Her til morgen var jeg/vi inviteret til bogcafe i Victor's 0-klasse.Børnene havde tegnet og skrevet deres egen historie, som så skulle læses op for os forældre.
Børnene havde virkelig gjort sig umage og man kunne se en sammenhæng mellem ord og tegninger.
Jeg er dybt imponeret over hvad de har lært i 0-klasse. De går virkelig til den med krum hals.
Men opmærksomheden blev bare for meget for ældste min.
Først sad han på sin stol(skammel) og kæmpede med sine indre dæmoner"sceneskræk", men til sidst brød han grædende sammen.
Det kunne jeg bare slet ikke klare at se. Se min store dreng være så hæmmet af generthed, så det endte med, at jeg også græd.
Jeg prøvede ellers efter alle kunstensregler at opmuntre ham og det lykkedes også lidt at få ham til at læse sin egen bog.
Flere af de andre forældre prøvede også i bedste stil at hjælpe mig og opmuntre Victor til at læse.
Men slet ingen succes. Desværre.
Det er jo egentlig rigtig synd for ham, for han er virkelig så dygtig.
Hans lærer var ligeså chokeret over hans reaktion. For som hun siger, at til daglig er han slet ikke sådan. Tværdimod. Han er så aktiv i klassen og hungrer efter at lære nyt hele tiden.
Hvordan hjælper jeg ham igennem denne skræk, for der vil jo være masser af gange han skal igennem ligende situationer.?
Gode råd søges.
4 kommentarer:
Åh, stakkels Victor. Jeg får helt en klump i halsen ved tanken. Jeg har selv et styks o-klasse med udfordringer, så ingen gode råd herfra - blot et virtuelt kram :)
Åh, den er svær! Jeg har også altid hadet (og gør det stadig) at sige noget i en forsamling. Det værste man kan gøre (i hvert fald mod mig) er at presse på. Det giver totalt den modsatte effekt. Måske du kan øve med ham hjemme? Og så langsomt udbygge det. Det er i hvert fald rigtig synd for ham, hvis det skal ende med tårer:(
Kære du - sikke en dum oplevelse for din dreng. Jeg har også en søn der går i bh.klasse - og efter min mening er det en misforståelse at lade børnene optræde med "højtlæsning" for forældre, når de ikke er ældre. De skal nok allesammen lære både at læse og optræde, men endnu er de alt for små og sårbare til den slags. Og at andre forældre blander sig gør det kun værre.. Jeg sidder og får helt ondt i maven på din søns vegne.. det er ikke ham der er noget galt med, kun den situation han bliver sat i.
Hej Bodil
jeg blev helt glad ved dine ord. Jeg tænkte også på om det var min søn den var helt galt med. Men presses de små ud i ting som de endnu ikke magter? og ´bør man som lærer ikke tage hensyn til dem som ikke har lyst?
Kh Jeannet
Send en kommentar