Så da regnen endelig kom i tirsdags var det jo bare herligt.
Lidt doven anlagt er man jo anlagt.
Allerede dagen efter kunne jeg se på både blomster og træer, at de havde nyt at få noget vand. De nærmest struttede lidt.
Den daglige meditation er at gå en tur i haven og se hvor lagt blomsterne er vokset i løbet af natten. det bliver jeg altså aldrig træt af.
En anden form for meditation er at sætte sig foran symaskinen og kreere noget børnetøj. Til trods for nætter, hvor man dårligt for sovet pga den lille holder en vågen og man om morgenen har så meget grus i øjnene, at ikke engang den bedste make-up kan skjule de sorte render under øjnene eller det røde inde i, så er det som om når jeg sætter mig foran symasinen at trætheden forsvinder som dug for himlen og jeg endnu engang ikke er til at drive i seng.
Endelig så har jeg syet endnu en buksedragt for det ikke skal være løgn. Her har jeg fundet det skønneste bomuldsstof med små søde lilla blomster.
PÅ denne her model har jeg valgt smalle stropper som jeg hæfter fast foran på dragten og hvor jeg bagtil syr en lille trykknap således at stropperne er nemme at tilpasse de små piger og dermed ikke falder lå let ned. trykknappen kan så slyttes i takt med pigerne vokser.
Forneden på buksebenet har jeg også syet smock da jeg synes det giver en helt fantastisk effekt på dragten.
Kald det kærlighed. Jeg faldt pladak for det her smukke stof og så er det ikke engang Liberty. Desværre var der ikke så meget af det og da stoffet kun er 110 cm bredt går der dobbelt så meget stof til en dragt som hvis det var 140 cm bredt. ØvØv.
Forrige fredag stoppede min store dreng Victor i børnehave og i den anledning holdt skovbørnehaven afslutningsfest for skolebørnene.
Det var en rigtig dejlig aften og Victor fik endelig vist sin mor hvor højt han kunne klatre i træer.
Her takker jeg ham for, at han ikke havde vist mig det før, for hold da op der var langt op. det var lige til at få dårlige nerver over, men han er jo vant til og han tænker slet på alle de farer der er forbundet med det og heldigvis. Han er jo en dreng og for ham har det været en del af de daglige lege med kammeraterne at klatre i alle de her skønne træer.
Så er det bare mig der er en pyldremor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar