Viser opslag med etiketten liberty bukser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten liberty bukser. Vis alle opslag

onsdag den 22. juni 2011

Liberty Blå Mitsi chinos

Igår fik jeg lagt sidste hånd på et par Liberty chinos til mig selv. Det er  ikke så tit jeg tilgodeser mig selv. De sidste par chinos jeg syede gik min veninde med. Så var jeg igen bukseløs og den ene dag tog anden. Og helt ærlig en sommer uden et par nye Liberty bukser går ganske enkelt ikke i mit univers.  




Jeg har primært ændret mønstret på onions 4022. Benene er tegnet smallere og jeg har syet skrålommer i.Beklager at det ikke er verdens bedste billeder men der var ikke andre hjemme til at tage billeder.
Næste syprojekt er et par short også i chinos look som jeg håber tiden tillader mig at sy inden sommerferien.

søndag den 22. august 2010

Håber hun blev glad

Igår aftes var jeg inviteret til fødselsdag hos min veninde som jeg har kendt siden jeg kunne kravle, sådan føles det.

Vi har gået i parallelklasse i folkeskolen, i samme klasse på gymnasiet og læst et par år sammen på Teknikum. Vi har været på flere skønne ferier sammen til de varme lande. Vi har ført os frem på dansegulvet på de københavnske diskotekter, vi har sovet i ske, når vi sov i bivuiak til spejder. Jaja den er god nok. Jeg har været spejder i mange år og har en masse fantastiske minder fra dengang. Kan klart anbefales.
Vi har delt sorger og mest glæder i mere end 30 år. Vi er forskellige, men også meget ens.
I dag ses vi 1-2 gange om måneden og selv om det ikke er så tit som det var engang, så hører vi bare sammen på en eller anden måde.

Et af de steder vi er lidt forskellige er i vores tøjstil.
Men igår satsede jeg og syede hende et par Liberty bukser.

På fødselsdags kortet havde jeg skrevet:
Det kan bruges i haven, det kan bruges derhjemme, det kan bruges til træning, det kan bruges på arbejde , det kan bruges om sommeren men også om vinteren. Det kan bruges når som helst og hvor som helst.

Det er i hvert fald sådan jeg har det med mine Liberty bukser. HVordan har du det?
Heldigvis tog hun godt imod dem. Hun vil nok ikke bruge dem på arbejde men til alt andet.
De kom til at se således ud:




Jeg syede dem i strawberry thief og eloise. Begge print hører til blandt mine farvoritter. Det er der jo så mange af dem der er.
Min begejstring vil ingen ende tage.
Idag er jeg selvfølgelig en anelse træt selv om jeg ikke kom vildt sent i seng og ikke havde drukket men Villas vækkede mig allerede klokken 06.15.
Grus i øjnene, nej da. Godt man har nogle tændstikker der kan holde øjenlågene oppe og så masser af kaffe.

fredag den 16. juli 2010

Mim, Eloise, Ceaser, Julies og

alle de andre fantastiske Liberty stoffer. Det er altså uhyggeligt, hvor afhængig jeg er af dem.
Det sjove er at der bliver ved med at dukke nye / gamle print op som jeg er "nød" til at eje.
Forleden faldt jeg over printet Pepper som der nu ligger 3 meter af herhjemme.
Men jeg har vist ikke vist de sidste par bestillinger.
Et par Liberty bukser syet i det skønne ceaser print med linning af Liberty julies.
De sidder nu godt plantet på søde Nina som er en ung skøn teenager som bor i samme opgang som jeg.

Og denne her skønne tunika syet i mit farvorit print mim og eloise. Tunikaen er syet efter samme model som den man finder i de skønne sybøger Sy og strik 0-3. Men da jeg ikke havde et mønster eller kunne finde et jeg kunne bruge måtte jeg jo lave et . Det er ikke så tosset når man nu er ret vild med den model.

Jeg har syet den med bindebånd i eloise som er samme print som ærmerne. Modellen er altså lige så sød til voksne som til børn, efter min mening.
Og så kan I sige hvad i vil men det mim print er altså bare smukt.

God weekend

lørdag den 29. august 2009

Bomuldsbukser med liberty lir


Trine som er en af mine rigtig gode bekendte var forbi forleden for at finde stof til et par bukser. Kravet til bukserne var at de skulle være lette og ikke for gennemsigitge da hun skal bruge dem til når hun senere på efteråret skal til Syrien på ferie
samt at de ikke måtte være småblomstret og der heller ikke måtte indgå blåt i stoffet, Hendes valg faldt på dette stof med tapetmønster fra Stof og still's forårskollektion. Mit krav var at så måtte jeg selv finde på stof til linningen. Her valgte jeg igen en af mine farvoritter fra Liberty. Igen har jeg syet elastik foroven.
 
Jeg håber jeg kan lokke et par billeder ud af Trine hvor hun har bukserne på inden hun drager til Syrien.
Og så er jeg altså lige nød til at komme med et lille nødråb. Min blog driller mig stadig til det er ved at drive mig til vanvid eller rettere sagt min computer er. Jeg kan stadig ikke skrive svar retur i mit eget kommentar felt. Når jeg downloader billeder driller det mig. Øv hvor er det irriterende.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails