F for FURLA og ferie

Efter 14 dages bilferie i Slovenien og Toscana i Italien er det lidt deprimerende at vende hjem til Frederiksberg.

Man vænner sig hurtigt til 25-35 graders varme, masser af sol og skyfri himmel. Jeg vil spare jer for alle familiebillederne men blot vise at par enkelte som man ikke bliver træt af at se på. Udsigten fra vores bed and breakfast i Slovenien med vindrueranker og olivenlund i haven.

På ferien faldt jeg over denne skønne taske og sko fra det Italienske Furla.

 Jeg kendte det faktisk ikke, før en af mine veninder sagde, at det var meget HOT og at det blev lavet på samme fabrikker som Prada og Gucci.

Det er jeg nu ret ligeglad med, men skindet er i orden og blødt som handskeskind. Min gamle taske var slidt op. Hanken var i stykker, så det var på tide at jeg fandt mig en ny.

En epoke er slut

Ferien lakker mod enden.
Når noget er ved at være slut kan man godt blive lidt vemodig, sådan har jeg det i hvert fald.
Vi har haft den mest fantastiske ferie. Jens og jeg kan ikke huske vi har haft nogen bedre. Alt har bare været godt. Ingen er blevet sure eller uvenner. Børnene har klaret køreturen så flot, at jeg kan blive hel flov over, at jeg til at starte med ikke troede de kunne klare det og det ville blive et mareridt for jens og jeg. Men sådan har det slet ikke været.

3 uger med så mange oplevelser og indtryk, at jeg kan have svært ved at rumme dem.

Det eneste vi havde planlagt hjemmefra, var vores tur til Disneyland i Paris og resten har vi taget dag for dag og hvad vi og børnene nu havde lyst til.
Vi har boet i de sødeste små bjerglandsbyer, et helt nyt ferielejlighedskompleks, et uhumsk hotel i Belgien og meget mere. Badet i middelhavet og i en lille bjergsø, leget i swimmingpool.
Diesneyland var en stor og meget amerikansk oplevelse. Men alle pengene værd.
Jens havde booket det hele hjemmefra en dag før vi tog på ferie og var lidt af en overraskelse til Victor. 3 dage i disneyland og med overnatning på Hotel Newport.
Det hele var meget stort, flot og overvældende. Heldigvis kunne vi blot gå til hotellet på 10 min og tage en slapper, når vi blev trætte.
Der manglede intet, servicen var i top og der var bare styr på alt.
Sidst men ikke mindst, så fik Villas hilst på Vinnie( Minnie Mouse)
Ja, han fik sågar lov til at kysse hende på kinden.
Men jeg vil så også sige, at hans lyse hår vagte opsigt alle steder. Da Mickey Mouse så Villas dagen efter, gik han straks hen og tog Villas op og kyssede ham.
Og det var til Villas store overraskelse.
Efter 3 dage i Disney, så var vi mættet og det største minus har nok været, at ved hver forlystelse var der en 1 times kø.
Så jeg skal bestemt ikke prale af vi har prøvet det hele.

Men jeg prøvede det vildeste rutchebane og det var fedt. Jeg elsker rutchebaner. Jeg kan næsten ikke få dem vilde nok, så jeg var bare glad for jeg fik nået at prøve. Jeg kan ikke beskrive hvor vild den var, men det gik rundt og rundt og så var det belragende mørkt.

Derefter gik turen sydpå. Vi havde sat os for, at vi ville opleve den franske og italienske riviera.
Og det gjorde vi. Det var bare smukt og skønt. Vi tog en tur til Verona og slendrede rundt i 37 graders varme. Puh ha, det var varmt.
Ved colloseum var operasangerne ved at øve til aftenens forestilling.
Villas spørger sin far hvad de laver og han svarer: De varmer deres stemmer op.
Hmmm,varmer stemmen op. Villas tænker så det brager.
Næste dag spørger Villas sin far; Far, har hun brændt stemmen af! (o:
Vi kan bestemt ikke lade være med at smile af det lille menneskes mange tanker.Den sidste uge af ferien har vi tilbragt i sommerhuset, hvor vi bare har hygget og været på stranden. Haft besøg af bedsteforældre og onklerog tanter. Hvad mere kan man forlange. Desværre er det slut på mandag og hverdagens trommerum starter forfra.
En brugt ferie kan man ikke bruge meget til, men minderne kan ingen tage fra mig.

Påskestemning næsten da!

Jeg har gået lidt rundt og leget med mit kamera imens Villas sov til eftermiddag. De store drenge Jens og Victor er taget ind til fodboldkamp i parken. Så jeg have lige lidt tid til mig selv.




Et diskret billede fra soveværelset hvor der ikke er meget andet end vores seng og nogle gamle sort/hvid billeder af min mor og jeg samt et af min lillebror og jeg.

Vores stue er sammensat af møbler få møbler. Sofaen var den første vi købte sammen for mange mange år siden og som nu har fundet sig tilrette her. Den er ikke synderlig smuk men man sidder godt i den og ikke mindst sover (o: Reolerne er fra AT:BO og er fra mit barndoms hjem. Mine forældre købte dem vist nok til mig da jeg var en ung teenager og de har fulgt mig lige siden.

Jeg har pyntet op med gamle minder fra min mormor og Jens farmor. Lidt maghogni rammer med gamle billeder som min mor har købt for snart 20 år siden. Men som jeg stadig elsker.

Brændeovnen er den eneste varmekilde i stuen. Den er ikke særlig stor men hold op den er effektiv og super hyggelig.

Om sommeren tilbringer vi det meste af tiden på vores nybyggede terrasse. Jens startede på den sidsteforår og blev endelig færdig da havde sommerferie. Det har betydet utrolig meget for vores liv heroppe. Det er som at få en ekstra stue og vi benytter enhver lejlighed til at sidde udenfor, når vejret ellers tillader det.

Lige er jeg dog noget bekymret, da jeg har en stærk mistanke om at vi har brud på vores kloak under huset. Det er sgu ikke særlig sjovt ,slet ikke når der er en masse helligedage efter hinanden. Et er, at det svært at få håndværkere. 2, så kan man heller ikke komme i kontakt med sit forsikringsselskab.

Så der er ikke andet end at væbne sig med tålmodighed og krydse fingre for at skaden ikke er så slemt som jeg nu tror den er.

EF dag og påske

E for endelig og F for fredag = weekend. Kan man ønske sig mere. Ja påskeferie og en længe ventet tur til sommerhuset.
Fred og ro og mørke.
Når man som os bor midt i byen så er mørket heroppe en fuldstændig kontrast. Her er mørkt. Bælragende mørkt når solen går ned. Vi kan høre hinandens prutter på gaden og om en bil der nærmer sig selv om den er flere kilometer væk.
Her er masser af plads på "foldboldbanen" og man skal ikke passe på at skyde bolden over til naboen.
Børnene elsker det. Vi elsker det. Så selv om jeg skal arbejde alle 3 dage i næste uge er det stadig som at have ferie for jeg kører bare herfra og ind til København, mens alle mine drenge kan lege her.
Det er lykke, i hvertfald Jeannet lykke
God påske

Når man trænger til ferie ovenpå en ferie.

I søndags vendte familien her minus farmand, hjem fra en uges ferie på Tenerife. Det var en rigtig dejlig ferie børnene og jeg havde sammen med bedstemor(mormor). Vejret var perfekt, hotellet til ug plus og maden god selv om vi til sidst trængte til lidt mere variation. Undtagen kaffen. Magen til ringe kaffe skal man længe lede efter. Føj for pokker. Og jeg prøvede ellers mange varianter, men det var lige dårligt alt sammen. Så jeg havde i den grad kaffe abstinenser, da jeg trådte ind af døren herhjemme, så det første jeg gjorde var at lave mig en kop kaffe eller måske 2 og så var jeg ligesom mig selv igen.Uhmmm Kaffe

Bedstemor havde bestilt ophold med fuld pension, så vi kunne bare gå op og tage, hvad vi havde lyst til at drikke og spise hele dagen. Det var rart skal jeg sige.

Jeg vil også tro, at Victor og Villas var trætte af is og sodavand til sidst, for jeg havde besluttet mig hjemmefra, at de skulle bare spise og drikke, hvad de havde lyst til. Det sparede mig for en masse kampe og specielt Victor vidste, at når vi kome hjem var det slut. ( det første han bad om da han kom hjem var en stor portion havregryn) og han har ikke spurgt til søde sager en eneste gang.

Selv om det har været en dejlig uge med lutter af dejlige indtryk og minder, så var det også rart at komme hjem igen. For jeg kan lige så godt indrømme, at det er ikke meget afslapning der har været for mit vedkommende. Børnene ville jo have min opmærksomhed hele tiden og min mor gjorde alt hvad hun kunne for at jeg også skulle slappe lidt af. Men der var ikke meget at gøre,det var bare mor mor mor hele tiden. Måske er jeg ikke god nok til at sætte grænser, synes ellers jeg prøver, men nogengange så orker jeg ikke en eller anden tude seance over, at jeg siger nej nu må I lige selv. Jeg ved heller ikke hvad man kan forlange af en dreng på 2 år og 8 mdr. Victor kunne nu nok finde nogle børn han kunne lege lidt med, selv om han brokkede sig over at der ingen danske børn var.

Og det skal heller ikke lyde som om, at jeg ikke har nydt det, for det har jeg. Vi har i store træk haft det rigtig hyggeligt sammen allesammen og børnene har helt sikkert elsket, at deres mor og bedstemor var der 24 timer for dem.

Men havde jeg haft muligheden, så havde jeg bestilt en uges ferie til mig selv i denne her uge. Hvor det eneste det skulle handle om var mig.

Men sådan hænger verden desværre ikke sammen og der er fuld fart på hverdagen igen.

Det har så også betydet, at jeg slet ikke har været inde på min systue i denne her uge og HJÆLP jeg har abstinenser. Mit hoved er sprængtfyldt med ideer, men når børnene er lagt er jeg ikke 5 potter p.. værd. Jeg flader bare ud i sofaen eller surfer rundt her i cyperspace til alle jer herlige kvindemennesker og nyder jeres ord og kreationer. Det er ferie.

Hele ugen alene.....

Børnene og jeg har været alene hjemme hele den forgangne uge, da vores far er i Spanien og spille golf. Men hold op hvor har vi hygget os.
Vi har taget det helt slow. Ingen stress og jag. Ikke for mange planlagte aktiviteter, men masser af tid til råhygge.
Søndag var vi som sagt på Statens museum for kunst og male, tirsdag på biblioteket og kigge på bøger og lege. Tirsdag var B-dag = bedstemor dag med biograftur og så hjem og hygge. Bedstemor blev her til onsdag, hvor Victor og jeg om eftermiddagen cyklede ind til Rosenborg slot og så på kronjuveler og soldater(Livgarden ligger jo i baghaven), torsdag besøg af verden bedste legekammerat og igår fredag hjemme hos farmor og farfar. Nu hvor jeg skriver hvad vi har lavet synes jeg alligevel det er blevet til en del.
Idag har Victor været til fodbold træning og det har Villas så også, for han ville jo også være med. Så jeg stod på sidelinien og spillede bold med ham. Det var bare et hit.

Her til eftermiddag har jeg bagt de her

og lavet frikadeller.

Ja jeg er s.. helt stolt af mig selv, for jeg kan ligeså godt indrømme det. Jeg bryder mig altså ikke om at stå i et køkken. Jo, hvis jeg skal lave en lækker salat ( hvilket jeg er ret god til, hvis jeg selv skal sige det (o:) eller rodfrugter i ovnen. Det skal bare være helt enkelt. Er der for mange gryder i gang så mister jeg fuldstændig overblikket og bliver vildt stresset.

Men børnene kan jo ikke være tjent med at deres mor ikke gider og lave mad. Så idag har jeg lovet Victor frikadeller med kartofler og brun sovs som er en af hans ynglingsretter. Mon ikke det falder i god jord hos en dreng som ææælsker kartofler og sovs.

