onsdag den 22. juli 2009

Der er noget man aldrig bliver træt af..

og det er f.eks babuska dukker i alle former for afskygninger. Der er bare en vis charme over dem. Her har jeg fundet noget quiltet stof som egner sig rigtig godt til små veste eller jakker.
Modellen er den samme som jeg bruger til mine Liberty veste. Princippet er kun en syning og det er ved skulderen. Jeg kan godt li' den model da den minder mig om min egen barndom og så er den en anelse længere end dem man ellers ser rundt i butikkerne.
Jeg har igen valdt at bruge betrukne knapper, da jeg synes vældig godt om det samtidig med det giver en sød effekt/ detalje. Skråbåndet er det som jeg lavede forleden dag.På ryggen har jeg syet små geicha piger for at bryde den lilla farve.Geicha pigerne er først strøget på, hvorefter jeg har syet dem rundt i kanterne.
De viste modeller er en str 80 ( 1 år) og en str 116 ( 5 år)
Det er min egen overbevisning at de bliver en af efteråret hits da de passer fint hverdag men så sandelig også til fest. De er søde både til bukser og nederdele og så er den ekstra pointe, at de luner når vi går mod de kolde efterårsdage.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails