Det er idag et solskins vejr,

et solskinsvejr. O søde vår, så er du atter nær! Nu vil jeg glemme rent at det var vinter,

nu vil jeg gå og købe hyasinter og bringe dem til en jeg har kær.

Jeg har haft denne her sang på hjernen idag. Da jeg for flere årtier gik på efterskole( jaja helt ung er man jo ikke mere), havde vi hver tirsdag morgen fælles sang. Vi sang en hel time og vi var alle 100 elever helt vilde med det. Vi sang en masse sangskatte fra højskole sangbogen, bla. denne her. Det er Kim larsen som har genindspillet den, men dén er skrevet af Ludvig Holstein som levede fra 1864 - 1943. Jeg synes bare den er smuk og jeg bliver så glad når jeg synger.

Da jeg gik "tur" i min lille have fandt jeg de her. Skønne vintergækker. Så kom bare an forår, jeg er parat.

Jeg har de sidste par dage læst mange interessante indlæg hos nogle skønne bloggere, som har sat min tanker igang. Bl.a. om en der mistede sin mor for et år siden.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg ville overleve, hvis jeg ikke havde mine forældre. Selv om de er skilt og jeg ikke har den store kontakt til min far, så vil jeg jo ikke undvære ham. Det ved jeg godt jeg kommer til en dag, men det må godt først blive om mange år.

Min mor = bedstemor er jo guld værd for mine drenge og de elsker hende. Det kan godt være de ikke altid lige kan udtrykke det, men jeg ved de gør det. Hun er der også altid for mig, hvilket man som forældre nok altid er. Hun kommer, når jeg ringer eller når jeg har brug for hende.

For uanset hvad der sker, så vil man jo altid være forældre, når man har fået børn.

Jeg blev bare så rørt, da jeg havde læst det indlæg, at jeg skyndte mig at hente Victor fra skole og vi kunne nå hjem at hygge lidt inden jeg hentede Villas. Havde lige brug for at have en stund alene med ham. Min store dreng.

Samtidig var jeg bare så glad over at solen skinnede og jeg følte mig bare så lykkelig.

Måske et underligt indlæg, det må være det skønne vejrs skyld!!