Rom blev ikke bygget på en dag.

Vi har nu haft vores sommerhus en del år nu og først nu fået taget os sammen til at få lavet en ny terrasse.

Terrassen som den har set ud siden 1967, hvor huset blev bygget havde efterhånden set bedre dage. Fliserne var nogle gamle betonfliser som gennem årene havde fået pletter fra maling og meget andet. Samtidig var den ikke særlig stor og man havde svært ved at møblere den, for når først havemøblerne stod på den, skulle man nærmest gå sidelæns for at komme rundt. Ikke særlig hensigtsmæssig og total uhandigt. Her er et billede af den inden vi gik igang med projekt ny terrasse.

Jens har brugt rigtig mange timer og papir på at projektere den, så han var sikker på hvordan den skulle se ud. I den retning er jeg total en nørd, jeg har bare en ide' i min lille hjerne at sådan og sådan skal den se ud og sådan vil jeg have den. Jeg tænker overhovedet ikke altid på hvad der kan lade sig gøre. Men det gør Jens heldigvis, så jeg har fuldstændigt overladt projektet til ham. Heldigvis for det har han bare styr på.

Imens nurser jeg lidt for ham og leger med ungerne.

Her i kristi himmelfarts ferien havde vi jo hele 4 dage til at komme igang og sikken der blev knoklet.

Først blev de gamle fliser fjernet og det er altså hårdt og tungt arbejde, selv for en stor og stærk mand.Dernæst blev der gravet huller og støbt betonklodser som skulle i jorden. Jens var så smart at støbe betonnet i nogle plastspande og i midten af betonnet placerede han nogle jern holdere.

Da betonnen var tør kunne han nemt få dem ud af spandene og stille klodsen i jorden men havde han brug for undervejs ligge at flytte på betonklodsen kunne han nemt det. havde han støbt direkte i jorden og betonnet var størknet kunne han jo ikke bare flytte det et par millimeter.

Tanken med terrassen er at den skal gå hele vejen rundt om huset nærmet et L, så vi nu får masser af plads og samtidig bliver den hævet ca en meter fra jorden så den kommer i niveau med huset.

Det bliver så skønt når den er færdig, så kan man stå oppe på terrassen og se ud over haven.

Heldigvis havde Jens allieret sig med en hjælper. Får det kan godt være lidt hårdt og man bliver altså noget træt i kroppen af at slæbe, save og skrue. Samtidig er det også rart at når man selv bliver træt er der en som måske stadig har de kræfter man ikke selv lige har. Nå spøg til side. Villas synes selvfølgélig, at det var rigtig sjovt at hjælpe sin far selv om han nok mere var i vejen end til gavn. Men sød var han og ikke til at stå for. Victor havde en af sine legekammerater på besøg. Det var helt fantastisk, der blev virkelig leget igennem. Der blev spillet fodbold, bygget huler inde som ude og så blev der tegnet. For et par år siden fik jeg en papir rulle af min bror. Der er vel 100 meter hvidt papir på ca 1 meters bredde.

Og her tegnede drengene til den helt store guld medalje. Victor havde taget sine Mcqueen blier med og til dem tegnede Victor og Aksel racer baner , guldmedaljer forhindringer på banen og meget mere.Villas ville jo også gerne være med når de store drenge tegnede men de var jo ikke spcilet interesseret i at få deres flotte tegning ødelagt med kruseduller, så vi måtte hurtig lave en nødløsning som gik ud på at Villas fik sit eget papir og så måtte drengene på skift tegne med ham på hans papir så hans opmærksomhed blev flyttet.

For ellers så er han ret hurtig til at finde på narrestreger ham den lille Villas og han ved udemærket godt når han er igang med noget som ikker huer moren.

Som her hvor han har sat sig på glasbordet selv om han ikke må. det er jo vældig sjovt og så kan han jo ikke andet end bare at skraldgrine af sin mor.

nå men pinken byder på endnu en arbejdsweekend i sommerlandet og en dag så blev rom jo færdigbygget.

Uhh jeg glæder mig(o: