lørdag den 31. juli 2010

En epoke er slut

Ferien lakker mod enden.
Når noget er ved at være slut kan man godt blive lidt vemodig, sådan har jeg det i hvert fald.
Vi har haft den mest fantastiske ferie. Jens og jeg kan ikke huske vi har haft nogen bedre. Alt har bare været godt. Ingen er blevet sure eller uvenner. Børnene har klaret køreturen så flot, at jeg kan blive hel flov over, at jeg til at starte med ikke troede de kunne klare det og det ville blive et mareridt for jens og jeg. Men sådan har det slet ikke været.

3 uger med så mange oplevelser og indtryk, at jeg kan have svært ved at rumme dem.

Det eneste vi havde planlagt hjemmefra, var vores tur til Disneyland i Paris og resten har vi taget dag for dag og hvad vi og børnene nu havde lyst til.
Vi har boet i de sødeste små bjerglandsbyer, et helt nyt ferielejlighedskompleks, et uhumsk hotel i Belgien og meget mere. Badet i middelhavet og i en lille bjergsø, leget i swimmingpool.
Diesneyland var en stor og meget amerikansk oplevelse. Men alle pengene værd.
Jens havde booket det hele hjemmefra en dag før vi tog på ferie og var lidt af en overraskelse til Victor. 3 dage i disneyland og med overnatning på Hotel Newport.
Det hele var meget stort, flot og overvældende. Heldigvis kunne vi blot gå til hotellet på 10 min og tage en slapper, når vi blev trætte.
Der manglede intet, servicen var i top og der var bare styr på alt.
Sidst men ikke mindst, så fik Villas hilst på Vinnie( Minnie Mouse)
Ja, han fik sågar lov til at kysse hende på kinden.
Men jeg vil så også sige, at hans lyse hår vagte opsigt alle steder. Da Mickey Mouse så Villas dagen efter, gik han straks hen og tog Villas op og kyssede ham.
Og det var til Villas store overraskelse.
Efter 3 dage i Disney, så var vi mættet og det største minus har nok været, at ved hver forlystelse var der en 1 times kø.
Så jeg skal bestemt ikke prale af vi har prøvet det hele.

Men jeg prøvede det vildeste rutchebane og det var fedt. Jeg elsker rutchebaner. Jeg kan næsten ikke få dem vilde nok, så jeg var bare glad for jeg fik nået at prøve. Jeg kan ikke beskrive hvor vild den var, men det gik rundt og rundt og så var det belragende mørkt.

Derefter gik turen sydpå. Vi havde sat os for, at vi ville opleve den franske og italienske riviera.
Og det gjorde vi. Det var bare smukt og skønt. Vi tog en tur til Verona og slendrede rundt i 37 graders varme. Puh ha, det var varmt.
Ved colloseum var operasangerne ved at øve til aftenens forestilling.
Villas spørger sin far hvad de laver og han svarer: De varmer deres stemmer op.
Hmmm,varmer stemmen op. Villas tænker så det brager.
Næste dag spørger Villas sin far; Far, har hun brændt stemmen af! (o:
Vi kan bestemt ikke lade være med at smile af det lille menneskes mange tanker.Den sidste uge af ferien har vi tilbragt i sommerhuset, hvor vi bare har hygget og været på stranden. Haft besøg af bedsteforældre og onklerog tanter. Hvad mere kan man forlange. Desværre er det slut på mandag og hverdagens trommerum starter forfra.
En brugt ferie kan man ikke bruge meget til, men minderne kan ingen tage fra mig.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails