Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag

fredag den 29. oktober 2010

Stjal lidt tid i systuen

Igår aftes stjal jeg mig lidt til på systuen samtidig med, at begge drenge krævede min opmærksomhed. Her hos os, er det kun mor der dur, når ungerne er syge. Det kan godt være lidt anstrengende, men selvfølgelig også meget livsbekræftene. Der er bare på en eller anden finurligmåde en tæt forbindelse, når man har haft dem liggende inde i sin mave. Jeg kan foreksempel mærke, når Victor skal kaste op. Længe før han begynder at vise tegn på det. Nogen gange kan jeg sige til Jens, at nu varer det ikke længe før Victor skal kaste op. Så ryster han på hovedet af mig. Men den er god nok hver gang.  
Nå ikke mere sygdomsnak, det er simpelhen for kedeligt. Idag er en ny dag og Victor har det allerede meget bedre. Den lille er i børnehave og jeg hygger mig ved computeren samtidig med jeg ryder op og vakser tøj. Så kan livet da ikke blive meget bedre, vel (o:
Da jeg som sagt havde lidt tid i systuen igår fandt jeg dette skønne tunikamønster frem, da jeg sad lidt og bladrede i min mønstermappe. Jeg anede ikke havde det.
Men jeg har også mange at vælge imellem.
Helt skøn med trompet ærmer og dobbelt bærestykke.



Jeg har sat den salg i min lille webshop
 Men som Lis(Karlssons klude) skrev forleden kan man godt have tendens til altid at bruge de samme mønstre, så igår (også sen aften) efter jeg var blevet færdig med den lille tunika, sad jeg og surfede i cyperspace.Jeg fandt 2 skønne japanske craft books. Jeg har desværre kun billede af den ene. Der er bare noget over de japanske bøger. Deres stil er enkelt og meget klassisk. De bruger altid de skønneste metervarer såsom hør og bomuld og det ser altid, så eksklusivt ud.

Man kan købe dem HER. Så dem glæder jeg mig rigtig meget til at få hjem.

torsdag den 28. oktober 2010

Først den ene og så den anden

Tirsdageftermiddag kl 16 blev jeg ringet op fra skøvbørnehaven, at Villas var blevet syg og det stod ud af ham fra begge ender. Så var jeg ligesom forberedt og vidste hvad der ventede mig. 
Stakkels lille mand. Han havde det bestemt ikke sjovt, da jeg hentede ham. På vores korte vej hjem fra opsamlingsstedet proklamerede han, at han skulle stort og det var altså nu. 
Da jeg ikke havde den store lyst til at have L... ud i alt hans tøj løb jeg i den vildeste galop hjem.
Men til ingen verden nytte. Vi var kun lige nået ud på toilettet, da det stod ud af begge ender på ham og så var der mildest talt L... ud over det hele. 
Ikke et sted for sarte næser. 
Sådan stod det på i halvanden døgns tid. Så minus søvn på min konto.
Nu har den store så lagt sig med høj feber og jeg faktisk lidt dårlig samvittighed.
For jeg var helt klar til at sende ham i skole i morges. Jeg havde lidt svært ved at se om det blot skyldtes at han var træt fordi han var kommet sent i seng. ( Var i Parken se pokalkamp med FCK og Horsens).
Men jeg har måtte sande, at efter jeg havde taget hans temperatur, at den var god nok. Drengen har feber og sover stadig. Så jeg har det faktisk lidt dårligt over, at jeg ikke troede på ham, da han sagde han havde det skidt.

Det er derfor ikke meget kreativt jeg når i disse dage. Selv om jeg forleden lagde sidste hånd på denne her pigekjole. Den minder mig meget om de kjoler jeg selv havde som barn. Skønne blomster og masser af vidde. Modellen jeg har arbejdet ud fra er fra bogen Børnetøj 0-3 år.
Stoffet er købt i Stof2ooo, stoffet til kantbåndet har jeg købt hos Garn-iture og den hæklede blomst er en af de første jeg selv har hæklet.   





Kjolen bliver lukket på ryggen med små stof betrukne knapper.
En rigtig pigekjole og den bliver selvfølgelig sat til salg HER

Nu krydser jeg blot fingre for, at jeg ikke får en gratis tur til Roskilde (o:

torsdag den 30. september 2010

For the small girls

Kreativiten blomstrer idag.
Måske det skyldes at solen skinner på denne sidste dag i september 2010.

Jeg har syet 2 nederdele i størrelse 2-3 år i lækre metervarer som jeg har købt i min ynglings butik .
Den har faktisk lige haft fødselsdag og det bliver fejret hele denne uge med -20% på alle metervarer.

De her nederdele bliver selvfølgelig sat til salg i min lille kreabutik

mandag den 27. september 2010

Endnu en af slagsen

Igår aftes lagde jeg sidste hånd på endnu en Liberty vendbar vest. Jeg er vist blevet lidt bidt af de her veste.
Men jeg synes hvergang jeg arbejder med de smukke liberty metervarer bliver jeg helt høj af dem.
Det her med, at man kan kombinerer dem til trods for deres forskellige mønstre er en fornøjelse.




Jeg har endnu en på klippebordet og så må jeg vist hellere stoppe med pigevestene og sy et par stykker til drengene. De skal jo også lunes

tirsdag den 15. juni 2010

Av mine ører!

Villas kom igår hjem fra skovbørnehaven og klagede over, at han havde ondt i sit øre. Vi spurgte til om han havde slået sig oppe i skoven. Han kom med en lang søforklaring om det ene og det andet. Men mente iøvrigt, at det var far som havde gjort, at han havde ondt i øret. Nå, hvordan kan det være, spurgte vi. Jo du snakker for meget og så får jeg ondt i ørene.

Det grinede vi lidt af og så var der ikke mere om den snak. Villas løb rundt og legede videre

MENMENMEN da aftenen begyndte, startede der et sandt mareridt.

Efter kort tids søvn vågnede han og peb. Først troede jeg, han drømte den lille gut. Vi har nemlig flyttet ham til en og større seng i weekenden.

Men piberriget fortsatte og kl 02.30 havde jeg stadig ikke lukket et øje. Villas kartede rundt i sengen. Sad lidt oppe med ham. Han ville op og spise havregryn. Så stod jeg op med ham. Gav ham lidt havregryn og så i seng igen. Kl 06 skulle vi stå op, for han kunne ikke sove mere.

Om jeg havde grus i øjnene. NAJDA.

Op stod jeg og så var Villas ellers frisk igen.
På det tidspunkt havde jeg sat mig for, at han ikke skulle i skovbørnehave, men til lægen for at få chekket hans øre. Ganske rigtig( som jeg havde haft på fornemmelsen) en omgang mellemørebetændelse.

Så der var en grund til galskaben.

Hvis man før har haft børn med ondt i ørene, så kan man som regel se symptomerne på lang afstand.

Men da ham den lille mand her ikke er en pivskid, så var det altså svært for mig at se denne her gang. Jeg giver aldrig mine børn panodil eller andet medicin uden der har været en læge inde over, så han fik først smertestillende da vi havde været til lægen kl 10.30



Nu sover det lille pus som bliver 3 år i overmorgen. Har her fanget ham siddende sovende i sin klapvogn. Det trykker nok på ørene.

Av mine øre!

lørdag den 5. juni 2010

Outdoor living

Da vi efteråret fik stjålet vores netop nyindkøbte loungesofaer til sommerhuset, blev jeg godt nok noget knotten.

Ikke fordi jeg havde givet en formue for sofaerne men bare det, at man ikke kan have det for sig selv. Vi havde pakket møblerne væk for sommeren. Men alligevel går tyvene ind på vores grund og ind i vores skur og fjerner 2 sofaer.
Sådan et par sofaer er jo just ikke små, så de må ha haft noget af en kassebil med sig. Det er da irriterende.

Helt kloge har de nu ikke været de uindbudte gæster, for hynderne til sofaerne har de ikke taget med. Og helt ærligt, så var de sofaer ikke en pind værd uden hynderne.
Selv om jeg har fået sofaerne erstattet fra mit forsikringsselskab, har jeg ikke købt nogle nye endnu. Jeg venter nok til efteråret, hvor man kan købe noget på udsalg.
Men indtil da kan jeg jo nyde, at hynderne er perfekte til at ligge på terrassen og dermed få en masse glæde af dem.
Børnene og jeg har ihvert fald råhygget derude idag og jeg tror faktisk vi kan få endnu mere glæde af hynderne nu hvor de bare ligger på terrassen. Så kan man blot smide sig der, når man har brug for en slapper.

torsdag den 3. juni 2010

Et par "bløde" bukser tak

Min store dreng Victor har et eller andet med lynlåse. Altså for at sige det mildt, så hader han dem. Han har haft det lige siden han var ganske lille, eller fra han var omkring de 2 år. Han gik fuldstændig bananas, hvis der var lynlås i hans tøj.

Vi havde kampe om morgenen. Altså ikke sådan med sværd og skydere. Næ, kampe om hvem der først opgav og fik sin vilje.

Jeg har prøvet på mange måder, rigtig mange måder, sikkert også nogle som ikke har været pædagogisk korrekt, at få ham til forklare hvad det er med de lynlåse.

Jeg har næsten fået det samme svar hver gang. Jeg kan bare ikke li' dem og JEG ikke have tøj på med lynlås i. Jamen, prøv at se her nogle smarte bukser jeg har købt til dig Victor. Er der lynlås i. Ja, det er der. Så kan jeg ikke li' dem. Jamen prøv, at se. Nej har jeg sagt.'

Jeg har så mange smarte bukser liggende i skabet med pris mærke og det hele. Jeg har prøvet at sy dem til, så han blot skulle trække dem op over sin lille numse. Den gik heller ikke. Jeg kan mærke den er der, moar, jeg går ikke med dem. ( Kender I den bog med Alfons Åberg, der hedder; nej har jeg sagt) Det er som taget fra den, skulle man tro.
Han er fuldstændig ligeglad, om de ikke er smarte eller moderne. Han vil ikke ligne de andre børn alligevel.
Mor, sy nu bare et par bløde bukser til mig. Så er du sød.
Det har jeg så gjort mange gange nu. Jeg prøver at variere lidt fra gang til gang. Istedet for elastik for neden, har jeg sat et lille stykke stribet rib/jersey for på den måde at skabe en rynke effekt. Så buksen ikke bare er lige op og ned.
På lommerne har jeg lavet små kantbånd på og sat en lille stjerne. ( Den skal han nok også flippe over) Men den er heldigvis både strøget og syet på, så den piller jeg ikke af.

Nu er jeg spændt på, om han gider at gå med dem. Den kære Victor. Ellers er der en anden dreng der kan få glæde af dem, på et tidspunkt. De kære børn.

tirsdag den 18. maj 2010

Børnenes Bogcafe'

Her til morgen var jeg/vi inviteret til bogcafe i Victor's 0-klasse.
Børnene havde tegnet og skrevet deres egen historie, som så skulle læses op for os forældre.
Børnene havde virkelig gjort sig umage og man kunne se en sammenhæng mellem ord og tegninger.
Jeg er dybt imponeret over hvad de har lært i 0-klasse. De går virkelig til den med krum hals.
Men opmærksomheden blev bare for meget for ældste min.
Først sad han på sin stol(skammel) og kæmpede med sine indre dæmoner"sceneskræk", men til sidst brød han grædende sammen.
Det kunne jeg bare slet ikke klare at se. Se min store dreng være så hæmmet af generthed, så det endte med, at jeg også græd.
Jeg prøvede ellers efter alle kunstensregler at opmuntre ham og det lykkedes også lidt at få ham til at læse sin egen bog.
Flere af de andre forældre prøvede også i bedste stil at hjælpe mig og opmuntre Victor til at læse.
Men slet ingen succes. Desværre.
Det er jo egentlig rigtig synd for ham, for han er virkelig så dygtig.
Hans lærer var ligeså chokeret over hans reaktion. For som hun siger, at til daglig er han slet ikke sådan. Tværdimod. Han er så aktiv i klassen og hungrer efter at lære nyt hele tiden.
Hvordan hjælper jeg ham igennem denne skræk, for der vil jo være masser af gange han skal igennem ligende situationer.?
Gode råd søges.

onsdag den 7. april 2010

Bakkebøf med sovs og kartofler

Hvis jeg vil være sikker på, at der ryger noget indenbords hos Victor skal jeg blot serverer hakkebøffer med brun sovs og kartofler eller bakkebøf som Villas siger. Men de heldigvis enige om hvad det er.
Victor har alle dage været meget kræsen. Måske er det vores egen skyld selv om vi altid har spist meget varieret. Villas er stik modsat og spiser stort set al mad som bliver serveret for ham.
Sjovt med den forskel på søskende.
I et par år har vi fulgt Ninka's bøger Kernesundmad og Køkkenrevolutionen på høje hæle og som er helt fantastiske. Idag bruger vi en hel del af opskrifterne, men har nu tilrettet det til vores behov.
Heldigvis kan Victor lide mange af retterne men specielt de mange gode smooties er et hit. Jeg serverer dem nogengange som morgenmad med grovvalsede havregryn på eller som eftermiddags snack. Det elsker han.
Villas er helt vild med "amerikanske pandekager" som jeg har lavet lidt om på efter en snak jeg havde med en af mødrene fra Villas vuggestue. En moset banan, 2 æg og en stor håndfuld havregryn. Blandet godt sammen og så stegt på panden som små klatkager. De mætter og så er de fulde af proteiner og smager himmelsk.
Ofte laver jeg en stor portion og spiser dem i løbet af dagen til når jeg bliver lækker sulten og så passer det med, at der er et par stykker til Villas, når jeg henter ham i mini børnehaven.
Jeg er allerede blevet kendt som pandekage moren, da flere af børnene har fået smagsprøver.
Men de er super at servere om eftermiddagen til at tage den værste sult inden aftensmaden.

Men summersumarum er, at go' gammeldavs mad med brun sovs og kartofler altså er et hit hos mine børn herhjemme.

lørdag den 30. januar 2010

Har du X-faktor?

Det mente i hvertfald dette boyband de havde, da de blev spurgt om hvorfor de stillede op til dette års X-faktor. De gav den fuld skrue både med guitar solo og Michael Jackson sang og dans, da de var til audition. De var så chamerende, at de kære dommere(Jens og jeg) ikke kunne andet end at lade dem gå direkte videre til live showet .
Her beviste de, at de havde X-faktor, da de med charme og selvsikkert hår tog seerne med storm og sang Billie Jeans
Så året X-faktor er fundet og et års forbrug af fredagsslik går direkte til vinderne.

søndag den 17. januar 2010

Er det ikke sjovt,


at idag eller for dens sags skyld også lørdag, hvor vi ikke skal op når vækkeuret ringer, så vågner de 2 mindste herre i huset lang tid før en hvis anden herre har fået sko på.
Det er da mærkeligt.
Ugens 5 andre dage, så er Victor ikke til at drive ud af sengen. Igår lørdag kom Victor først i seng omkring kl 21.30 og han var allerede vågen omkring kl 7. Villas var vågen allerede lidt i 6 og der må jeg altså sige at jeg havde noget grus i øjnene. Men der var ikke noget at gøre end at stå op, da han er som en sæk lopper, når han ligger i sengen og han hvert sekundt siger" op moar" og roder rundt i mit hår, så jeg er ved at få spat.
Nå, men godt grus i øjnene traskede vi ind i sofaen, hvor jeg tændte for Cirkeline og jeg ganske stille kunne prøve at få øjne.
Ak de kære børn.

lørdag den 19. september 2009

Det skulle forbydes,

at børn vågner før kl 7 i weekenden.
Villas vågnede 05.45 og sagde op moar. A hva for noget! Fuldstændig skæv i hovedet af træthed fik jeg min sovende krop med ind i stuen og fik tændt fjernsynet med det håb at han fandt sig tilrette med at skulle se på det mens jeg kunne halvblunde på madrassen. Det gjorde han tildels et stykke tid men det huede ham ikke at jeg lå der og efter et stykke tid begyndte han bare at kravle op i hovedet på mig så han var helt sikker på at jeg vågnede. Det gjorde jeg så men bestemt ikke på nogen særlig behagelig måde.
Nå men jeg vågner nok efter et par kopper kaffe her i løbet af morgenen og så håber jeg at skævheden i ansigtet forsvinder på et tidspunkt for lysvågen er jeg ikke.
ØV

