søndag den 11. oktober 2009

Kan I gætte det?

Jeg har, da jeg syede de små drenge smækbukser med bilen på maven haft marineblå tråd i overlockeren og det benyttede jeg mig straks af.
Jeg kan nogengange godt synes, at det kan være lidt irriterende at skifte tråd i overlockeren. Man er jo lidt doven anlagt engang imellem, men jeg har det altså bedst når trådene passer sammen med stoffet, medmindre jeg helt bevidst har valgt en anden farve. Så da jeg endelig havde den blå farve i maskinen udnyttede jeg det og fik klippet stof ud til 3 t-shirts
og et par fløjlsbukser. Jeg nåede desværre kun at sy de 3 t-shirts inden sommerhuset og efterårsferien kaldte på mig. Til Villas fik jeg syet de her.
Marine og cremefarvede striber på ærmerne og helt blåt for- og bagtil. Fortil har jeg strøget et lille mærke. Alle delene er købt i stof og stil for et halvt århundrede siden og har bare ventet på at jeg skulle finde ud af hvad jeg ville sy af det.
Desværre fandt jeg ud af, at da jeg havde klippet ærmerne ud , at der var et lille hul i stoffet og jeg ikke havde stof nok til et nyt ærme. Så derfor fandt jeg på denne "nødløsning" med at sy et lille mærke på og heldigvis blev resultatet nogenlunde. For man bliver godt desperat når man opdager at man ikke har stof nok og man ikke lige bor rundt om hjørnet til Langebjerg(vejen stof og stil ligger på i Roskilde)så man kan smutte hen og købe noget mere.

Den anden er syet i marineblå og brune striber og rigtig god farve kombination efter min mening. Jeg elsker altså marineblå til drengene. Det lille symærke herunder er også et jeg har købt i stof og stil. De har nogle søde mærker til rimelige priser.



Den sidste t-shirt er til Victor som for lang tid siden bestilte en t-shirt med stjerner og så er det jo heldigt at man kan købe det igen hos stof og stil. Det er nemlig ikke så let at finde smarte prints i jersey eller interlook til drenge.

Nå men Victor incisterede på, at hele blusen skulle være med stjerner og da jeg havde syet den sammen synes jeg godt nok den var lige stjernet nok, så jeg forsynede halsen med et turkis ribkant og et mærke på brystet og nu synes jeg lige den går an. Victor synes den er super sej og det er jo i bund og grund det vigtigste, da det jo er ham som skal gå med den

og så må jeg jo lade ham være glad for den og nok også være glad for at han stadig gider at gå med noget jeg har syet. For det varer ikke længe før det er slut.

5 kommentarer:

Tina sagde ...

Jeg faldt over din blog tilfældigt, og har nu siddet lææænge og labbet dine fine kreationer i mig :-) Hvor er det bare noget fint tøj du laver. Kan også læse du har samme kærlighed til Stof og Stil som jeg har. Der burde ligge en på hvert gadehjørne i hver by :-))
Jeg tilmelder mig som fast læser, for her kigger jeg helt sikkert ind igen :-)

Rigtig go søndag til dig og dine.

Kh Tina - nu med spritny blog :-)

Silas og sol sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Silas og sol sagde ...

Hej Tina
1000 tak for det. Det luner altid når andre også kan lide det man laver og gør sig umage med.
Velkommen til blogverdenen som er et vidunderligt sted for os kreative husmødre. Jeg kan godt lide stof og stil, da de har mange fine stoffer men jeg køber nu lige så meget i udlandet da man her kan få stoffer som man ikke kan få herhjemme og i så fald det er det er det samme er det væsentlig billigere. Jeg kigger lige over forbi hos dig.
Også god dag til dig.

Tina sagde ...

Hej igen, og tak for velkomst :-) Det er et hyggeligt og særdeles kreativt univers jeg har bevæget mig ind i.

Ja, det med at købe stof i udlandet har jeg også praktiseret flittigt. Stod engang på posthuset og skulle betale told af en pakke, og snakkede lidt frem og tilbage med postdamen. "Jamen, hvad er der i"? spurgte hun. "Stoffer" - røg det uhæmmet ud af mig. Hun blev helt bleg... "Ja altså metervarer, ik" ;-) Så så hun mere rolig ud igen.
Jeg får nemt rodet mig ud i noget værre noget!

Men nu hvor dollaren er - og har været, så lav, er det bare med at slå til. Ja, pundet er jo også dernedeaf :-)

Glæder mig til at se nyt fra din hånd.

Mange hilsener
Tina :-)

Silas og sol sagde ...

Det er da også et mærkeligt ord "stoffer" i alle andre lande hedder det noget forskelligt og så ved alle hvad man taler om men vi skal absolut bruge de samme ord til vidt forskellige ting, det danske sprog er en svær en.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails