tirsdag den 3. februar 2009

Liberty Liberty Liberty

Jeg kan bare ikke gøre for det. Men jeg er altså fuldstændig forelsket i det her stof fra Liberty of London. Det er den skønneste kvalitet med de flotteste mønstre og farver.
Der er ikke grænser for hvad man kan sy. Det er kun fantasien der sætter ens begrænsninger.
Bukser, kjoler, buksedragter, sengetøj and you name it.
Men i øjeblikket er jeg skudt i de her veste som er sådan lidt retro, som da jeg selv var barn i 70'erne, der var de nok bare mere patchwork agtige.
Jeg syr dem så de kan vendes og dermed bruges på begge sider. Bagsiden hvis man kan kalde den det, er af uld, uldfilt eller hvad jeg nu synes der passer.
Jeg startede med denne her med fugle, hvor jeg synes stoffet er helt unikt. Kantbåndet som jeg har stået og lavet i hånden er syet i en kontrast farve for at bryde det lidt. Knapperne er betrukket med samme stof som kantbåndet.





Den har været et hit her hos hans mor. Den har han på til jeans eller et par marineblå fløjls bukser.
Men jeg kunne ligesom ikke få nok. Jeg tænkte på de her veste konstant og så var det jo bare at finde noget nyt stof som kan bruges til små drenge. For meget kan man sige om Liberty men at finde unikke stoffer til drenge er ikke det er mest af på deres hylder. Fy Skamme.
Men heldigvis fandt jeg så det her stof med små runde verdener. Den har jeg foret med marineblå uld.
Den er også rigtig god.
Samtidig synes jeg den er ginial til brug i vuggestuen idet den er foret med uld, så den luner samtidig med den er smart.
Nå men da jeg så selv fandt ud af at købe Liberty stoffet hjem fra London, faldt jeg over det her sjove stof med heste på.
Så nu har han 3 veste.
Og lur mig ikke om han meget snart har 4 for jeg har lige fået det her hjem med små biler på.
Men det passer fint med at sy en til ham i str 2 år til sommer med fløjl på bagsiden.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails