Viser opslag med etiketten Buksedragt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Buksedragt. Vis alle opslag

fredag den 11. december 2009

Mørkelilla fløjls buksedragt med liberty stropper og babuska vest medjapanske giecha piger

En af mine dejlige kortpiger er ligesom jeg helt syg med lilla. Specielt denne her helt mørke.
For et par dage siden havde vi kortaften her hos mig og så fik endelig langt om længe kigget på stof til en buksedragt til hendes datter på snart 4.
Det blev til det her skønne sæt.
Buksedragt med liberty stropper og den sødeste vest med applikeret japansk geicha på ryggen.
Sættet er rigtig sødt sammen men er også kært hvis man bruger dragten med en langærmet T-shirt under eller vesten til et par jeans eller nederdel.
Jeg håber den lille dame blive glad for sættet for jeg synes godt det er kært.
En skam jeg ingen piger har.

torsdag den 2. juli 2009

Bryllup i sigte..

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet her på min blog af Monica som havde set mine liberty buksedragter.
Monica skal snart giftes og til den store begivenhed ville hun gerne at hendes datter på knap 9 mdr skulle have en liberty buksedragt.
Der var blot en betingelse og det var at Monica er vild med lilla og dragten måtte derfor gerne være lilla.
Jeg fremsendte nogle billeder af de liberty stoffer som havde lilla i sig.
Nu er det jo sådan med Liberty stoffer at der findes jo så mange smukke mønstrer at man aldrig kan begrænse sig når man køber det. Jeg kan ihvertfald ikke og det ender altid med at jeg bruger for en formue. Her er så lidt af mit udvalg.







Monica's valg faldt på dette og her er hvad der kom ud af det.


Den sødeste lille buksedragt i størrelse 74/80 med smock foroven og forneden og bindestropper.
Jeg glæder mig til at se den på. Monica har heldigvis lovet at sende mig et billede.

lørdag den 9. maj 2009

Blomster i flor

Så kom der rigtig gang i foråret. Hold op for en April måned vi har haft i år. Til sidst gik jeg bare og tænkte at idag må det da regne, nu ikke fordi jeg synes det er dejligt når det regner, men min have trængte simpelthen til vand. Sidste fredag fik jeg plantet nogle relativ store træer i haven som skal skærme mod vores nanoer i baghaven og de skal have ca 30 liter vand hver 3 dag de første par uger, så det ville jo være meget belejligt hvis det regnede, for så var jeg jo fri for at vande.
Så da regnen endelig kom i tirsdags var det jo bare herligt.
Lidt doven anlagt er man jo anlagt.
Allerede dagen efter kunne jeg se på både blomster og træer, at de havde nyt at få noget vand. De nærmest struttede lidt.
Den daglige meditation er at gå en tur i haven og se hvor lagt blomsterne er vokset i løbet af natten. det bliver jeg altså aldrig træt af.
En anden form for meditation er at sætte sig foran symaskinen og kreere noget børnetøj. Til trods for nætter, hvor man dårligt for sovet pga den lille holder en vågen og man om morgenen har så meget grus i øjnene, at ikke engang den bedste make-up kan skjule de sorte render under øjnene eller det røde inde i, så er det som om når jeg sætter mig foran symasinen at trætheden forsvinder som dug for himlen og jeg endnu engang ikke er til at drive i seng.

Her har jeg syet en rigtig sød kjole ala Pippi Langstrømpe med små søde Bloomers til.Både kjole og bloomers er syet i Liberty of London stof og kjolen har jeg kantet med kantbånd som er samme stof som de små bloomers.Kjolen krydses på ryggen og er helt uden knapper eller lynlåse. En kjole som de små piger virkelig kan bevæge sig i og som samtidig er sød både til hverdag og fest.Kjolen er foran forsyet med en lille lomme som giver en meget sød detalje.

Endelig så har jeg syet endnu en buksedragt for det ikke skal være løgn. Her har jeg fundet det skønneste bomuldsstof med små søde lilla blomster.
PÅ denne her model har jeg valgt smalle stropper som jeg hæfter fast foran på dragten og hvor jeg bagtil syr en lille trykknap således at stropperne er nemme at tilpasse de små piger og dermed ikke falder lå let ned. trykknappen kan så slyttes i takt med pigerne vokser. Forneden på buksebenet har jeg også syet smock da jeg synes det giver en helt fantastisk effekt på dragten.
Kald det kærlighed. Jeg faldt pladak for det her smukke stof og så er det ikke engang Liberty. Desværre var der ikke så meget af det og da stoffet kun er 110 cm bredt går der dobbelt så meget stof til en dragt som hvis det var 140 cm bredt. ØvØv.

Forrige fredag stoppede min store dreng Victor i børnehave og i den anledning holdt skovbørnehaven afslutningsfest for skolebørnene.
Det var en rigtig dejlig aften og Victor fik endelig vist sin mor hvor højt han kunne klatre i træer.
Her takker jeg ham for, at han ikke havde vist mig det før, for hold da op der var langt op. det var lige til at få dårlige nerver over, men han er jo vant til og han tænker slet på alle de farer der er forbundet med det og heldigvis. Han er jo en dreng og for ham har det været en del af de daglige lege med kammeraterne at klatre i alle de her skønne træer.
Så er det bare mig der er en pyldremor.

mandag den 9. februar 2009

Forår på vej

Der må være andre end mig som har lagt mærke til at både vintergækker og erantisser blomstrer nu, i hvert fald i min lille have. Ikke fordi jeg har mange vintergækker og erantisser.
Men der er lige nok til, at jeg ser dem og minder mig om at foråret lige er om hjørnet.Det betyder også at vi inden længe kan lægge flyverdragter, huer og vanter tilbage i skabet. Skøønt.Med udsigt til lunere vejr får man helt automatisk lyst til lysere farver, så derfor har jeg syet denne skønne buksedragt i rigtige sommerfarver. Jeg bliver i hvert fald glad af at se på disse flotte farver.
Dragten er syet i Liberty of London bomuld Poppy Rose.

Kan man ikke vente med at bruge den, så kan man snildt bruge denne søde vendbar vest udover og så en trøje og et par stømpebukser.
Men nu skal jeg heller ikke glemme drengene, så til dem har jeg kreeret et par skønne sommerbukser. De er ligesom buksedragten og syet i stof fra Liberty of London Arhianrdod.




De er lyseblå med mønster af små æbler. Linningen er også liberty men kan ikke lige huske navnet på stoffet. Jeg har syet smock ved fødderne og det giver en helt fantastisk sød effekt.

fredag den 23. januar 2009

Jeg holder af hverdagen

Nå, men i dag er det fredag eller EF dag = endelig fredagog jeg synes bare ugen er løbet stærkt.

Victor, Villas og jeg har været alene det meste af ugen, da Jens har været på forretningsrejse.Men børnene har nu været meget eksemplariske og der har ikke været de store kontroverser. Victor har meget en super storebror og været god til at tage sig af Villas som efterhånden er ved at få sig et temperament og som nok skal give udtryk for hvis der er noget han er utilfreds med.




Victor og jeg har hygget os når den lille er blevet lagt i seng.










Vi har nu hygget os og har haft besøg af Marlene i onsdags. Skønt med tøsehygge foran fjernsynet med håndbold og en kande te og daddelslik, da børnene var lagt i seng.
Ugen har budt på meget blandet vejr, hvor specielt tirsdag og onsdag var super flotte dage.
Men jeg glæder mig nu til lidt lysere og lunere dage.
Igår fik jeg syet forårets første buksedragt og snart følger nye forårsvarer i skønne lyse farver og så skal jeg jo ikke glemme at jeg faktisk går og venter på en pakke fra The Shaukat, en af Londons største stofforretninger med det største udvalg af de skønne Liberty of london fabrics.
















Det jeg ville sige om at holde af hverdagen er at huske på de øjeblikke hvor man bliver mindet om de små ting som gør det hele værd at leve for.
Som f.eks når børnene leger med hinanden eller når man pludselig finder ud af at man savner manden i sit liv, når man glæder sig til at han kommer hjem og når børnene ser deres far og kaster sig i hans favn. Det er da herligt.
Nå men jeg må hellere komme igang med dagens opgaver.




















































LinkWithin

Related Posts with Thumbnails