad man hedder, hvor man bor, hvad mine forældre hedder ovs. jeg kunne blive ved. Det er ganske sjovt og hyggeligt, men Villas ville helst have sin mor for sig selv. Det er min mor sagde han til flere af dem- Som om han var bange for at de skulle "tage" mig. Jeg måtte forsikre ham om, at jeg ikke gik fra ham og ej heller hjem uden ham.
Vi fik sunget fødselsdags sang og givet Star Wars kage til børnene. Rigtig hygsomt.
Efter et par timer drog vi hjem igen og vi havde ikke kørt mere end 2 minutter før Villas sov på bagsædet.
Hjemme igen nød vi de sidste solstråler på terrassen til en omgang pizza og cola.
Så var jeg træt og børnene lige så. Men en dejlig fødselsdag for mindste min.
Det er stadig lige uvirkeligt, at det er 3 år siden jeg fødte ham. Hold op hvor tiden går stærkt. Det er bare om at nyde dem og huske at leve i nuet.
Tillykke min lille store dreng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar