lørdag den 4. april 2009

En elefant kom marcherende hen ad edderkoppens fine spind....

Nu er det allerede påske og jeg synes bare at tiden flyver afsted. Jeg når slet ikke alt det jeg gerne vil. Er startet nyt arbejde dog ikke fuldtid endnu men det kommer og så Silas og sol ved siden af. Sommetider ville man ønske at døgnet havde nogle flere timer så man kunne nå alt det man gerne ville.

Men skal da lige fortælle lidt om hvad den nærmeste fremtid bringer. For del en år siden arbejdede i en tøjbutik sideløbende med mit studie. Det er helt tilbage i midt 90'erne og det arbejde fortsatte jeg med om lørdagen sideløbende med mit arbejde efter endt studie/elevtid.
For ca 5 år siden valgte de at sælge butikken til fordel for at sælge kaffe og kaffemaskiner.
Nu er det ikke hvilken som helst kaffemaskiner eller kaffe. Der er tale om espresso maskiner i alle forskellige størrelser, manuelle og fuldautomatiske, til hjemmet og til arbejdspladser og cafeer.
Samtidig importerer de kaffe fra et lille kafferisteri i Firenze hvor man stadig håndsorterer de grønne bønner i forskellige sorter hvorefter de bliver ristet.
Det smager fantastisk hvis man altså kan li kaffe.
Nu er virksomheden altså blevet så stor, at de synes det var en super ide hvis jeg arbejdede sammen med dem igen. Her kan I se lidt mere om det:
Så i den nærmeste fremtid skal jeg lære alt om kaffe, maskiner og meget mere. Det er meget spændende og en helt anden verden end forsikring som jeg ellers har været beskæftiget indefor i mange år.
Samtidig har jeg jo også gang i at få stablet mit lille børnetøjsfirma på benene. Så der er nok at se til.
Men det hele er helt fantastisk og jeg er dybt taknemmelig. Livet kan man ikke altid planlægge, nye udfordringer opstår uden man selv har bedt om det og så er det bare om at gribe de ting som nogen gange bliver lagt for fødderne af en. Livet er herligt ikk.
Lidt har jeg dog noget på det kreative plan også. Først de her skønne T-shirt i marineblåcbomulds jersey og ærmer i tyrkis eller rød og hvid.
De er skønne her til foråret og passer perfekt til jeans eller posebukser.
Lidt buksedragter er det også blevet til. Her 2 opsyet i liberty og en i petitfleur med libertystropper som jeg har rynket.




Alle 3 helt bedårende og super søde til sommer og hvis man ikke kan vente helt dertil kan man jo tage dem i brug nu med en langærmet t-shirt under.
Sidste weekend stod på råhygge i sommerhuset. Et sted vi alle 4 nyder at være. En dejlig stor græsplæne hvor Victor kan udfolde sine fodboldtalenter og hvor Villas nyder at grave i sin sandkasse. Reglen er at her er ingen regel. Det handler om at slappe af og ikke for meget nu skal vi dit og skal vi dat. Alle skal have det rart også mor og far.
Victor havde sin bedste kammerat med og de 2 drenge hyggede sig virkelig.
Det tager desværre lidt for lang tid at overfører billeder lige nu, så dem må I have tilgode.
Da påsken også skal tilbringes i sommerhuset skal jeg nok løbende sætte billeder ind.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails