søndag den 22. marts 2009

Buksedragt a la Prinsesse Isabella

På opfordring blev jeg spurgt om jeg ikke kunne sy en buksedragt lige som den Prinsesse Isabella havde på, da hun var på ferie med sin mor og far i Florida.
Da jeg ikke selv læser de blade særlig tit andet end hos frisøren( Der bliver de så til gengæld også gennemlæst, mere hellig er jeg altså heller ikke) eller engang i mellem når vi kører i sommerhus køber jeg et blad, måtte jeg jo hen til kiosken, så jeg kunne se hvad det var for en buksedragt.
Den ligner til forveksling den jeg laver i forvejen, blot at stropperne er lidt anderledes.
Stropperne er ca 4-5 cem bredde og har 2 paralle smock syninger på bagsiden. Da jeg ikke synes de rynkede nok lod jeg være med at hæfte tråden i den ene ende så jeg på den måde kunne rynke elastikken lidt på den måde.
Da jeg ikke helt kendte længden hen over skulderne, lavede jeg stropperne med knaphul og satte små stofbetrukne knapper på dragten. Det gav en overraskende sød effekt og hende jeg skulle sy den til synes der var en genial ide.
Dragten er syet i Liberty of London (Map) stof. Det er fuldstændig bedårende.
Farverne er Lavendel, beige, lilla og en grønlig farve som jeg ikke kender ordet for. Der er også syet smock forneden ligesom jeg plejer, da jeg synes det er mest egnede til denne model.
Jeg glæder mig til at høre hvordan "gaven " bliver modtaget.





Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails