Så er der nyt

til drengene.
Her til formiddag fik jeg endelig lagt sidste hånd på dette sæt drenge tøj.
Et par bukser i lækker blød karamel farvet fløjl påsat en kæmpe lomme med scootere på. Opsmøg forneden og snydegylp. En buks drengene kan vokse i, da man blot gør opsmøget mindre i takt med de vokser.








































En kær bondeskjorte med søde effekter. Skjorten bliver lukket med en lille trense. Det ser måske ikke så sommeragtigt ud men skjortestoffet er dejlig let og kan lige så vel bruges til at par short.

Det opsyede tøj er en størrelse 98.

Alenetid

Allerede i formiddags sendte jeg mand og børn i sommerhuset. Det gav mig lige pludselig en masse alene tid.
Det er er ikke ret tit jeg har det. For at sige det mildt, ALDRIG. Men det burde man tage sin ret til en gang i mellem. For hold op, hvor har jeg nydt.
Jeg benyttede chancen til at tage til frisøren og fik rettet lidt op på hottentotterne. En gang lyse striber og cuttet spidserne. Det gør underværker skal jeg hilse og sige.
Jeg er ikke ret god til at tage mig sammen til at gå til frisøren. Sidste gang var i Februar. Så tro mig, det trængte. Jeg lod hjem være hjem, hvilket I også kan se i baggrunden. Vasketøj, legetøj, stof der skal klippes ud til en drengeskjorte ligger på spise bordet.
Hos frisøren fik jeg lagt neglelak på fingrene, så jeg kan være smækkerlækker til fødselsdagen i aften.
Jeg har også fået syet en lille Liberty lomme på de tapetbukser jeg syede forleden. Jeg syntes ligesom der manglede et eller andet.

Fik syet denne her buksedragt i tapetmønster. Stoffet købte jeg sidste forår hos stof og stil.

Buksedragten er med smock og Liberty stropper og en lille lomme.

Fik luftet sengetøjet og taget lidt stemnings billeder af vores lille byhave. Den er bare så smuk nu.

I Pinsen fik vi plantet klartehortensia og kaprifolie på af vores overdækkede terrasse.

Så sidder vi mere i læ og privat. Man kan jo kigge ned til os fra alle sider, så vi er nød til at få skærmet lidt, så man ikke hele tiden sidder til offenlig skue.

Nu vil jeg gå igang med at tage tøj på og få lidt på øjnene.

Kan i alle have en dejlig lørdag aften.

Peace, Love and Liberty

Jeg skal til fødselsdag hos en af mine gode bekendte i morgen. Til en rigtig tøseaften, hvor jeg bare kan nyde at blive serviceret. Drikke rødvin og snakke med en hel bunke piger. Gå hjem i seng, når det passer mig og sove uden at blive forstyrret. Man kan da næsten ikke ønske sig mere.
Jeg glæder mig ihvertfald. Det er ikke så tit jeg er alene ude. Så jeg har bedt mand og børn om at tage i sommerhuset, så jeg rigtig kan sove længe søndag.

Til fødselslaren har jeg syet denne vendbare Liberty vest.
Hende jeg skal til fødselsdag hos er uddannet geograf. Hun kan ikke lide marineblåt og små blomstret stoffer.

Jeg havde lyst til at give hende noget unikt og ikke bare købe noget tilfældigt i en butik.Så fandt jeg disse smukke Liberty stoffer i en af bunkerne.
Det ene print er pelagia, men det andet kan jeg simpel hen ikke huske hvad hedder.
Jeg har på ryggen applikeret et peace mærke. Måske er det ikke moderne mere. Men til en voksen pige, synes jeg det var okey. Jeg har valgt ikke at siksakke for tæt, da jeg syntes det rynkede for meget. Jeg har siksakket med sølv metallictråd.

Jeg glæder mig til at give den til hende og krydser fingre for at hun kan lide den.

Det er ihvertfald en unika indtil videre.

God weekend til jer alle ovenpå en uge med en grim copycat.

Her ser så fint ud,

efter vi fik sat billeder op på vores væg. Det har også kun taget 1½ år. Men men bedre sent end aldrig.
Det hele startede med, at vi i julen 2008 besluttede os for at male vægge og afhøvle vores gulve. Nytåraftens dag 2008 stod alle vores møbler udenfor og vi knoklede som sindsyge for at blive færdige til om aftenen, så vi kunne nå at fejre nytåret i vores nymalede stuer. Det holdt med nød og næppe. Jeg skal lige sige, at det ikke er helt nemt at afhøvle olieret egetræs parket og det endte også med, at jeg lå på alle 4 med en rystepudser i hånden for at få det pænt. Ømme arme? Najda.
Lige siden har manden min ikke ville have mit yndlingsbillede op igen. Jeg ved ikke hvad der stak ham. Vi har haft mange diskutioner om det.
Men jeg valgte tilsidst at lade som ingenting og nyt billede talte jeg ikke om.
Jeg lod mit billede være gemt i mit skab og der har det ligget siden.
Indtil manden min selv begyndte at sige, at der var noget tomt på væggene.
Så trak jeg på smilebåndet og sagde: at jeg ikke lige kunne se hvor vi skulle få råd til et nyt billede, men at vi jo kunne hænge "mit billede" op til vi fandt noget nyt.
Det gik han med og vupti. Nu hænger det her og jeg er så glad.

Billedet har jeg fået af en fantastisk dygtig pige som jeg var i mødregruppe med dengang jeg fik Victor. Hun havde malet et til sig selv og jeg forelskede mig idet allerede første gang jeg var på besøg hos hende. Så en dag spurgte jeg om, hun ikke havde lyst til at male et til mig. Til min store overraskelse sagde hun ja.
Jeg er stadig lige glad for det og jeg synes altså det er flot.

Det består af 15 små lige store billeder som man kan rokerer rundt på alt efter temperament.
Man kan også vælge at hænge det på lodret. Smart ikk.
Hvis I synes det ikke hænger i midten af væggen har I helt ret. Det var en kikser, men det kan der heldigvis rodes bod på. Det bliver nok rettet inden julen 2012 (o:

De 2 andre billeder som pryder vores stuer er malet af min far. Da han flyttede sammen med sin tidligere kone ville hun ikke have dem op og hænge. Så fik jeg dem og jeg elsker dem.
Jeg kan godt lide det abstrakte og farverne.

Selv om det med billeder er noget svært noget. Jeg er ikke specielt kunstinteresseret eller har megen forstand på det.
Men jeg kan som regel se med det samme om det er noget jeg kan lide eller ikke lide.
Heldigvis har jeg fået lov til bestemme hvilke billeder der skal pryde min vægge. Selv om manden min engang i mellem også godt vil markerer, at han også har noget at skulle have sagt.

Hvordan kan det være

at man pludselig for dårlig samvittighed, når man sidder hjemme og arbejder.
Jeg har de sidste 2 dage siddet næsten uafbrudt og arbejdet på min hjemmeside/webshop.
Jeg vil næsten påstå, at mine øjne er blevet mere eller mindre firkantede.
Men midt i, at jeg glæder mig over, at selv en tekniknørd som mig, har kastet sig ud i at lave min egen hjemmeside, får jeg vildt dårlig samvittighed over, at jeg ikke laver noget husligtarbejde.
Jeg kan nærmest få stress eller ondt i maven. For jeg tænker,ej nu må jeg også hellere, jeg kan jo lige gøre dit eller dat.
Så mister jeg fokus og tingene bliver kun gjort halvt. Er det bare mig eller har andre det også sådan? Jeg har dog prøvet at bevare fokus og virkelig arbejdet intensiv på hjemmesiden og der begynder at forme sig noget godt forude.
Det er et stort arbejde, når man aldrig har prøvet sådan noget før. Det er meget spændende og der er jo et utal af muligheder for, hvordan en hjemmeside kan se ud.
Jeg glæder mig til at vise jer den.

Buketten med høstfloks og en anden slags blomster som jeg ikke kender navnet på, pryder min stue. Jeg fik den forleden af manden min og jeg elsker at få blomster. Han er faktisk god til at komme med blomster og som regel har han ikke kunne bestemme sig i forretningen og køber derfor gerne 2-3 bundter med forskellige blomster med hjem,som jeg selv kan arrangerer i mine vaser. Det er da sødt.

Igår fik jeg syet de her babybukser færdige. Det er faktisk lidt pinligt, for jeg klippede stoffet ud sidste forår. Så da jeg ryddede op på mit systue fandt jeg stoffet under noget af alt det andet stof.

Stoffet er fra Stof & Stil. Tapetmønster kaldte de det. Men jeg synes altså stadig det er lige smukt. Heldigvis bliver stof aldrig for "gammelt".

Jeg har noget Kenzo stof liggende som jeg har købt for 10 år siden, som jeg aldrig bliver træt af at kigge på.

Nu vil jeg omlidt drage til forældrecafe på SFOen sammen med Victor og villas.

Nye forsyninger

Jeg er fuldstændig på "stoffer". Specielt Liberty
De 2 øverste billeder er Liberty baby fløjl. Det er bare så smukt, synes jeg. Kvaliteten er fantastisk. Så blød så blød. Farverne er smukke. Det er nærmest et helt lille billede. Jeg bliver aldrig træt af at kigge på det.

Sidst men ikke mindst har jeg fået nye forsyninger hjem af det her.

Nu har jeg fundet ud af hvad det hedder. Mim og det er fra Liberty's 2005 efterårs kollektion.

Man kan købe det hos Tout Petit på Værnedamsvej på Frederiksberg eller på Ebay.com.

Så hvis nogle af jer skulle være fristet til at købe det, så må I på ebay.

Børnenes Bogcafe'

Her til morgen var jeg/vi inviteret til bogcafe i Victor's 0-klasse.
Børnene havde tegnet og skrevet deres egen historie, som så skulle læses op for os forældre.
Børnene havde virkelig gjort sig umage og man kunne se en sammenhæng mellem ord og tegninger.
Jeg er dybt imponeret over hvad de har lært i 0-klasse. De går virkelig til den med krum hals.
Men opmærksomheden blev bare for meget for ældste min.
Først sad han på sin stol(skammel) og kæmpede med sine indre dæmoner"sceneskræk", men til sidst brød han grædende sammen.
Det kunne jeg bare slet ikke klare at se. Se min store dreng være så hæmmet af generthed, så det endte med, at jeg også græd.
Jeg prøvede ellers efter alle kunstensregler at opmuntre ham og det lykkedes også lidt at få ham til at læse sin egen bog.
Flere af de andre forældre prøvede også i bedste stil at hjælpe mig og opmuntre Victor til at læse.
Men slet ingen succes. Desværre.
Det er jo egentlig rigtig synd for ham, for han er virkelig så dygtig.
Hans lærer var ligeså chokeret over hans reaktion. For som hun siger, at til daglig er han slet ikke sådan. Tværdimod. Han er så aktiv i klassen og hungrer efter at lære nyt hele tiden.
Hvordan hjælper jeg ham igennem denne skræk, for der vil jo være masser af gange han skal igennem ligende situationer.?
Gode råd søges.