fredag den 17. juli 2009

Bondeskjorte model Villas

Her er så endnu en skøn model..... Altså skjorte model(o: Jeg har valgt at kalde den Bondeskjorte model Villas. Mit stofvalg her en helt tynd bomuld med et let stribet mønster. En oplagt sommer ting da det er så let og med den fugtige varme vi har haft idag er den helt skøn at have på. Jeg har prøvet at fange den levende model i nogle situationer så man havde mulighed for at se skjorten "live". men det er altså lettere sagt end gjort skal jeg hilse og sige. for han er godt nok ved at blive en herre med egne meninger om livet og hvad der passer ham. Idag passede det ham bestemt ikke at mor her ville lege modefotograf og han prøvede alle mulige krumpspring for at undgå at blive fotograferet. Og hvad gør man ikke for at få de billeder. Heldigvis hoppede han på, at lege at han tog på arbejde i sin lille bil ligesom sin far og dagen arbejde gik ud på at jage duer. Wharrr siger han og løber efter dem, hvorefter han stiger idn i sin bil og tager hjem fra arbejde og kommer gladeligt hen og giver sin mor et goddag kys. Og så afsted på arbejde igen...

Her er skjorten i en mere stille version og meget mere medgørlig mht fotografering.

På den ene forside har jeg placeret en lille lomme. Igen en lille skør detalje men som alligevel er med til at gøre bondeskjorten lidt anerledes.

torsdag den 12. marts 2009

Sømanden vild den frome - Live!!!

Her er så sømanden live!
Det er godt svært at få en dreng på 20 mdr til at stå stille. Han hopper og springer og er her og der og allevegne. Nå men det lykkedes mig at fange ham med sømandstrøjen på og bukserne. Bukserne er lidt lange men de er også syet op i en str 92 og villas er nok mere en str 86. men det er jo ikke værre end at jeg blot lægger dem på et par cm.
Men trøjen er altså rigtig skøn og han har den på i "vuggeren" i dag.




fredag den 6. marts 2009

Morgenstund har guld i mund

Er der noget bedre end at stå op med sin søn og han er i perlehumør fra morgenstunden. Han snakker om løst og fast. Der er stadig meget jeg endnu ikke forstå men det er så livsbekræftende at se på ham. Lige nu er han gået ned fra sin stol for at gå på toilettet. Han har spist en stor portion havregrød med vaniliepulver, kanel og æble og en klat smør og han elsker det. Så bliver man så glad.
Han kigger ud i haven og ser efter om fuglene er stået op så han kan give dem et pip pip med på vejen.
Livet er herligt.

tirsdag den 3. marts 2009

Verdens bedste storebror

Jeg ved ikke hvordan andre har det, men hvis der er noget som kan give mig stress om morgenen, så er det at sørge for morgenmad, madpakker og få 2 børn i kludene inden kl 8.
Så tænker I sikkert at hun kan jo bare stå tidligere op for at nå alle de ting og ja der ligger selvfølgelig noget af forklaringen.

Faktisk vågner den lille herhjemme et sted imellem 05.30 og 06.30, så jeg er som regel tidlig vågen. Men det er altså ikke ensbetydende med at jeg står op. Ofte håber jeg jo at den lille sover bare lidt længere, hvis han får lov til at ligge i min seng og putte, da jeg ikke er helt parat/vågen til at stå ud af fjerene, når han vågner. Det betyder at jeg først er ude af sengen et sted i mellem 06.45 og 07 og så har jeg altså lidt småtravlt med at skulle nå det hele.

Så er der ikke noget mere fantastisk når man kan få den lille til at sidde sammen med storebror og se i pegebøger og samtidig se at de begge 2 nyder det, så mor her bliver helt rørt til tårer. Det er da fantastisk og stolt af min store dreng. Råhygge i sofaen, hvor storebror har hentet sin dyne.



LinkWithin

Related Posts with Thumbnails