onsdag den 16. juni 2010

Som at få et par nye bukser

Sidste sommer syede jeg de her berberbukser til mig selv. Jeg har bare ikke rigtig gået med dem. Jeg følte mig ikke tilpas, når jeg havde dem på. Jeg synes ikke de sad pænt i livet. Så de har sådan set ligget i mit skab indtil igår aftes, hvor jeg tænkte, at det var da drøn ærgerligt, at de bare skulle ligge der.
Stoffet er smal stribet beige/blå i en lækker hør/bomulds kvalitet købt hos den lækreste stof /garn forretning i Gilleleje. Lige nu kan jeg ikke huske hvad butikken hedder.
Så derfor tænkte jeg, at det måtte der gøres noget ved.
Jeg har istedet for elastik, syet smock. De sidder så meget bedre nu. Nu tror jeg på, at jeg vil gå med dem.
Det er utroligt hvad små detaljer kan gøre. Hvis noget ikke føles rart at have på, så går man(jeg) ikke med det.
Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har købt noget uden at prøve tøjet først. For så at måtte erkende, når jeg kom hjem og fik det prøvet, at det overhovedet ikke sad pænt = jeg går ikke med det. Der kan skrives mange rigtig mange penge på den konto.

Jeg har i hvertfald bukserne på idag.

2 kommentarer:

mette b sagde ...

De er da også rigtig skønne. Hvilket mønster har du brugt, hvis der er et?

Jeannet sagde ...

Hej mette.
Ja de er ret "fede" hvis man siger sådan.
Mønsteret er fra onion og hedder berberbukser. Jeg kan ikke lige huske hvad nummer de har. Der er flere modeller i samme grundform.
En med kort "hængerøv" og en med lang. Til det her par har jeg brugt den korte model.
Hilsen Jeannet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails