tirsdag den 26. april 2011

Jeg er forelsket

i min lille byhave. ( Jeg advarer om billedspam)
Den er i den grad sprunget ud i påsken. Da vi onsdag inden påsketog op i sommerhuset lignede haven stadig en vinterhave. Trist og grå. Men hold da op, der var sket noget, da jeg kom hjem søndag aften.Masser af farver og spæd lysegrøn. Jeg har det sikkert som så mange andre haveejere. Jeg skal bare ud på min daglige runde, gerne både morgen og aften. Ud og se hvor meget der er vokset og sprunget ud.

  
                                                                         Tulipaner
                                                               Løjtnanens hjerte
                                                                    Rhododenron
                                                               Kommende Hosta bed
                                                                        Storkenæb
                                                                         Kirsebær træ
Fangede lige dette billede af Victor og Villas i eftermiddags. Jeg synes de så så kære ud. Begge opslugt af fjernsynet og siddende i samme stilling. Så kan jeg vist ikke løbe fra de er brødre. Nogen gange er det de her øjebliks billeder der gør en varm om hjertet.
Ingen krig kun kærlighed.
C'est la vie!

tirsdag den 19. april 2011

Fra COS

Et sted jeg altid skal ind forbi, når jeg kommer på Østergade i indre København er butikken COS. De har sindsygt meget lækkert tøj.Specielt deres strikvarer til voksne men så sandelig også til børn. Igår faldt jeg for denne her marineblå cardigan med striber til Villas med dertil hørende bondeskjorte. Det er meget rimelige priser og en god kvalitet.

Med et par seje jeans, så synes jeg bare han bliver lækker.

Trompet Tunika

Igår blev jeg færdig med denne her tunika med trompet ærmer. Jeg synes det er så kært med de ærmer.
Alle stoffer er købt hos Garn-iture på Frederiksberg.



Nu tager den turen til Randers og skal klæde en lille pige på 4.

søndag den 17. april 2011

Is i haven

Blot et lille stemningsbillede fra i fredags. Villas og jeg havde en time alene hjemme inden vi skulle til farmors fødselsdag.
Heldigvis sov han ikke da jeg hentede ham fra skovbussen, men blev mødt af et stort kys og kram. Kald det kærlighed.
Vi skyndte os hjem og åbnede døren til vores lille byhave. Her spiste vi is og nød solens varme stråler. Villas "skrev" brev mens jeg gik og tog et par billeder af mine perlehyasinter og stedmoder blomster.Mmmm det er da herligst.
Idag søndag ser også ud til blive fantastisk vejr. Victor er ude og spille træningskamp. Så alle 3 drenge er ude og jeg nyder stilheden og får lidt tid til at sy nogle bestillinger.
God søndag til jer

fredag den 15. april 2011

En særlig rund dag

Jeg synes det er underligt at tænke på. Men i tirsdag rundede jeg et skarpt hjørne. 40 år Ikke at jeg kan mærke forskel. Det ved jeg godt man ikke gør på et par dage. Men nu skal jeg sige fyrre. Så er man altså voksen. Nå, men alle siger, at det er en ganske god alder at være mellem 40 og 50 år. Så det er bare om at nyde den. Jeg havde en rigtig god dag. Jens og børnene havde lavet stort fødselsdags morgenmad til mig. Dejlig gave der glimter. En fed højttaler fra Bose til min Iphone. victor havde lavet et armbånd til mig i SFO'en og Villas overdyngede mig med fødselsdags kys.

 Smukke blomsterbuketter fik jeg. Hele 2 af manden min. En om morgenen og igen om eftermiddagen.
 Og denne her af nogle af mine kæreste venner.
 Om eftermiddagen havde jeg inviteret min nærmeste familie til pølse og ostebord. Vi sang masser af fødselsdags sange og Villas sang for.

 Bare en dejlig dag som aldrig går i glemme bogen og så er det jo bare et tal.

Denne tunika i Amy Butler stof med en lille flæse er til en lille nyfødt med en mørk gylden glød. Hvorfor denne senneps gule farve er helt perfekt.



Idag skinner solen og livet er herligt.
God weekend.

mandag den 11. april 2011

Little Star



Harems/humørbuks med liberty stjerner og sløjfer. Elastik ved benene som giver en sød rynke effekt.Mere stjerne kan man da næsten ikke blive. Syet i skøn kvalitet af bomuld og hør. 
 
God forårsdag til alle.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails