Årets vinterferie foregik i de østrigske alper. For første gang sammen med børnene. 10 års jubelæum fra sidste gang jeg stod ned af de sneklædte løjper.
Om jeg var spændt. Naaj da. Over spændt, ja nærmest hunderæd var jeg.
Kunne jeg huske det.
Det der med spaghetti og pizzastykker.
Kunne jeg huske hvordan jeg kom af og på stolliften.
Men alt er gået godt. Da jeg først havde skiene på havde jeg det som om jeg havde stået på ski igår. Lidt ligesom man aldrig glemmer at cykle, når man først har lært det.
Ungerne stor trives og var vilde med at være ude fra morgen til sen eftermiddag.
Villas havde dog enkelte dage hvor han sov lidt i skødet hos mig, når vi havde spist frokost i det fri.
Ingen af dem havde stået før og Victor blev helt bidt af det. Han trænede og trænede. Hvilket også resulterede i en 2. plads på skiskolens slalom konkurrence på deres sidste dag. Han var pave stolt og det var hans forældre også (o:
Villas synes dog, at når han havde stået lidt så var det tid til en pause. Kom mor, vi sætter os lige her på bænken lidt, så han har nok været det mindste med sine 3½ år på skiskole. Han ville helst ikke være der alene, så Jens og jeg havde ikke meget skiløb sammen, desværre. Vi skiftedes til at stå på ski om morgenen inden skiskolen startede , så der hele tiden var en hos Villas. Så jeg har måtte konstateret , at skiløb er meget socialt. Det er vildt hyggeligt at løbe ned af løjperne sammen, sidde sammen i lifterne og drøfte hvor og hvordan man synes det sidste løjpe er kørt.
Det bliver forhåbenligt meget bedre til næste år for vi har bestemt at det skal vi prøve igen.
2 kommentarer:
Nej hvor det bare lyder hyggeligt og ser hyggeligt ud.
Min første tur og sikkert den eneste var som 28 årig på telemark. Nu runder jeg de 42 og er hunderæd for at brække ben og arme. Men er også lidt ked af ikke at kunne give mine børn den oplevelse, hmmm....
Jeg må genoverveje efter at have læst dit inspirerende indlæg.
God aften Stine:)
Hej Stine
SElv i en alder af 42 kan man lære at stå på ski.
Vi havde et vennepar med som heller ikke havde stået før og de var vilde med det.
Det er faktisk ret sjældent der går noget galt.
Jeg stod på ski første gang da jeg var 8 år og har siden stået jævnligt dog med den seneste pause på 10 år. I mange år gik jeg på skiskole selv da jeg blev ældre for at blive bedre. jeg står godt men er bestemt ikke en haj.
Mine unger elskede det specielt min ældste på 8. Han ville ikke hjem.
Så kom I bare afsted (o: Det er en dejlig måde at være sammen på.
kh Jeannet
Send en kommentar