onsdag den 12. august 2009

Liberty haremsbukser

Nu skal det jo ikke være sådan, at I tror at jeg ikke kan finde ud af andet end at sy veste. Der bliver da også produceret "lidt" andet børnetøj. Som her hvor jeg har syet et par harems/berberbukser i Liberty stoffet Strawberry thief i lilla nuancer.
For endnu engang så bliver lilla igen en hot efterårs farve. Det er ikke som før i tiden hvor man forbandt lilla med en batik farvet bomulds ble bundet om hovedet på ens pædagog i børnehave eller skole. Næ lilla er kommet for at blive i former for nuancer og det er jeg ret glad for.Bukserne er syet med smock i livet og på benene. Jeg vil tro de svarer til en str 98/104. Faktisk var de tænkt som en buksedragt men jeg fandt ud af undervejs at jeg havde klippet skridtstykket for kort i den størrelse jeg først havde tænkt mig, så derfor denne nye outfit

En af de nærmeste dage får jeg nok syet en overdel som passer til og så bliver det et helt fint lille sæt til pigerne.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails