Et par "bløde" bukser tak

Min store dreng Victor har et eller andet med lynlåse. Altså for at sige det mildt, så hader han dem. Han har haft det lige siden han var ganske lille, eller fra han var omkring de 2 år. Han gik fuldstændig bananas, hvis der var lynlås i hans tøj.

Vi havde kampe om morgenen. Altså ikke sådan med sværd og skydere. Næ, kampe om hvem der først opgav og fik sin vilje.

Jeg har prøvet på mange måder, rigtig mange måder, sikkert også nogle som ikke har været pædagogisk korrekt, at få ham til forklare hvad det er med de lynlåse.

Jeg har næsten fået det samme svar hver gang. Jeg kan bare ikke li' dem og JEG ikke have tøj på med lynlås i. Jamen, prøv at se her nogle smarte bukser jeg har købt til dig Victor. Er der lynlås i. Ja, det er der. Så kan jeg ikke li' dem. Jamen prøv, at se. Nej har jeg sagt.'

Jeg har så mange smarte bukser liggende i skabet med pris mærke og det hele. Jeg har prøvet at sy dem til, så han blot skulle trække dem op over sin lille numse. Den gik heller ikke. Jeg kan mærke den er der, moar, jeg går ikke med dem. ( Kender I den bog med Alfons Åberg, der hedder; nej har jeg sagt) Det er som taget fra den, skulle man tro.
Han er fuldstændig ligeglad, om de ikke er smarte eller moderne. Han vil ikke ligne de andre børn alligevel.
Mor, sy nu bare et par bløde bukser til mig. Så er du sød.
Det har jeg så gjort mange gange nu. Jeg prøver at variere lidt fra gang til gang. Istedet for elastik for neden, har jeg sat et lille stykke stribet rib/jersey for på den måde at skabe en rynke effekt. Så buksen ikke bare er lige op og ned.

På lommerne har jeg lavet små kantbånd på og sat en lille stjerne. ( Den skal han nok også flippe over) Men den er heldigvis både strøget og syet på, så den piller jeg ikke af.

Nu er jeg spændt på, om han gider at gå med dem. Den kære Victor. Ellers er der en anden dreng der kan få glæde af dem, på et tidspunkt. De kære børn.