Moar, mig er Barcelona spiller. Det er mit tøj nu , moar ikke Sictors(Victors).
Okey okey skatter, men vi skal have det af nu for du skal i seng og have nattøj på. Nej, moar: Jeg skal sove med barcelona tøjet. Og sådan kan jeg blive ved. Mindste min er så glad for storebrors aflagte Barcelona tøj, at han kan bo i det i flere uger.
Fuldstændig ligeglad med, vejr og vind. Han elsker det tøj. Så han har boet i det hele weekenden, dog gået med til at tage trøjen af, når han skulle spise. Så blev den jo ikke beskidt og derfor kunne have den på noget længere.
Nu sover han og tøjet fik jeg dog af ham, med den betingelse at det er lagt pænt sammen og han kan få det på igen imorgen. Jeg har været lidt kreativ idag. Ældste min har besøg af kammerat, så dem har jeg ikke set skyggen af(næsten) og Villas har leget med farmand.
Så jeg har syet et par fløjlsbukser og klippet stof ud til en etagenederdel.
Tunika/kjolen her blev jeg færdig med i går aftes.
Jeg har forsøgt mig med en ny variation af modellen med raglanærmer. Jeg har set flere her i cyperspace lave modellen med rynkebånd i halsen istedet for elastik. Det synes jeg er kært, så jeg forsøgte mig frem.
Jeg vidste ikke lige, hvor meget jeg skulle rynke halsen. Men jeg gik ud fra, at hvis jeg kunne få den overhovedet kunne en pige på 2 år også.
Den er syet i samme liberty print som min vest og er efter min egen mening helt skøn.
4 kommentarer:
Åh ja, det med fodboldtøjet kører også herhjemme. Min søn på 6 år har lige brugt 400 kr på en Liverpool fodboldtrøje. Han har sparet og sparet og endelig var der penge nok. Tænk at ville bruge så mange penge på en rød t-shirt!?
Han er heldigvis til at få i andet tøj også, men i et års tid - vist da han var 4-5 år, ville han KUN have fodboldtrøjer på hver dag. Jeg var ved at blive vanvittig!!
Tunikaen er superskøn - fedt stof, og ja, jeg syer også de tunikaer/kjoler med rynk.... :-)
KH Tina
Tak for de flotte ord. Ja den er ret sød med rynk.
Det er noget sjovt noget med det fodbold tøj.
Men jeg synes nu også der er nogle som er rigtig flotte.
Lige nu synes jeg Inters er rigtig flotte.
Jeg har med held købt nogle billige men originale fra Barcelona, da jeg var dernede i efteråret.
Kh Jeannet
Superskøn tunika. Jeg synes ikke jeg har set det print før (og synes ellers jeg er ret meget hjemme i Liberty), men det er helt fantastisk. Kan godt forstå du er faldet for det.
Hej Anne.
ja er det ikke skønt.
Det er fra deres 2005 kollektion.
Og jeg er helt pjattet med det.
Købte også 6 meter af det selv om det kostede 120,- pr meter.
kh Jeannet
Send en kommentar