Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag

fredag den 15. april 2011

En særlig rund dag

Jeg synes det er underligt at tænke på. Men i tirsdag rundede jeg et skarpt hjørne. 40 år Ikke at jeg kan mærke forskel. Det ved jeg godt man ikke gør på et par dage. Men nu skal jeg sige fyrre. Så er man altså voksen. Nå, men alle siger, at det er en ganske god alder at være mellem 40 og 50 år. Så det er bare om at nyde den. Jeg havde en rigtig god dag. Jens og børnene havde lavet stort fødselsdags morgenmad til mig. Dejlig gave der glimter. En fed højttaler fra Bose til min Iphone. victor havde lavet et armbånd til mig i SFO'en og Villas overdyngede mig med fødselsdags kys.

 Smukke blomsterbuketter fik jeg. Hele 2 af manden min. En om morgenen og igen om eftermiddagen.
 Og denne her af nogle af mine kæreste venner.
 Om eftermiddagen havde jeg inviteret min nærmeste familie til pølse og ostebord. Vi sang masser af fødselsdags sange og Villas sang for.

 Bare en dejlig dag som aldrig går i glemme bogen og så er det jo bare et tal.

Denne tunika i Amy Butler stof med en lille flæse er til en lille nyfødt med en mørk gylden glød. Hvorfor denne senneps gule farve er helt perfekt.



Idag skinner solen og livet er herligt.
God weekend.

mandag den 12. april 2010

Blomsterne i min vindueskarm,

har jeg fået af min mand idag.


Jeg har nemlig fødselsdag og børnene har sunget fødselsdags sang. Vi har spist is og hygget os.
Hvad mere kan man ønske sig.


De små perlehyacinter fandt jeg i døgnnetto til en 50,- De pynter nu så fint på vores skænk og minder os om, at det er forår.

En rigtig dejlig dag, hvor jeg har fået hilsner fra mennesker som jeg ikka har talt med meget længe, ja måske år og som så idag huskede at det var min fødselsdag. Jeg blev rørt og meget glad.
Tak for en dejlig dag.

torsdag den 18. juni 2009

Hans første BMW

Igår den 17.6 blev Villas 2 år og sikke en dag. Vejret var fantastisk og den lille gut nød eftermiddagen i haven.
Om morgenen havde vi været til fødselsdag i vuggestuen hvor der blev sunget fødselsdags sang og jeg havde lavet daddel kugler til børnene og de var bestemt et hit. Opskriften har jeg fra kernesund familie og det har siden vi fik dem første gang sidste forår været et kæmpe hit herhjemme.
Vi havde længe drøftet herhjemme hvad vi skulle give den lille mand i fødselsdags gave og vores valg faldt på denne her cykel/ løbecykel.
Det vi faldt for var, at den først kan bruges som løbecykel og dermed være med til at styrke balancen inden overgangen til rigtig cykel.
Vi så den første gang hos nogle af vores kære naboer oppe i sommerhuset. De havde en til deres dreng og vi syntes bare den var smart og så gjorde det selvfølgelig heller ikke noget at det var BMW.
Victor havde også en løbe cykel da han var lille og han var rigtig glad for den og da han så fik sin egen rigtige cykel så gik der ikke mange split sekunder før han havde fuld kontrol over den.
Da Jens havde samlet cyklen gik ikke der heller ikke mange sekunder før Villas skulle op på cyklen. Han mangler desværre lige et par centimeter i højden før han rigtig kan nå jorden men det forhindrede ham ikke i prøve. Den lille cykelhjelm fulgte med.

Vores lille have er så skøn i øjeblikket. Alt er grønt og det er herligt. Jeg har dog nogle bede der trænger til en kærlig hånd. Bla. bedet der går langs huet og hen til plankeværket ved fælleshaven. Der har jeg en masse storkenæb som nærmest har overtaget kontrollen, dem skal jeg tynde lidt ud i.
Jeg kan dog se at græsset trænger til at blive slået (0: Men hver ting til sin tid.Op af den andet plankeværk som støder ind til bagboen fik jeg jo plantet 3 nye træer. Så det bed er stadig lidt bart. Jeg synes dog at det her hjørne er helt skønt. Jeg samlede alle mine bregner og stor konvaller i det her hjørne. De trives helt fantastisk i skygge og var derfor oplagt at sætte der. Ind i mellem har jeg stillet en opsats/ fuglebad og der giver en meget sød stemning.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails