Viser opslag med etiketten bukser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bukser. Vis alle opslag

mandag den 20. juni 2011

Solskins gul med Liberty Mitsi

Maya's mor ringede den anden dag og sagde, at hendes datter er helt pjattet med gul. Det er ikke så tit jeg støder på piger, der er vild med gul. Ikke skringende gul, men den her varme gul som solen. Men det er Maya. Så jeg gik i gemmerne og fandt det her bomulds viskose i gul med smukke sommerblomster. Det er så blødt som en barnenumse. Jeg har piften bukserne op med Liberty Mitsi i pink i linningen og forneden på buksebenene.

                                   



med en ensfarvet T-shirt og et par skønne sandaler så er Maya klar til sommerferie på fredag.

                          
Roserne er ren selvforkælelse. De var på tilbud i føtex og bad om at komme med mig hjem i torsdags. Det siger man jo ikke nej til.

torsdag den 16. juni 2011

Pigebuks med opsmøg

Der er ikke meget tid til det kreative i øjeblikket. Selv om jeg har STORE abstinenser. Men jeg gav mig alligevel tid tid til at sy disse bukser som skal bruges til en gave til en skøn lille pige i vores omgangskreds. 
Jeg har syet dem ala Line's, som jeg synes de er så kære til små piger. Forneden har jeg syet en lille kant så når man smøger bukserne op kommer der lavenelfarvet stof frem med stjerner. Det blomstrede stof er det blødeste babyfløj som jeg fandt i en butik der havde ophørs udsalg.  


Jeg håber de falder i god jord hos den lille pige som slet ikke kan leve uden have lilla i sit liv.

fredag den 6. maj 2011

Det endelige resultat

Så blev mine chinos færdige og jeg er tilfreds med resultatet. Jeg havde desværre ikke andre end mig selv til at tage billederne. Så det er nok ikke verden bedste billedkvalitet.


Super lækre med smalle ben og læg foran.
Det er nu rart at få syet lidt til selv engang imellem.

onsdag den 4. maj 2011

Chinos

Lidt fra det ene og lidt fra det andet mønster har resulteret i et par snart færdige bukser til mig selv. Jeg så for et par uger siden et par bukser som jeg bare synes var smarte. Forretningen havde desværre bare ikke flere i min størrelse. Så var der jo ikke andet for, at jeg måtte sy et par selv.
Jeg har blandet disse to mønstre fra Onion. Skåret til og tegnet lidt om. Nu tror jeg de er ved at være der. Jeg mangler nu linningen som jeg skal arbejde lidt med.

 Stoffet jeg har brugt er en nistret bomuld og hør. Lommeposen er i en rest af noget liberty.
Jeg er spændt på det færdige resultat.

mandag den 11. april 2011

Little Star



Harems/humørbuks med liberty stjerner og sløjfer. Elastik ved benene som giver en sød rynke effekt.Mere stjerne kan man da næsten ikke blive. Syet i skøn kvalitet af bomuld og hør. 
 
God forårsdag til alle.

søndag den 27. juni 2010

Slappedas

er lige hvad weekenden har budt på.
Virkelig tiltrængt.
Jeg har i sidste uge haft travlt med den her biks http://moccatime.dk og der har derfor ikke været meget overskud til at gemme mig på systuen. Men det altså svært at blæse og have mel i munden samtidig.
Lige inden vi drog til sommerlandet lørdag dumpede det her smukke Liberty babyfløjl i printet poppyanddaisy ind ad døren. Igen købt påhttp://ebay.com til meget fordelagtig pris.
Det kan man jo ikke lade sin næse gå forbi.

Sidste søndag fik jeg dog, syet de her søde pigebukser som jeg har peppet op med lidt Liberty stof. Bukserne fik påsatte lommer og et asymetrisk hjerte på det ene bukseben.

Nu passer de helt perfelt til denne her tunika med rynkebånd.


På syværelset ligger der drengeshorts der er klippet ud, som "blot" mangler at blive syet sammen. Men det bliver altså ikke i aften.

tirsdag den 15. juni 2010

Tror I stadig på sommer?

Ja da. Men jeg begyndt at tvivle lidt idag.
Jeg har været hjemme med Villas idag og mens han lå ude under den overdækkede terrassse, åbnede himlen sig for mig.
Med et blev alt mørkt og det var som om nogen fjernede sluserne for en stor dæmning.
Himmel og hav i et. Det lynede, tordnede, haglede og regnede på en gang. Det væltede ned.
Villas vågnede selvfølgelig i mens det stod på. Jeg kunne se på ham at han synes det var lidt voldsomt.
Så gemte han sig heldigvis under sin dyne et kort øjeblik. Da han fik øje på mig, var hans kommentar. Det larmer mor! Så løb jeg ud til ham og hentede ham. Løb tilbage igen med ham på armen. Sikkert tilbage i stuen igen, men nu meget våde.
Igår aftes inden nattens galskab for alvor satte ind, blev jeg færdige med de her look a like liberty bukser til min søde bagbo Trine. Da hun var herhjemme forleden for at se på stof til et par sommerbukser til hendes den mindste, faldt hun for det her stof fra Stof og Stil.
Det har det minus, at det kun er 110 cm bredt. Så til et par voksen bukser bruger man ca.2,5 meter. Det havde jeg ikke liggende på lager. Så jeg tog kareten til Trekroner og købt nogle flere meter. Nu hænger de her og venter på Trine.


Der er lidt retro over de her farver. Orange,brun,lys lilla. Smuk kombination.

Kom bare an sommer.

torsdag den 3. juni 2010

Et par "bløde" bukser tak

Min store dreng Victor har et eller andet med lynlåse. Altså for at sige det mildt, så hader han dem. Han har haft det lige siden han var ganske lille, eller fra han var omkring de 2 år. Han gik fuldstændig bananas, hvis der var lynlås i hans tøj.

Vi havde kampe om morgenen. Altså ikke sådan med sværd og skydere. Næ, kampe om hvem der først opgav og fik sin vilje.

Jeg har prøvet på mange måder, rigtig mange måder, sikkert også nogle som ikke har været pædagogisk korrekt, at få ham til forklare hvad det er med de lynlåse.

Jeg har næsten fået det samme svar hver gang. Jeg kan bare ikke li' dem og JEG ikke have tøj på med lynlås i. Jamen, prøv at se her nogle smarte bukser jeg har købt til dig Victor. Er der lynlås i. Ja, det er der. Så kan jeg ikke li' dem. Jamen prøv, at se. Nej har jeg sagt.'

Jeg har så mange smarte bukser liggende i skabet med pris mærke og det hele. Jeg har prøvet at sy dem til, så han blot skulle trække dem op over sin lille numse. Den gik heller ikke. Jeg kan mærke den er der, moar, jeg går ikke med dem. ( Kender I den bog med Alfons Åberg, der hedder; nej har jeg sagt) Det er som taget fra den, skulle man tro.
Han er fuldstændig ligeglad, om de ikke er smarte eller moderne. Han vil ikke ligne de andre børn alligevel.
Mor, sy nu bare et par bløde bukser til mig. Så er du sød.
Det har jeg så gjort mange gange nu. Jeg prøver at variere lidt fra gang til gang. Istedet for elastik for neden, har jeg sat et lille stykke stribet rib/jersey for på den måde at skabe en rynke effekt. Så buksen ikke bare er lige op og ned.
På lommerne har jeg lavet små kantbånd på og sat en lille stjerne. ( Den skal han nok også flippe over) Men den er heldigvis både strøget og syet på, så den piller jeg ikke af.

Nu er jeg spændt på, om han gider at gå med dem. Den kære Victor. Ellers er der en anden dreng der kan få glæde af dem, på et tidspunkt. De kære børn.

lørdag den 29. maj 2010

Alenetid

Allerede i formiddags sendte jeg mand og børn i sommerhuset. Det gav mig lige pludselig en masse alene tid.
Det er er ikke ret tit jeg har det. For at sige det mildt, ALDRIG. Men det burde man tage sin ret til en gang i mellem. For hold op, hvor har jeg nydt.
Jeg benyttede chancen til at tage til frisøren og fik rettet lidt op på hottentotterne. En gang lyse striber og cuttet spidserne. Det gør underværker skal jeg hilse og sige.
Jeg er ikke ret god til at tage mig sammen til at gå til frisøren. Sidste gang var i Februar. Så tro mig, det trængte. Jeg lod hjem være hjem, hvilket I også kan se i baggrunden. Vasketøj, legetøj, stof der skal klippes ud til en drengeskjorte ligger på spise bordet.
Hos frisøren fik jeg lagt neglelak på fingrene, så jeg kan være smækkerlækker til fødselsdagen i aften.
Jeg har også fået syet en lille Liberty lomme på de tapetbukser jeg syede forleden. Jeg syntes ligesom der manglede et eller andet.
Fik syet denne her buksedragt i tapetmønster. Stoffet købte jeg sidste forår hos stof og stil.
Buksedragten er med smock og Liberty stropper og en lille lomme.

Fik luftet sengetøjet og taget lidt stemnings billeder af vores lille byhave. Den er bare så smuk nu.
I Pinsen fik vi plantet klartehortensia og kaprifolie på af vores overdækkede terrasse.
Så sidder vi mere i læ og privat. Man kan jo kigge ned til os fra alle sider, så vi er nød til at få skærmet lidt, så man ikke hele tiden sidder til offenlig skue.

Nu vil jeg gå igang med at tage tøj på og få lidt på øjnene.
Kan i alle have en dejlig lørdag aften.

mandag den 19. april 2010

Træt med træt på.

Jeg har været hjemme hos Birgitte idag, I ved hende fra http://11east.blogspot.com/ og vi har været helt vildt kreative. Jeg blev færdige med de her heldigvis, for nu strækker min symaskine. Den skal vist en tur til service, desværre. Men Birgitte fik heldigvis lært mig hækle lidt, så det skal jeg lige øve mig på og så gør det jo ikke så meget at symaskinen strækker.
Man kan måske godt synes det er lidt innaverende, at jeg nu har syet 3 par af denne bukse model og for, at det ikke skal være lyv, er jeg næsten færdige med det fjerde par også. Men hvert par er jo forskellig i stof og kantbånd, så derfor synes jeg de er lige flotte og unikke. Jeg er som sagt helt pjattet med at sy smock i øjeblikket. Det giver en helt utrolig flot effekt på stoffet. Men jeg tror nu, at jeg holder en pause efter det fjerde par.
Men jeg er træt fordi vi har arbejdet hårdt. Når man skal lære noget nyt, så er man jo dobbelt koncentreret. Så jeg er som en karklud helt slap og mættet af indtryk. Så nu vil jeg om lidt gå til trivselsgruppe møde med nogle søde forældre fra Victors klasse.
Mon ikke jeg sover meget godt i nat.
God aften til alle

lørdag den 5. december 2009

Flower power fløjlsbukser

Her oppe i sommerhuset er netforbindelsen ikke verdens hurtigste. Det kan godt være lidt irriterende til tider men jeg er selvfølgelig taknemmelig over at jeg overhovedet har muligheden.
Ligenu sover Villas og de store drenge er taget til fodboldtræning = 1½ time til mig selv. Herligtt.
Det benytter jeg mig selvfølgelig af og bliver da nød til at vise de her skønne fløjlsbukser i det rene flower power. De er helt enkle dog med en lille detalje forneden hvor jeg har syet blonde elastik som tittekant.
Ved at sy denne form for elastik rynker bukserne helt anderledes end ved at sy en løbegang til elastikken.
Det er en lille detalje men som betyder meget for buksernes udseende og som holder meget af.
Jeg er næsten færdig med en bluse til men som jeg desværre ikke nåede at blive helt færdig med inden turen gik til sommerhuset, så den har I til gode.

onsdag den 30. september 2009

Jordbær skønne babybukser

Nå men ud af resterne af det her skønne Liberty babycord(babyfløjl) har jeg applikeret et par jordbær på et par bukser i eftersårs farvet pink.
Selv om de er pink passer de alligevel rigtig godt til efterårets farver.
Alene farverne i Liberty stoffet gør det muligt at sætte hvad som helst af farver til som top/ bluser.
Stoffet har jeg haft liggende i evigheder og er vist nok købt hos Stoff og Stil.
Men på opfordring af alle de skønne kvinder som bor min opgang har jeg lovet at jeg inden længe holder et tøjparty for dem og så er jeg jo ligesom nød til at have noget tøj at vise frem.
Så jeg syr på livet løs.
Som altid syr jeg kun nogle størrelser op i hver og der er det der er.
Der er syet et par i str 1 år og et par i str 2-3 år og de koster 295,-

tirsdag den 29. september 2009

Liberty babycord

For ikke særlig lang tid siden fandt jeg et stykke Liberty edenham babycord på ebay. Det var kun 75 cm langt men er en smule bredere end deres bomuld. Det var så bedårende at jeg måtte bare eje det. Ud af dette lille stykke har jeg fået syet et par babybukser i str 74/80 og en spenser i str 68 som jeg dog ikke har fået syet endnu.


Der er ikke så meget hovsky snovsky over dem. De er helt enklte med elastik foroven og forneden.


Forneden har jeg dog valgt at sy en lille blonde elastik som lige titter frem.

Det ser meget sødt ud og elastikken rynker på en anden måde end ved en almindelig løbegang.

Her har jeg taget et billede af dette helt skønne print.

Bukserne er rasende billige. De kan købes for den nette sum af kr. 250,- og der findes pt kun dette ene par. Men hvis jeg skulle være så heldig at finde et godt tilbud igen så vil der straks blive syet nogle flere og selvfølgelig til samme pris.

tirsdag den 22. september 2009

Efterår er lig med svampejagt

Så det har jeg også været på. Og tænkt sig jeg var så heldig at finde en der lige akurat passede til et par fløjlsbukser jeg havde klippet ud. Hvor heldig kan man være.Jeg skulle ikke lede længe efter i min egen lille skov af alverdens stoffer som hober sig op inde på min systue.
Paddehatten er inspireret af ingen ringere end Elsebeth Gyntherog hendes skønne bog om børnetøj fra 1977. Generelt har jeg ikke den store tålmodighed med at applikerer. Men den her lille paddehat kunne jeg lige overskue. Den er klippet af rester af liberty stoffer som snart også har svært ved at finde plads på restehylden.

Linningen er syet af Liberty meadow og er noget stof jeg har haft liggende rigtig længe men fandt nu at det passede lige i øjet til den her sjove fløjl.
Fløjlet købte jeg på stof udsalg her hos toutpetit engang i januar. Men der er faktisk udsalg lige nu. 1 meter 40,- og 3 meter for 100,- og der er mange lækre stoffer. Liberty er dog ikke på udsalg.


Jeg har også syet liberty kant forneden. Det er sådan en sød lille detalje synes jeg.

Den viste model er en str 80/86 men findes også i andre størrelser.

De er oplagte vinterbukser til vuggesten da det er en rigtig kraftig fløjl. En rigtig tullebuks-

tirsdag den 8. september 2009

Åh abe gid jeg var ligesom dig!

Jeg har for mindst et par krige siden købt det her dejlige turkise babyfløjl og typisk mig, så har jeg en masse ideer i hovedet, når jeg ser et stykke stof at jeg bare må eje det. Så sker der det som der oftes sker, nemlig at det bare bliver lagt ind på hylden fordi jeg som oftes er i gang med at andet syprojekt som jeg lige skal være færdig med. Og så ligger det jo meget godt der for jeg er som regel kommet i tanke om noget andet jeg lige skulle sy inden. Ja, så hænder det, at meget af det stof jeg købt for lov at ligge på hylderne et par krige før jeg for taget mig sammen til at sy noget af det.
Det skete så her i går aftes. Jeg havde omkring 1 meter eller lige lidt over. Det passede med 2 par babybukser og en lille spenser som jeg godt nok ikke har fået syet endnu med de 2 par bukser er stort set færdige.
Jeg købte nemlig det her søde japanske stof med søde aber hos http://www.garniture.dk/ da der var udsalg for et par uger siden.
Det var stadig lidt dyrt selv om det var på udsalg, men jeg måtte bare eje det, da jeg synes det er helt skønt med de her små aber på. Stoffet passede helt fint med det turkise så det var oplagt med et par lapper på knæene for så har de lidt at se på de små babyer, når de ligger der og rækker efter ud efter deres små tæer.
Jeg synes faktisk jeg vil kalde bukserne unisex bukser, da de efter min mening både kan passe drenge og piger. Der er masser af farve muligheder at vælge imellem. Pink,gul,brun,rød, så med en ensfarvet enkel langærmet t-shirt er det et rigtig sødt sæt.
Som skrevet op over så klippede jeg også ud til en lille spenser som jeg håber på at få færdig en af dagene.

mandag den 24. august 2009

Produktion trods alt!

Jeg havde troet, at nu hvor vi endelig havde en weekend hjemme i stedet for at tage i sommerhus som vi plejer, at jeg havde haft tid til at få syet en masse.
Men næ nej. Sådan skulle det bestemt ikke være. Den mindste spolerede enhver mulighed for det. Han har i den grad hængt mig om benene eller rettere sagt om nakken. Jeg har ikke haft et minut for mig selv, hverken lørdag eller søndag. Igår havde jeg det sådan at jeg kunne have smidt ham ud af vinduet. Men det gør man jo ikke vel.
Om det hænger sammen med, at han var syg i sidste uge eller om han er midt i et tigerspring er ikke til at vide men irriterende var han i hvertfald. Så jeg er næsten ked at af sige at jeg nød at sende ham i vuggestue i morges, så jeg bare kunne nå lidt af det jeg ellers havde sat mig for.
Først et par Liberty bukser til en af mine bekendte's veninde Hanne.
HUn var forbi i sidste uge i mit lille Atelier og bestilte et par bukser. Linningen er syet af Liberty palagia og resten af buksen i Liberty gerald. Hvis de syner lange så er det fordi at Hanne er en flot pige med meget lange ben.



Jeg har valgt at sy elestik i linningen også og det gør jeg for at jeg synes de sidder pænere end hvis blot det var med bindebånd. Men det er selvfølgelig en smag sag. Jeg kan bare bedst lide det sådan.
Så nu venter jeg blot på at Hanne kommer forbi og prøver dem og så håber jeg at jeg kan stjæle mig til et par billeder (o:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails