Jeg tog springet hvornår gør du ?

Det hele startede da min mor blev 60 år i februar. Min bror og jeg havde et stykke tid drøftet hvad vi dog skulle finde på af gave. Det skulle helst være lidt specielt og vi havde ikke lyst til at købe noget som bare kom til at stå på en hylde.Så vi lagde hovederne i blød et stykke tid.

Så kom min bror på den geniale ide at give hende et weekend ophold i det jyske inkluderet et faldskærmsudspring. Min bror er nemlig bidt af at springe i faldskærm.

Min mor har altid været med på noget vildt så da hun pakkede "gaven" ud faldt det heldigvis i god jord.

Weekendopholdet fandt sted 13-15 juni. Jeg havde dog mine bange anelser om, at det aldrig blev til noget, da det var den weekend hvor der var det her forfærdelige uvejr med masser af regn og stormvejr.

Da vi tog afted om aftenen regnede det så meget på motorvejen, at man ikke kunne se en meter foran sig og da vi kom til Køge startede der en kø som skulle vise sig at vare over en time og hvor speedometeret i bilen ikke viste mere end 10 km i timen. Sneglefart

HVordan tror I det er med 2 trætte børn på bagsædet og som har så alligevel har så meget krudt i numsen, at de ikke kan sidde stille mere end 10 min af gangen og hvor den ældste spørger en hvert 2. minut om hvornår er vi der og man på det tidspunkt stadig har 3-4 timers kørsel foran en.

Det er lige til at ødelægge selv det bedste ægteskab.

Det er så stressende at have 2 unger på bagsædet der råber og skriger at jeg ikke forstår de mennesker der hver år drager syd på til Frankrig og italien og hvor man ikke er fremme på under 14-16 timer. Det ville tage livet af mig.

Så vi besluttede os for at droppe ind på Mc. Donalds i Nyborg og få en kop kaffe og ungerne kunne få rørt benene lidt inden vi igen skulle sidde stille i mange timer i bilen.

På vej ud af Mc.donalds er der en der siger hej Jeannet og minsandten om det ikke er min ekskæreste Søren Rastad. Det mest pudsige sted af alle.

Søren og jeg var kærester for mere end 17 år siden og et par år før han blev berømt med Aqua.

Søren er heldigvis stadig bare Søren. Hans grin og smil er stadig skønt og charmerende og jeg er rigtig glad på hans vegne med hans succes.

Nå men vi kom til jylland og her viste vejret sig heldigvis for en meget bedre side og det vi egentlig kom der over for så ud til at lykkedes .

Min mor fik sprunget i faldskærm og det så så fantastisk ud at da hun kom ned kom jeg til at sige højt at det kunne jeg da også godt tænke mig en dag måske som fødselsdags gave om et par år når jeg fylder 40.

( Her er min mor og Mogens kommet ned på jorden igen)
Og vupti så kommer min bror og siger at der er en der sprunget fra til et spring om jeg er frisk for så er det nu. Maskinen går op om 10 min.

Så jeg havde ikke mange minutters betænksningstid. Øh Bøh skal jeg eller skal jeg ikke. Der gik lige et sug igennem maven på mig og så sagde jeg ja.

Her er jeg igang med at tage hjelm og faldskærmsdragt på.

(Her er flyveren)
Tøjet på og op i flyveren. 20 minutter efter er man oppe i 13.000 fod godt og vel 4 km højde.

Døren i flyveren åbner og ud springer jeg.

ja ud sprang jeg. Ud i luften med hele nord jylland under mig. Så vildt siger jeg bare. Det kan slet ikke beskrives . Vildt............... og så smukt så smukt. Efter 50 sekunder i frit fald med ca 280 km i timen, udløses faldskærmen og man svæver bare lige så let igennem luften.

Der er helt stille og man mærker ikke vinden. Helt deroppe et sted mellem himmel og jord ser man helt til skagen og vesterhavet.

Det er det vildeste og smukkeste jeg nogensinde har prøvet og jeg gør det gerne igen.