mandag den 15. juni 2009

Fut Fut nu kører toget.......

Så blev jeg færdige med baggy jeans til drenge og de blev efter min egen opfattelse helt okey. Hvis man altså må rose sig selv.
Jeg har længe gået og tænkt på hvordan de skulle se ud, da jeg godt kunne tænke mig en baggy fason dog uden at de skulle hænge på numsen som man nogengange ser større børn gå rundt med. Jeg fandt frem til at sy dem med påsatte lommer foran og igen som i mange andre af mine drenge bukser med snydegylp. Jeg ved det godt, at I har set det før men jeg kan nu altså bare godt li at man kan se det er drengebukser. Jeg har valgt at sy stikninger med en kontrast farve for at fremhæve de mange detaljer.Bag til har jeg syet lommerne lidt store og lavet dem skrå for også at give dem den her lidt baggy facon og så har jeg syet bånd på med motiver af små futtog. Det ser bare rigtig sødt ud.
Båndet har jeg købt her hos http://silassen.dk/ og kvaliteten er bare helt i top. Bånden er lavet af en kraftig hør men samtidig også blød. Bukserne er også søde uden de små futtog men det giver efter min egen mening lige prikken over i'et.
Selve stoffet til jeansne er vist købt hos Stof2000 eller stof og stil.
Det er helt marineblåt, hvilket er rigtig flot.
Buksekanten forneden har jeg lavet rå altså blot overlocket for derefter at smøge dem op i den ønskede længde. det betyder at man kan få gavn af dem rigtig længe.
Den viste model er snart 2 år og bestemt ikke tilfreds med at moren her skulle tage billeder, så det kan godt være svært at se detaljerne og bukserne er i str 92 og jeg håber han kan passe dem rigtig længe.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails