Efter 14 dages bilferie i Slovenien og Toscana i Italien er det lidt deprimerende at vende hjem til Frederiksberg.
Man vænner sig hurtigt til 25-35 graders varme, masser af sol og skyfri himmel. Jeg vil spare jer for alle familiebillederne men blot vise at par enkelte som man ikke bliver træt af at se på. Udsigten fra vores bed and breakfast i Slovenien med vindrueranker og olivenlund i haven.

På ferien faldt jeg over denne skønne taske og sko fra det Italienske Furla.
Jeg kendte det faktisk ikke, før en af mine veninder sagde, at det var meget HOT og at det blev lavet på samme fabrikker som Prada og Gucci.
Det er jeg nu ret ligeglad med, men skindet er i orden og blødt som handskeskind. Min gamle taske var slidt op. Hanken var i stykker, så det var på tide at jeg fandt mig en ny.