tirsdag den 13. oktober 2009

Efterårs hygge i sommerhuset

De sidste par dage har vi tilbragt i sommerhuset og der har været dømt råhygge til den store guldmedalje, fodbold landskamp, oprydning i haven, sidste hånd på vores træterrasse og meget mere. Jeg købte i Fakta denne malebog og Victor har siden været fuldstændig grebet af at male alle disse skønne mønstre. Han sidder fuldstændig koncentreret i flere timer og tegner/maler. Han synes også det er vældig hyggeligt hvis jeg tegner med og vi sammen finder frem til de farver der skal være på mønsteret.P.S. Det er altså ikke fordi der er koldt i sommerhuset men Victor er bare rigtig glad for sin hue og synes nok den er lidt sej, at han stort set har haft den på uafbrudt siden i lørdags hvor han fik den.
Man bliver ligesom hypnotiseret og grebet af disse mønstre og som det fremgår af forsiden på malebogen så er det temmelig afslappende.


Jeg tror det er meget almindeligt, at når man har 2 børn eller flere så kæmper de om ens opmærksomhed og Villas ville i hvertfaldt også tegne med sin mor når Victor nu også havde. Han synes i øjeblikket, at det er enormt sjovt at tegne hænder og det betyder så at jeg skal lægge min hånd på papiret så han kan tegne rundt om eller rettere sagt oven på den. For det kniber stadig lidt med fin motorikken når man er 2 år og 4 mdr. Men det er jo ligegyldigt da han synes det er rigtig sjovt og så er det jo også sjovt for os andre, ikk!

Sådan et par dage er bare guld værd med familien.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails