Vi har taget det helt slow. Ingen stress og jag. Ikke for mange planlagte aktiviteter, men masser af tid til råhygge.
Søndag var vi som sagt på Statens museum for kunst og male, tirsdag på biblioteket og kigge på bøger og lege. Tirsdag var B-dag = bedstemor dag med biograftur og så hjem og hygge. Bedstemor blev her til onsdag, hvor Victor og jeg om eftermiddagen cyklede ind til Rosenborg slot og så på kronjuveler og soldater(Livgarden ligger jo i baghaven), torsdag besøg af verden bedste legekammerat og igår fredag hjemme hos farmor og farfar. Nu hvor jeg skriver hvad vi har lavet synes jeg alligevel det er blevet til en del.
Idag har Victor været til fodbold træning og det har Villas så også, for han ville jo også være med. Så jeg stod på sidelinien og spillede bold med ham. Det var bare et hit.
Her til eftermiddag har jeg bagt de her
Ja jeg er s.. helt stolt af mig selv, for jeg kan ligeså godt indrømme det. Jeg bryder mig altså ikke om at stå i et køkken. Jo, hvis jeg skal lave en lækker salat ( hvilket jeg er ret god til, hvis jeg selv skal sige det (o:) eller rodfrugter i ovnen. Det skal bare være helt enkelt. Er der for mange gryder i gang så mister jeg fuldstændig overblikket og bliver vildt stresset.
Men børnene kan jo ikke være tjent med at deres mor ikke gider og lave mad. Så idag har jeg lovet Victor frikadeller med kartofler og brun sovs som er en af hans ynglingsretter. Mon ikke det falder i god jord hos en dreng som ææælsker kartofler og sovs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar