tirsdag den 4. januar 2011

Mix og match

Så kan Villas igen lune sig under dynen med nyt nattøj. Lækkert jersey købt hosStof og Stil Jeg købte det foråret 2010, men har blotventet på, at jeg tog mig sammen til at sy noget af det. Det gjorde jeg så nu, da Villas andet nattøj gik ham til knæhaserne.
Nattøjet er syet, så jeg kan mixe det. Selv om jeg nok synes, at det bliver lige uglet nok, hvis både over og underdel er med ugler.
Nu må jeg så se om krudtuglen vil sove med det. Men mon ikke.


Jeg har forsøgt mig med lidt sjove detajler og ribroleau. Det er nok ikke blevet det kønneste ribreleau, men med lidt øvelse skal det nok blive godt med tiden..
En ting er sikkert, det er dejligt blødt og lækkert.
 

fredag den 31. december 2010

Godt nytår

Når vi i aften drager til årets sidste fest har jeg lavet en lille værtinde gave i stedet for en blomst.
Gaven består af nogle fine snefnug, lidt Liberty godterier i form af et hjerte og et par fugle samt et hæklet armbånd ala Karens
Herfra redaktionen ønsker jeg jer alle et godt Nytår.

onsdag den 29. december 2010

Merry christmas too all of you

og snarlig godt nytår.
Jeg vil godt ønske alle en glædelig bag jul og et godt lykkebringende nytår. Tak for det år der er gået. Tak for alle de nye dejlige bekendtskaber jeg har fået i det forgangne år. Både her i blogland og uden for cyperspace.
Alle har været med til at gøre dette herrens år til et særligt begivenhedrigt et af slagsen.

 En særlig tak til Birgitte som på mange områder er blevet min soulmate. Jeg takker skæbnen for, at vi har mødt hinanden. Jeg føler, at vi tænker på næsten samme måde. Jeg håber, at vi i det nye år for mere tid til at ses og være kreative sammen.
P.S I love you.
Tak til Tine som lagde hus til en dejlig kreahygge dag i starten af December og tak til jer andre som var med at gøre dagen speciel.
Tak til Dorthe for mange hyggelige timer. Jeg glæder mig til mere hyggeligt samvær i det nye år. Jeg tænker på dig.
Tak til Mette for hyggelige mails og samvær. Vi ses snart i det nye år.
Tak til alle jer andre som i blandt kigger forbi og til jer som skriver en hilsen. De gør mig så glad.


Jeg har haft en hyggelig jul sammen med min nærmeste familie.
Vi har været til julespil i vores lokale kirke, hvor Victor i år havde æren af at spille hovedrollen. Det gjorde han bare så flot, at jeg er stolt helt ned til sokkeholderne.
Villas er blevet begavet med både et keyboard og en guitar. Han elsker det og har allerede holdt de første koncerter for os. Ja vi har faktisk været så heldige at blive vækket til skøn morgen koncert med musik fra både keyboard, guitar og musik fra Ipad'en.
 Når han er "bange" for, at han går glip af sine ynglings morgenserier i fjernsynet kan man jo bare stille det an foran fjernsynet. Fuld valuta for pengene.

1. juledag havde vi en lille julefrokost og "igen" var vi så heldige at få et koncert af The Flesner Brothers. Jublen vil ingen ende tage.
 Efter en lang koncert bliver man træt og så er det jo hyggeligt med lidt afslapning i sofaen. Og mor her, bliver helt rørt i hjertet, når ens børn har det godt med hinanden.

torsdag den 23. december 2010

Julehygge med hækklerier

Jeg når ikke en brøkdel af det jeg havde på prgrammet idag. Men pyt med det. Sneen daler saligt ned fra himlen imens jeg trisser rundt og når det jeg når. Lidt hygge i køkkenvinduet hjælper lidt. Jeg elsker juleroser især når de titter frem i haven om et par måneder.

 
  •  Dette smukke eksemplar fik jeg af min svigermor i lørdags da vi holdt fødselsdag for Victor

 Lidt sne engang i mellem skulle få den til at holde længere ellers isterninger.


 Jeg har kastet mig ud i at hækle en rund pude. Jeg har ikke nogen opskrift så jeg er meget spændt på hvordan den kommer til at se ud. Ved I hvordan man får det bedste resultat?

onsdag den 22. december 2010

Nu er det endelig jul

Puha, så er jeg ved at kunne trække vejret igen.
De sidste mange dage har der været mere end rigeligt at se til.
Først har vi holdt Victor's 8 års fødselsdag for hans klasse på hans fødselsdag d.16.12. Hele arrangementen blev afholdt på orlogsmuseet. Det kan klart anbefales, hvis man bor i København og omegn og ikke lige har plads til 20 børn. Der var vild skattejagt rundt på museet anført af en "rigtig" kaptajn. Det hele gik bare så godt og ungerne var bare så søde. De legede uden nogen blev uvenner på et eneste tidspunkt. De spiste rup og stub af Jens' kagemand og kone. De gik pænt på rækker frem og tilbage til museet og skolen. De stod pænt i metroen. Det var i det hele taget en rigtig god dag, som jeg tror Victor var rigtig glad for.
Vi holdt det sammen med en pige fra klassen og begge synes, det var lidt fedt at kunne invitere både drenge og piger med til fødselsdag. Så jeg har på fornemmelsen, at vi finder på noget tilsvarende til næste år.


                          
Dernæst har vi holdt hans fødselsdag for familie og venner i weekenden. Så jeg synes nok der har været knald på samtidig med julegave indkøb og masser af arbejde i kaffebiksen. 
Nu er der dømt juleferie og dermed også lidt tid til kreativitet i systuen.



Det eneste jeg syslet med de sidste par dage er det her hæklede armbånd. Faktisk har jeg hæklet det i sommer. Det første jeg hæklede. Det var mens jeg sad og øvede mig på fastmasker. Jeg havde slået lidt masker op og da jeg havde hæklet lidt frem og tilbage passede det lige til mit håndled. Men jeg synes ikke at hæklefastheden var helt i top til, at jeg ville gå med det og på den anden side nænnede jeg heller ikke at trævle det op igen. Så indtil mandag aften lå det bare i den der what to do kasse med ufærdige projekter. 
Men min søde overbo, som er en helt fantastisk kvinde skulle have en lille ting i anledning af julen eller i det hele taget. Bare fordi hun er som hun er. En pige med koloenormt overskud og altid glad. I sommer syede jeg et par liberty bukser til hende i det her smukke print og derfor synes jeg det passede helt perfekt til det uperfekte armbånd. Jeg tror jeg har set det hos en af de fantastiske piger her i blogland men lige nu kan jeg ikke huske hvem.
                                     
 
Jeg fandt de søde knapper hos Søstrene Grene
Mandag og tirsdagaften har jeg syet det her sæt til Signepigen som skal have det på juelaften. Hendes mor kom i sidste øjeblik og spurgte om jeg kunne nå at sy et sæt inden de skulle til Jylland i dag.
Det kunne jeg åltså ikke sige nej til.
Jeg stødte dog ind i det problem, at det mørkerøde fløjl jeg plejer at bruge var udsolgt.Hvad gør man så! Jo man køber ind til 2 nederdele, så de havde mulighed for at vælge om de ville have den ene eller den anden. For jeg synes godt nok det er MEGET rødt. Som sommernederdel er den flot, men ikke som julenederdel.


                         
Så valget faldt på den lavendelblå. Blusen er velour med smock i halsen og en hæklet blomst.

De små stjerner på nederdelen er jeg blevet inspireret hos nogle andre stjerner blandt andet her og her
  



Blomsten har jeg lært at hækle en dag jeg skulle hækle blomster til denne her skønne kvinde

Imorgen står den på juletræs pyntning, gave indpakning, oprydning og masser af hygge med drengene.

søndag den 12. december 2010

Showroomet

Igår havde vi inviteret alle vores kunder til julehygge og kaffestemning i vores nye showroom.Se mere Her Jeg fik lige taget et par billeder før kunderne kom. Der er blevet så lækkert og præsenterer alle vores maskiner så flot. Så jeg synes også I skulle se det.
 


Manuel espresso maskine fra Isomac model Tea


Et lille udvalg af fuld automatiske
Vi har en bred vifte af espressomaskiner og så en masse kaffe selvfølgelig. Jeg har selv denne herhjemme. En lille handy sag. Den oplagte julegave til manden eller dig selv måske.Den hedder Jura impressa F50.
Og så ikke mere salgssnak herfra
God søndag aften

torsdag den 9. december 2010

De daler ned fra hilmen,

de smukke snefnug. Lige så stille. De pryder vores haver når de lander på buske og træer. De lyser op i denne her mørke tid.
Men hold op hvor er de irriterende, når man skal køre i bil. De gør vejene glatte og usikre at færdes på. Så derfor tog jeg en beslutning idag om at blive hjemme. Jeg skulle have være til julemarked. Men grundet al den sne turde jeg simpelhen ikke.  Måske jeg er en tøsepige eller bangebuks. Men at sætte mit  liv på spil for en køretur i dårlig sigtbarhed var alligevel for meget.
Så istedet for har jeg valgt at pryde vores vinduer med masser af snefnug istedet for. 
For smukt er det når det sner

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails