mandag den 1. marts 2010

De skulle jo nødig mangle noget

Så fandt jeg heldigvis noget af min tabte energi frem i weekenden. Det var dejligt.Hader når jeg er tom for ideer. Måske det skyldes det forårsagtige vejr og en dejlig garagefest med nogle søde mennesker. Min bror og svigerinde havde nemlig inviteret til Garagerock med masser af drinks og ristede pølser og sidst men ikke mindst en fedt band der spillede skøn musik.
Masser af sange man bare kunne stå og skråle med på. Det er bare for fedt.
Drengene var hjemme hos min mor, så vi skulle ikke bekymre os om at stå tidligt op. Så vi kunne rigtig feste igennem og sove længe igår søndag, rigtig længe. Uhmm herligt. Der findes næsten ikke noget bedre end bare at sove til man vågner. Det sker nemlig ikke, så tit kan jeg sige jer.
(Smukke tulipaner fik jeg af min mor, da hun kom hjem med drengene. En dejlig farve.)
Da jeg vågnede var jeg frisk som en havørn og jeg havde jo kun mig selv at tænke på. Så fluks strøg jeg ind på systuen og det blev der det her lille sæt ud af.

Et par ternede bukser i det skønneste sommeruld og en skjorte i mørk bomulds chamrey med liberty of london cars lapper på ærmerne. Jeg elsker ternede bukser til drenge. Modellen er den jeg oftes bruger med en overskæring på forbuksen og store lommer bagpå kantet med liberty kantbånd. Skjorten er kantet med samme liberty.

Nu var der ikke det bedste lys igår aftes, da drengene kom hjem, så billederne er der efter.
Her prøver jeg, at få Villas til at vise lapperne på ærmerne. Det gik han modvilligt med til, da I sikkert kan se, at hans opmærksomhed er et helt andet sted. Men mor her ville jo have et par billeder af ham med tøjet på.
jaja mor, er du snart færdig.
Det er jo ikke fordi han mangler tøj, men jeg kunne altså ikke lade være med at sy et sæt tøj som bærer præg af lidt sommerstemning og imorges, da jeg gav ham skorten på sagde han da også " Hvor er den pæn mor" og tog den glædeligt over hovedet. Kan man så ønske sig mere?

8 kommentarer:

Birgitte sagde ...

Ohhh, hvor er han sød!!Glæder mig til snart ses. Alt vel her!!!
knusss

Jeannet sagde ...

Hej Birgitte
Tak, vi er nu også ret glade for ham.
Hvad med onsdag i uge 11? HVordan ser det ud for dig?
Jeg vil altså også gerne snart lege.
Kh Jeannet

Tina sagde ...

Sikke et lækkert sæt :-)

Elsker at beundre dit smukke håndværk. Jeg suger til mig, og drømmer om en dag at blive lige så dygtig :-)

Kh Tina

Jeannet sagde ...

Hej Tina
1000 tak for de flotte ord.
Jeg har godt nok også "øvet" mig i mange år(o: Men jeg tror jeg vil give æren for min "dygtighed" til en meget dygtig og perfektionistisk håndarbejdslærer jeg havde, da jeg gik på efterskole i 86/87. Hun kunne sit kram og jeg gav bare ikke op. Jeg begav mig ud i de sværeste sytenikker og hun var der bare for mig. Jeg var 15 år og jeg ville meget hellere sy end at gå i skole. Havde håndarbejde 8-10 timer om ugen tror jeg. Men jeg har stadig tenikker jeg ikke kan og det irriterer mig.
HVornår skal du føde?
Kh Jeannet

Pialouise sagde ...

Skønt sæt, der varsler forår. Og skøn lille dreng. Hvor gammel er han?

Jeannet sagde ...

Hej Pialouise og tak.
Villas er 2 år og 8 mdr.
KH Jeannet

Frau Putz sagde ...

Jamen jeg giver da Villas ret: den er da pæn! Rigtigt pæn.
Dejligt, når ungerne "godkender" ens hjemmekreationer.
Fine detaljer - særligt det mønstrede bånd for oven på bukselommerne. Det er jeg ret vild med. Tror lige, at jeg lader mig inspirere, næste gang Andreas "mangler" et par bukser ;)
KH Frau Putz

Jeannet sagde ...

Hej Frau Putz
Du skal være hjertelig velkommen til at snuppe ideen. Det er en lille detalje men som giver meget til en ellers enkelt buks. Jeg kan godt lide at sætte kantbånd eller små bånd på lommerne.
Kh Jeannet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails