Noget at se frem til.

Jeg kan nok ikke forvente de helt høje varme grader som billederne viser, når weekenden indbyder til årets første tur i "sommerhuset".

Men jeg glæder mig nu alligevel til at komme til nordsjælland. Børnene kan komme ud på den store græsplæne og få spillet fodbold. Sidde ved brændeovnen med sit hækletøj. Gå en tur til vandet og slå smut.

Sidst men ikke mindst. Nyde stilheden.

Det ser jeg frem til.

Hvad ser I frem til? 

1000 stykker

Hvad er det lige, der er så sjovt ved at klippe papir i 1000 stykker? Jeg spør' bare.

Villas har siddet sirligt og meget koncentreret og klippet ET stykke papir i 1000 stykker. Alle mulige størrelser. Jo mindre jo bedre.

 Efter de små stykker havde fået den størrelse der passede hans temperament forlod han bordet. Så var hans projekt færdigt og morens kunne begynde.

Oprydning. Små papirstykker kan være temmelig besværlige at få op med fingrene. Hurra for støvsugeren.
Hmmm. Børn!

Flere nederdele

Idag inden familien skulle til fødselsdag fik jeg taget et par billeder af de sidste nederdele jeg fik syet igår.

Lavendelfarvet babyfløjl med Liberty stjerner og kantbånd. 

 Igen en nederdel med wienerlæg og siksakbånd. Helt igennem skøn flaskegrøn farve med fugle og kaniner.

Nu "mangler" jeg bare at sy den sidste jeg har klippet ud. De bliver selvfølgelig alle sat til salg HER men skal også bruges til et tøjparty jeg skal holde for piger i Victor's klasse.

Endelig en sydag

Jeg har haft fri idag eller kaffefridag.Det har været fantastisk. Jeg har virkelig nydt det. Jeg har brugt tiden i systuen. Jeg har klippet ud til 6 nederdele. De er stort set forskellige allesammen. Her kan I få et kig til 2 af dem.

Liberty nederdel i printet Poppy and daisy print med wienerlæg.

 Nederdel med små babuskaer

Det har været en dejlig dag med glade børn. Masser af udklædning, fastalavnsris, lækker mad, god vin og selvfølgelig en dejlig mand. (o:
Så kan man da ikke ønske sig mere

Hænderne op Mor!

eller bukserne ned eller r.... ud af vinduet.

Den fik jeg stukket i hovedet forleden aften.

Jeg blev taget til fange af den berygtede sherif. Bundet til stolen og blev bedt om at blive siddende. Det gjorde jeg så.

Efter et stykke tid havde den berygtede sherif glemt alt om, at han var den berygtede sherif og var begyndt at lege med noget andet.

Så sad jeg der og kiggede på hans pistol og fik denne her ide'.

Den sidder nu på ryggen af en vendbar vest/jakke syet i mørkeblå fløjl og liberty stof. Mønstret er fra Elsebeth Gynther's bog.

Kan du se røgen?

Liberty vintage

Det er ikke meget kreativt der kommer for hånden i disse dage. Jeg har ganske enkelt haft for travlt i moccaexpressen. Det skal jeg jo på ingenmåde være ked af da det jo er med til at give smør på brødet.

Men med en uges sygdom, en uges vinterferie og så en vandret i luften, så sker der ikke meget i systuen.

Jeg havde/ har stadig ambitioner om at få syet en masse nyt til shoppen ,så der er lidt lækkert her til foråret. Men mon ikke der sniger sig lidt ind når tiden er til det.

Den her Tunika i vintage Liberty syede jeg lige inden jeg tog på skiferie. Stoffet er købt for en del år siden i London. Om det er rigtig vintage liberty ved jeg ikke, andet end jeg en dag stødte ind i på ebay hvor der stod det var vintage.

Det er helt sart lyseblåt med det sødste print. Lidt ala fra 50'erne.

Drenge der cykler, piger som spejdere og flere steder med et strejf af limefarvet. Helt skønt.Så kan jegfaktisk godt lide, at piger ikke altid er i lilla og lyserød selv om jeg også holder meget af de farver. 

Så er der til sidst blot at ønske alle en herlig fredag aften.

Jägerthe, glüwien,lederhosen,apelstrudel og hvide bjergtoppe

Årets vinterferie foregik i de østrigske alper. For første gang sammen med børnene. 10 års jubelæum fra sidste gang jeg stod ned af de sneklædte løjper.

Om jeg var spændt. Naaj da. Over spændt, ja nærmest hunderæd var jeg.

 Kunne jeg huske det.

 Det der med spaghetti og pizzastykker.

Kunne jeg huske hvordan jeg kom af og på stolliften. 

 Men alt er gået godt. Da jeg først havde skiene på havde jeg det som om jeg havde stået på ski igår. Lidt ligesom man aldrig glemmer at cykle, når man først har lært det.
 Ungerne stor trives og var vilde med at være ude fra morgen til sen eftermiddag.
Villas havde dog enkelte dage hvor han sov lidt i skødet hos mig, når vi havde spist frokost i det fri.

 Ingen af dem havde stået før og Victor blev helt bidt af det. Han trænede og trænede. Hvilket også resulterede i en 2. plads på skiskolens slalom konkurrence på deres sidste dag. Han var pave stolt og det var hans forældre også (o:

Villas synes dog, at når han havde stået lidt så var det tid til en pause. Kom mor, vi sætter os lige her på bænken lidt, så han har nok været det mindste med sine 3½ år på skiskole. Han ville helst ikke være der alene, så Jens og jeg havde ikke meget skiløb sammen, desværre. Vi skiftedes til at stå på ski om morgenen inden skiskolen startede , så der hele tiden var en hos Villas. Så jeg har måtte konstateret , at skiløb er meget socialt. Det er vildt hyggeligt at løbe ned af løjperne sammen, sidde sammen i lifterne og drøfte hvor og hvordan man synes det sidste løjpe er kørt.
Det bliver forhåbenligt meget bedre til næste år for vi har bestemt at det skal vi prøve igen.