søndag den 22. marts 2009

Buksedragt a la Prinsesse Isabella

På opfordring blev jeg spurgt om jeg ikke kunne sy en buksedragt lige som den Prinsesse Isabella havde på, da hun var på ferie med sin mor og far i Florida.
Da jeg ikke selv læser de blade særlig tit andet end hos frisøren( Der bliver de så til gengæld også gennemlæst, mere hellig er jeg altså heller ikke) eller engang i mellem når vi kører i sommerhus køber jeg et blad, måtte jeg jo hen til kiosken, så jeg kunne se hvad det var for en buksedragt.
Den ligner til forveksling den jeg laver i forvejen, blot at stropperne er lidt anderledes.
Stropperne er ca 4-5 cem bredde og har 2 paralle smock syninger på bagsiden. Da jeg ikke synes de rynkede nok lod jeg være med at hæfte tråden i den ene ende så jeg på den måde kunne rynke elastikken lidt på den måde.
Da jeg ikke helt kendte længden hen over skulderne, lavede jeg stropperne med knaphul og satte små stofbetrukne knapper på dragten. Det gav en overraskende sød effekt og hende jeg skulle sy den til synes der var en genial ide.
Dragten er syet i Liberty of London (Map) stof. Det er fuldstændig bedårende.
Farverne er Lavendel, beige, lilla og en grønlig farve som jeg ikke kender ordet for. Der er også syet smock forneden ligesom jeg plejer, da jeg synes det er mest egnede til denne model.
Jeg glæder mig til at høre hvordan "gaven " bliver modtaget.





fredag den 20. marts 2009

Ain't No moutain are high enough.....Marvin Gaye og Tammi Terrel

er den originale. Den er også sunget af Diana Ross. Velkommen tilbage til 70'erne og hermed også velkommen til alt retro. Vi kan ligesom bare ikke få nok af det. Buksedragter, storblomstrede stoffer, nederdele med vidde.
Jeg kunne bare ikke stå for det her skønne stof som jeg købte hos stof og stil og det førte mig med et tilbage til min egen barndom og den nostalgi det nu engang medfører.
Imorgen lørdag skal Victor min store dreng til fødselsdag hos en pige fra hans børnehave og i stedet for at købe et fjollet stykke legetøj til en halvtresser synes jeg, at det var på sin ret at sy denne skønne nederdel i retrostof med påsat lomme og kantbånd af liberty of london som jeg har købt hos Shaukat.
Jeg må nu også blankt erkende at jeg rigtig meget inspireret af Astrid over på http://www.connectingthedots.dk/ ,da jeg så hun havde syet en skøn nederdel til sin datter, tænkte jeg at det var en oplagt gave til en pige på 5 år.



Man kan da ikke blive andet end glad af disse skønne farver. jeg har syet rib i taljen, så den er skøn og komfortabel at have på.

Solskin, varme, sus i skørterne og røde kinder, kom bare an forår. Jeg er parat.

torsdag den 12. marts 2009

Sømanden vild den frome - Live!!!

Her er så sømanden live!
Det er godt svært at få en dreng på 20 mdr til at stå stille. Han hopper og springer og er her og der og allevegne. Nå men det lykkedes mig at fange ham med sømandstrøjen på og bukserne. Bukserne er lidt lange men de er også syet op i en str 92 og villas er nok mere en str 86. men det er jo ikke værre end at jeg blot lægger dem på et par cm.
Men trøjen er altså rigtig skøn og han har den på i "vuggeren" i dag.




onsdag den 11. marts 2009

Kan man være så heldig !

Idag mens jeg sad inde på mit Atelier og syede bankede det på døren( ringe klokken dur ikke) og så var det postbudet. Jeg blev så glad for pakken indeholdt nemlig de her søde ribbons fra Silassen.dk samt det helt vidunderlige Babuska stof. Øverst er det små futtog og det midterste er tingelingelater og nedest babuskadukker. Alle i hør.
Hold op hvor jeg glæder mig til at sy nogle søde ting af det her.
Victor skal til fødselsdag næste lørdag hos en pige fra hans børnehave har jeg tænkt mig at sy en lille nederdel med lommer af det her søde stof. Istedet for en kedelig plastisk ting synes jeg det er sjovere og mere personligt at komme med en lille hjemmelavet ting.

Forårs kuller på Frederiksberg

Næsten halvvejs i Marts måned og man kan næsten ikke vente. Forleden købte jeg disse skønne nasisser og stillede dem inde i stuen. De er nu næsten sprunget ud og jeg glæder mig til at se de skønne blomster. Inden de er helt visne sætter jeg dem ud i haven, så kan jeg nå at nyde dem lidt derude. Nogen gange kan jeg godt være lidt træt af påskeliljen og synes denne er et flot alternativ istedet. Jeg købte også disse helt fantastiske blå anemoner. Jeg måtte bare nyde dem lidt inden de skal ud i haven og stå. Lige nu når jeg er ude på min daglige inspektions tur tænker jeg over hvor jeg skal plante dem, så jeg for størst mulig glæde ud af dem. Det gode ved dem er at de spreder sig og om et par år kan jeg være heldig at der er rigtig mange af dem.


På min tur idag lagde jeg mærke til, at der er liv og glade dage. Det varer ikke mange dage før de første buske springer ud. Denne her jeg har taget billede af ( hvis navn jeg ikke lige kan huske) er næsten sprunget ud. Der kommer de sødeste pink blomster på.
Juleroserne blomster. De er også helt fantastiske efter min mening


Både i hvide og i lilla.




Jeg tror når man er haveejer så nyder man specielt denne tid af året. Her kan man dagligt se hvordan alting spirer og stauderne venter i jorden på det er deres tur til at vise deres pragt.Der er en vis glæde ved at se på smukke blomster. Jeg har helt klart mine farvoritter som jeg glæder mig til at vise her på min blog om ikke så længe.
Samtidig glæder jeg mig over at jeg er så heldig at jeg har min egen lille have. Den er ikke stor ca 180 kvm men når man tænker på, at vi bor 1½ km fra Rådhuspladsen så skal man ikke klage.
I efteråret plantede jeg en masse tulipanløg. Indtil videre ser det ud som de trives. Det der er spændende er hvor mange får blomster og om de ikke knækker inden de springer ud. Jeg havde nemlig ikke lige taget højde for at Victor jo spiller fodbold og da haven jo ikke er så stor skal der ikke meget til før bolden hopper hen i bedene. Forleden var jeg så småt begyndt at græde i mit stille sind, da Jens og Victor spillede ude i haven. det gik ikke stille for sig og flere af skudene lå ned. Øv bøv.
Jeg må vist hellere sande, at jeg lige så godt kan flytte alle de blomstetr som ikke kan tåle den hårde most(fodbold) hvis jeg skal have glæde af mine blomster. De kære børn.

Sømanden vild den frome

Her kommer så en af klassikerne, den hvid og blåstribet sømandstrøje. Mønstret er fra Sy og strik 0-4 år. Jeg har skjult det indvendige sømrum med liberty of london kantbånd som jeg selv har lavet. Den betrukne knap er af samme stof og giver en meget sød detalje efter min egen mening.Stoffet er ligesom riflet i kvaliteten. Bukserne er også et mønster fra ovennævnte bog. Til drengene synes jeg det er sjovt med lidt detaljer. Der er skjult gylp som jeg har syet fast med en bred siksak og på lommerne har jeg også syet kantbånd på af stof fra Liberty of london. Det gode ved sættet er, at det også kan bruges hver for sig. I buksernes nederste kant har jeg syet elastik og det giver bukserne en slags pose facon. Begge dele er syet i bomuld hvilket er skønt at have på for børnene og masser af rummelighed til vilde udføjelser, kravl og hop.

Så skal vi bare vente på lidt lunere vejr, selv om jeg nok ikke kan vente med at putte ham i tøjet. Så giver jeg ham bare strømpebukser på og en langærmet body under.
Så bliver han ikke til at stå for, Prince Charming (o:






























fredag den 6. marts 2009

Morgenstund har guld i mund

Er der noget bedre end at stå op med sin søn og han er i perlehumør fra morgenstunden. Han snakker om løst og fast. Der er stadig meget jeg endnu ikke forstå men det er så livsbekræftende at se på ham. Lige nu er han gået ned fra sin stol for at gå på toilettet. Han har spist en stor portion havregrød med vaniliepulver, kanel og æble og en klat smør og han elsker det. Så bliver man så glad.
Han kigger ud i haven og ser efter om fuglene er stået op så han kan give dem et pip pip med på vejen.
Livet er herligt.

torsdag den 5. marts 2009

Vilde dyr på Afrikas savanne

Så kom turen til de vilde dyr på Afrikas savanne, Kina's skove og til andre spændende verdens dele hvor dyrene på denne skønne sømandstrøje kommer fra.
Jeg synes selv det er helt skønt med masser af klare farver og flot print af forskellige vilde dyr.

Man næsten også fristes til at sige, at vi som forældre samtidig også kan lære de små lidt om dyrene og hvor de kommer fra. Herhjemme er vi i hvertfald i den fase hvor skal peges i dyrebøger og siges dyrelyde. Når den lille ser en hest i en bog eller en løve prøver han samtidig også at efterligne dyrenes lyde.
Så jeg synes det var lidt morsomt da jeg så fandt det her stof. Her har jeg valgt at så en "sømandstrøje" med tilhørende shorts med påsyet lomme af samme stof som trøjen og snydegylp.
Man kan vælge at bruge sættet hver for sig, de trøjen i sig selv er meget farverig. Den er helt skøn med et par jeans eller ensfarvet fløjl eller velour bukser eller man kan som her have hele sættet på. Shortsene er syet i en skøn blød bomulds kvalitet med mælkedrengestriber.


Shortsne koster 249,- fra str 62-86 og 279,- fra str. 92-116 og Sømandtrøjen koster 329,- fra str.62-86 og 349,- fra str. 92-116.
Jeg er i hvertfald klar til sommer og søde små drenge i shorts og sømandstrøje og med bare tæer i sandalerne. Bare kom an!



















tirsdag den 3. marts 2009

Verdens bedste storebror

Jeg ved ikke hvordan andre har det, men hvis der er noget som kan give mig stress om morgenen, så er det at sørge for morgenmad, madpakker og få 2 børn i kludene inden kl 8.
Så tænker I sikkert at hun kan jo bare stå tidligere op for at nå alle de ting og ja der ligger selvfølgelig noget af forklaringen.

Faktisk vågner den lille herhjemme et sted imellem 05.30 og 06.30, så jeg er som regel tidlig vågen. Men det er altså ikke ensbetydende med at jeg står op. Ofte håber jeg jo at den lille sover bare lidt længere, hvis han får lov til at ligge i min seng og putte, da jeg ikke er helt parat/vågen til at stå ud af fjerene, når han vågner. Det betyder at jeg først er ude af sengen et sted i mellem 06.45 og 07 og så har jeg altså lidt småtravlt med at skulle nå det hele.

Så er der ikke noget mere fantastisk når man kan få den lille til at sidde sammen med storebror og se i pegebøger og samtidig se at de begge 2 nyder det, så mor her bliver helt rørt til tårer. Det er da fantastisk og stolt af min store dreng. Råhygge i sofaen, hvor storebror har hentet sin dyne.



LinkWithin

Related Posts with Thumbnails