Bedre sent end aldrig

Jeg ved ikke om I har lagt mærke til at solen skinnede i formiddags? Det gjorde jeg og jeg blev altså så glad. Det er utrolig hvor meget det gør ved en bare man får et par stref af solen. Forleden fandt jeg disse smukke primulaer i Netto. Denne her sarte lyserød er helt skøn og pynter faktisk fint i vindues karmen.

Kupus stagen vandt jeg hos Anton Dam en møbelforretning som ligger på Gl. Kongevej næsten lige ved siden af hvor jeg bor.
Der var jeg inde og ose et par dage før jul . Lige da man kom i forretningen stod der en gennemsigtig plastboks og et stilt hvorpå der stod at man kunne vinde denne vase hvis man sajde ja til at få deres nyhedsbrev.
Ganske harmløst tænkte jeg og skrev lystigt under og tænkte jeg vinder alligevel aldrig noget. Men tænk sig den 22/12 tikkede der en mail ind på computeren, at jeg var blevet den heldige vinder af denne skønne kubusstage og jeg blot kunne hente den ved lejlighed.
Så kan I ellers tro jeg fik tøjet på og skyndte mig hen til Anton Dam. Jeg havde for en sikkerhedsslykd taget mit sygesikring med, hvis de nu blev i tvivl om det nu også var mig. Men det stolede de på og jeg er nu den lykkelige ejer af denne smukke matematiske vase. Så nu har jeg både en i hvid og i sort. Hvor heldig kan man være.

En af mine søde veninder fra min kortklub fyldte fyrre i slutningen af oktober og jeg var som resten af kortklubben inviteret til lækker brunch, hvor der skulle holdes et brag af en fødselsdag.

Desværre skete der det, at et par timer forinden blev jeg ringet op af en af vores kunder som havde et nedbrud på deres espressomaskine.

Nu forholder det sig sådan, at dem som jeg samarbejder med normalt sagtens kunne have taget sig af det, men de var tilfældigvis ude at rejse, så der var kun mig til at udbedre skaden.

Så mig afsted i håbet om, at jeg stadig kunne nå ud til fødselsdag. Men som timerne skred frem måtte jeg erkende, at jeg simpelhen ikke kunne nå det.

Så jeg fik aldrig afleveret min gave.

Det har jeg heldigvis rettet bod på nu.Tøserne kommer på tirsdag her hos mig hvor vi skal kurtzspiellen efter en lang juleferie og jeg kan give gaven til Camilla.

Jeg vil så sige, at vi har nu set hinanden siden hvor jeg gav hende kortet hvori der var et gavekort til en valgfri Liberty vest.

Den er jeg så blevet færdig med og I kan se resultatet her.

Modellen er den samme som jeg syede til mig selv for nogle måneder siden. I stedet for at quilte i harlequin tern har jeg quiltet ved at sy stikninger på langs med lige stor afstand.

Jeg glæder mig til at forære den væk og jeg edder spændt på om hun lide modellen. Stoffet har hun jo selv valgt, så der kan hun jo ikke blive skuffet. Uh jeg har lidt sommerfugle i maven.

Og forresten,

jeg fik også syet denne her søde tunika.
Jeg har syet den af Amy Butler Lotus blomst og stof med små træer, som jeg lige nu ikke kan huske hvad hedder, andet end små træer.
Jeg blev lidt inspireret af de her japanske craft books som bare har de smukkeste design i helt rene linier. Ærmet har jeg lavet 3/4 langt men jeg kan ikke helt finde ud af om der skal være elastik forneden på ærmet.

Nu lader jeg den hænge lidt et par dage så må jeg se om jeg forandre mening.

Jeg har syet modellen i en str 74/80.

Summerbirds

Noget godt kom, da der ud af at drengene stod op før en hvis herre fik tøj på.
Jeg fik nemlig både klippet og syet dette sæt til piger. En velour tunika med smock i halsen og på ærmerne og et par skønne fløjls bukser med små fugle på. Stoffet på bukserne er lidt retro agtigt i farverne og printet synes jeg. Forneden har jeg syet en slags blonde elastik som man måske kan fornemme på billedet. Den titter ganske lidt frem og giver en sød effekt.
Tunikaen ser på billedet mere blå ud end lilla, men den er altså lilla lavendel farvet. Sættet er en str 92 og er til at købe. Blot ring eller skriv på informationerne her ude til højre.

Er det ikke sjovt,

at idag eller for dens sags skyld også lørdag, hvor vi ikke skal op når vækkeuret ringer, så vågner de 2 mindste herre i huset lang tid før en hvis anden herre har fået sko på.

Det er da mærkeligt.

Ugens 5 andre dage, så er Victor ikke til at drive ud af sengen. Igår lørdag kom Victor først i seng omkring kl 21.30 og han var allerede vågen omkring kl 7. Villas var vågen allerede lidt i 6 og der må jeg altså sige at jeg havde noget grus i øjnene. Men der var ikke noget at gøre end at stå op, da han er som en sæk lopper, når han ligger i sengen og han hvert sekundt siger" op moar" og roder rundt i mit hår, så jeg er ved at få spat.

Nå, men godt grus i øjnene traskede vi ind i sofaen, hvor jeg tændte for Cirkeline og jeg ganske stille kunne prøve at få øjne.

Ak de kære børn.

Sikke en fest,

vi har haft nu i nat, åh ja åh ja åh.

Flottere kulisser skal man lede længe efter. Det hele foregik på Statens museum for kunst hvor IAK afholdt deres 125 års jubilæum. IAK er Industriens arbejdsgivere i København.

Det var bare flot det hele.Vi blev modtaget med kæmpespots og rød løber, der var fotografer og kamerafolk. Og lad mig lige understrege, at jeg normalt ikke bevæger mig i så fine kredse. Så det var jo virkelig sjovt at se alle disse festklædte promonente mennesker.

Som jeg skrev i mit indlæg igår, så var det jo gallamiddag, så den fik hele armen. Jeg kørte drengene ned til deres bedstemor lidt over middag, så jeg havde hele eftermiddagen for mig selv.
Jeg ved ikke hvor tit I får neglelak på. Jeg får det ikke særlig tit. Det er egentligt lidt ærgerligt for det ser faktisk pænt ud. Men hvor ofte har man lige en ½ time til at få lagt det på og lade det tørre. Ikke tit for mit vedkommende. Så 4 timer til ren forkælelse er jo bare luksus. Man bør faktisk unde sig selv det engang i mellem.

Da neglene var ordnet var det tid til at ordne hår. Jeg er desværre ikke ret god at lave smarte frisure, så det blev til en omgang med krøllejernet i stedet. Herunder kan I se et par billeder af forretten som var en fiskesuppe med forskellige skaldyr bla. krappe,muslinger og noget andet som jeg ikke kan huske hvad hedder. Flot så det ud ikk!

Men lad mig bare indrømme det var altså ikke særlig handy at fiske suppen op af denne terrin eller rettere sylteglas, så det endte med jeg lod de sidste par dråber blive i glasset.

Hovedretten hed 3 svin på geled og var 3 forskellige slags svin med lidt garniture og lad mig pointere lidt, for en voksen mand kunne næppe blive mæt af maden.

Og det er ikke for at lyde negativt, men det var meget små portioner og en del af festdeltagerne var på den anden side af 60, jeg kan lige forstille mig hvor sultne de må have været.

Der var selvfølgelig vin ad libitum og det smagte fantastisk.Desserten var 5 forskellige chokolade og jeg kan lige så godt sige det jeg har en sød tand, så jeg synes nok at desserten var den bedste.

Det er selvfølgelig ikke særlig pænt at slikke tallerkenen men det var lige før jeg havde lyst, nøj det smagte godt. Maden kom fra en meget fin gourmet restaurant der hedder Babette som ligger i Vordingborg.

Kan I forstille jer, når man som småbørns mor for et glas rødvin mere end man plejer? Man bliver selvfølgelig rigtig feststemt og da aftenen sluttede med the Antonelli orchestra, så kan man ikke ønske sig mere.

Vi fik danset en lettere vild med dans og sang med til alle de gode gamle motown hits. Det var fedt. Jeg elsker at danse, så når jeg endelig får lov er det som om, at Vicky Jo Ringgaard tager over. Der blev svunget ganske vildt med hofterne. Jeg kan faktisk godt mærke det lidt idag i fødderne, for jeg er som sagt slet ikke vant til at gå rundt i et par højhælede sko.

Jens og jeg sluttede aftenen af på vore lokale cafe Viggo på Værnedamsvej, et sted vi kom på flere gange om ugen før vi fik børn, så det var hyggeligt lige at runde aftenen af der inden dynerne kaldte på os .Og så kan jeg ligeså godt sige det, jeg har ikke været 5 sure sild værd idag. Jeg har bare haft lyst til cola og junk food. Ligge i sofaen og se film, men jeg har ikke fået lov til noget af det.

For da drengene var hentet, så var freden forbi. Jeg er blevet "tvunget" til at se cirkeline 2 gange og lege hule, servere frugt for Villas og alt mulig anden som jeg slet ikke orkede.

Men pyt med det. Det var en dejlig aften og noget så skønt at klæde sig pænt på og gå ud med min mand og bare nyde hinanden. Holde hånd og kysse og nyde at være sammen uden børn. Man bliver ligesom lidt forelsket igen og det skal man ikke kimse af.

Jeg skal finde det store skrud frem idag,

for Jens og jeg skal til gallamiddag.
Det er godt nok ikke tit, at jeg får muligheden for virkelig at tage det store skrud frem.
Mit skab bugner godt nok heller ikke af festkjoler, næ tværdimod, så er der mest kedelige ensfarvede T-shirts og jeans som egner sig bedst, når man har små børn. For hvem kender ikke det at man 2 min i afgang finder ud af at den lille lige har tørret sin løbende næse af i ens tøj og en stor grøn klat sidder pænt der på skulderen eller midt på buksebenet hvor man på ingen måde kan skjule det.
For så at panikken griber en et spilt sekund, for hvordan skal man lige nå at skifte tøj, når man selv og børnene skal være i hhv skole og på job kl 8.
Så derfor præger mit skab mest af praktisk tøj, DESVÆRRE.
Jeg vil så også sige ,at med arbejde jeg har idag skal jeg slet ikke være dresset op på samme måde som tidligere.
Jeg vil dog blankt indrømme, at jeg engang i mellem savner at have nederdel og et par høj hælede sko på. Men det vil altså se noget mærkeligt ud hvis jeg tropper op hos kunderne i den mondering og skal reparere deres espresso kaffemaskiner eller aflevere varer. Bare det at det er en kvinde som kommer med værktøjskassen og reparerer kaffemaskiner er for nogen en anderledes oplevelse.
Så idag skal den bare have hele armen. Om lidt henter jeg drengene og kører dem hjem til min mor og når jeg så kommer hjem derfra skal jeg virkelig forkæles. Håret sættes og rød neglelak på fingrene.
Kl 18 bliver vi hentet af kareten og så er det ellers afsted til gallamiddag. JUBIIiiiii
Og det næst bedste blive,r at I nat når vi kommer hjem, så er der ingen der forstyrrer os og imorgen tidlig kan vi bare sove til vi vågner.
Er det ikke bare luksus.
Nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg har lyst til at have på men det er jo det mindste ikk!

Hvad er det med det kaffe,

personligt blev jeg først kaffe drikke i en alder af 27-28 år. Inden der kunne jeg overhovedet ikke få en dråbe ned. Det smagte ganske forfærdeligt synes jeg. Bittert.

MEN jeg elskede duften af kaffe og det irriterede mig at jeg ikke kunne lide det. Specielt når jeg var på cafe. Så kunne man enten bestille en varm chokolade eller en dødsyg pichwick te. Det var altså kedeligt. Dengang gik jeg ofte på cafe' ofte flere gange om ugen(havde jo ingen børn).

Så en dag satte jeg mig for at jeg måtte lære at drikke kaffe. Jeg startede med cafe latte med 2 kg sukker og så gik det nogenlunde og sådan fortsatte det i mange år. Flere liter mælk skulle der jo også i. Surt var det jeg var på besøg hos nogen og de ikke havde mælk. Først havde jeg siddet og glædet mig til en kop kaffe og skuffet blev jeg når jeg så fik at vide at de ikke havde mælk, specielt når jeg havde hældt kaffen op i koppen.

Idag kan jeg stadig bedst lide kaffe med mælk i, men nyder også en enkelt espresso i ny og næ.

Sukkeret er jeg heldigvis vænnet fra og idag synes jeg det smager alt for sødt hvis det kommer i.

Idag har jeg taget tjansen i vores showroom i kan se et par billeder derfra her.

Nu er jeg jo først for alvor begyndt at interessere mig for kaffe og espressomakiner i alle afskygninger og det er noget af en videnskab både kaffen og maskinerne. Her i showroomet har vi rigtig mange forskellige slags og jeg er stadig usikker når der kommer kunder ind og spørger. Ikke så meget på de fuldautomatiske men på de manuelle og på kaffen.

Vi har nok 20 forskellig slags kaffe som kommer fra forskellige verdensdele men mon ikke at jeg lærer det en dag. Jeg skal snart på barista kursus, det glæder jeg mig til.

Uhmm duften af kaffe friskmalet kaffe kan I dufte det?