Japanske fruer

Sidste uge var uden sidestykke med tungen lige i munden. Mandag og onsdag skulle min koordineringsevner virkelig på prøve. Villas kommer hjem fra skovbørnehaven kl. 16.15 og Victor træner fodbold kl 16.30 et pænt stykke fra hvor opsamlingen fra børnehaven ligger. Samtidig kan man aldrig være sikker på, at skovbussen kommer hjem præcis 16.15. Så for at Victor ikke skulle komme for sent til træning var jeg nød til først at hente ham fra skole og kører ham til træning. Dernæst kører hjem og stille bilen og gå hen og hente Villas, for så igen 1½ time senere at sætte Villas i bilen og hente Victor fra træning kl 18.

Kl 20.30 når begge børn sovt sødt i deres senge var jeg altså noget træt. Det hele blev selvfølgelig ikke bedre af, at jeg har haft voldsomt ondt i ryggen pga jeg har lavet en forkert bevægelse eller hvad ved jeg. Natten til torsdag og fredag har jeg sovet på stuegulvet med benene oppe på sofaen, da smerterne var så slemme, at jeg ikke kunne være til nogen steder. Normalt er jeg ikke en der ynker, men blot bider tænderne sammen, hvis noget gør ondt. Men det her var virkelig smertefuldt. Min mor var også så sød at komme og hjælpe den ene dag og Jens er jo også kommet hjem igen. Så ikke mere selvynk herfra, det går bedre hvis blot jeg passer på.  

Forleden dag så jeg denne her lille lyng og den kunne jeg altså ikke stå for. Den passede perfekt i min Kähler vase og pynter nu så fint i vindueskarmen. Der er bare noget med lyng og efterår. Det passer sammen på en eller anden måde.

Nu hvor jeg ikke rigtig har kunne sy har jeg kastet mig over hækleriet.  Et af de første armbånd jeg hæklede blev det her lyseblå som nu pryder Villas arm. Det synes han var lidt sejt.

Det næste jeg hæklede blev lidt ala Karen's . I ved hende med alle de gode ideer. 

 Det sidder nu pænt på armen hos Nina. En sød pige som bor i vores opgang og som bare godt kunne tænke sig et hæklet armbånd. Det har hun fået idag. Der findes ikke ord for den glæde jeg får, når andre modtager noget som jeg selv har lavet og de så er taknemmelige.
Nu har jeg rigtig fået blod på tanden og er gået i gang med små hæklede gæstehåndklæder.

Idag er jeg faldet over de her små japanske piger. Jeg måtte bare eje dem. Der fandtes 3 slags og da jeg ikke kunne bestemme mig for, hvilken en jeg bedste kunne lide, var der ikke andet for end at købe alle 3 slags.

 Og så kan de endda også bruges til lysestager.

 Lidt selvforkælelse skal der til engang imellem.

God aften til jer alle