Her ser så fint ud,

efter vi fik sat billeder op på vores væg. Det har også kun taget 1½ år. Men men bedre sent end aldrig.
Det hele startede med, at vi i julen 2008 besluttede os for at male vægge og afhøvle vores gulve. Nytåraftens dag 2008 stod alle vores møbler udenfor og vi knoklede som sindsyge for at blive færdige til om aftenen, så vi kunne nå at fejre nytåret i vores nymalede stuer. Det holdt med nød og næppe. Jeg skal lige sige, at det ikke er helt nemt at afhøvle olieret egetræs parket og det endte også med, at jeg lå på alle 4 med en rystepudser i hånden for at få det pænt. Ømme arme? Najda.
Lige siden har manden min ikke ville have mit yndlingsbillede op igen. Jeg ved ikke hvad der stak ham. Vi har haft mange diskutioner om det.
Men jeg valgte tilsidst at lade som ingenting og nyt billede talte jeg ikke om.
Jeg lod mit billede være gemt i mit skab og der har det ligget siden.
Indtil manden min selv begyndte at sige, at der var noget tomt på væggene.
Så trak jeg på smilebåndet og sagde: at jeg ikke lige kunne se hvor vi skulle få råd til et nyt billede, men at vi jo kunne hænge "mit billede" op til vi fandt noget nyt.
Det gik han med og vupti. Nu hænger det her og jeg er så glad.

Billedet har jeg fået af en fantastisk dygtig pige som jeg var i mødregruppe med dengang jeg fik Victor. Hun havde malet et til sig selv og jeg forelskede mig idet allerede første gang jeg var på besøg hos hende. Så en dag spurgte jeg om, hun ikke havde lyst til at male et til mig. Til min store overraskelse sagde hun ja.
Jeg er stadig lige glad for det og jeg synes altså det er flot.

Det består af 15 små lige store billeder som man kan rokerer rundt på alt efter temperament.
Man kan også vælge at hænge det på lodret. Smart ikk.
Hvis I synes det ikke hænger i midten af væggen har I helt ret. Det var en kikser, men det kan der heldigvis rodes bod på. Det bliver nok rettet inden julen 2012 (o:

De 2 andre billeder som pryder vores stuer er malet af min far. Da han flyttede sammen med sin tidligere kone ville hun ikke have dem op og hænge. Så fik jeg dem og jeg elsker dem.
Jeg kan godt lide det abstrakte og farverne.

Selv om det med billeder er noget svært noget. Jeg er ikke specielt kunstinteresseret eller har megen forstand på det.
Men jeg kan som regel se med det samme om det er noget jeg kan lide eller ikke lide.
Heldigvis har jeg fået lov til bestemme hvilke billeder der skal pryde min vægge. Selv om manden min engang i mellem også godt vil markerer, at han også har noget at skulle have sagt.