torsdag den 20. januar 2011

Hæklet pude igen

Jeg er igang igen med en ny hæklet pude. Jeg kunne ikke lade være. Det er så hyggeligt at sidde med om aftenen. Samtidig tror jeg også, at manden min synes, det er rart. Han foretrækker nok hellere, at jeg sidder sammen med ham i sofaen end inde på min systue. Plus han også er fri for at høre på symaskinerne trampe afsted. For selv om døren derind til er lukket kan man alligevel høre dem. Det er jo ikke den skønneste larm at høre på.
 Det næste hækle projekt er mere dæmpede farver.
Hæklekoden er ganske simpel.

Jeg har lavet 4 luftmasker og samlet dem med en 1 kædemaske til en ring.
Dernæst har jeg hæklet 12 fastmasker i ringen.
Derfra har jeg hæklet 1 halvstang maske i den næste maske og 2 halvstangmasker i den næste maske.
Det er så første omgang.
I næste omgang hækler jeg 2 halv stangmasker og i den 3. maske 2 halvstang i samme maske og gør det hele vejen rundt.
I næste hækler jeg 3 halvstang og så 2 halvstang i den 4. maske.
I næste omgang hækler jeg 4 halvstang og 2 halvstang i den 5. halvstang og i næste er det 5 halvstang og 2 masker i samme i den 6. maske
Og så er det bare at hækle der ud af. Man skal blot blive ved med at tage ud i hver omgang.
Så når ud er fyrretyvende omgang er det i den 40. maske man hækler 2 masker.

Det er lidt af et tælle arbejde. Men det bliver flot når man er færdig.

3 kommentarer:

Mette sagde ...

Sød pude, slutter du ikke omgangen? Jeg har selv været i gang, men fordi man kan se overgangen mellem farveskift er jeg blevet lidt pas. Ved du om man kan gøre noget andet der?
KH

Jeannet sagde ...

Hej Mette
Velkommen til.
Der må jeg melde pas. Det aner jeg ikke (o:
Jeg skifter bare men det kan da godt være at man kan afslutte på en måde.
Jeg var bare så glad for, at jeg kunne finde ud af det. Jeg har jo ikke hæklet særlig længe.
Kh Jeannet

Anonym sagde ...

INSERT

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails