onsdag den 22. december 2010

Nu er det endelig jul

Puha, så er jeg ved at kunne trække vejret igen.
De sidste mange dage har der været mere end rigeligt at se til.
Først har vi holdt Victor's 8 års fødselsdag for hans klasse på hans fødselsdag d.16.12. Hele arrangementen blev afholdt på orlogsmuseet. Det kan klart anbefales, hvis man bor i København og omegn og ikke lige har plads til 20 børn. Der var vild skattejagt rundt på museet anført af en "rigtig" kaptajn. Det hele gik bare så godt og ungerne var bare så søde. De legede uden nogen blev uvenner på et eneste tidspunkt. De spiste rup og stub af Jens' kagemand og kone. De gik pænt på rækker frem og tilbage til museet og skolen. De stod pænt i metroen. Det var i det hele taget en rigtig god dag, som jeg tror Victor var rigtig glad for.
Vi holdt det sammen med en pige fra klassen og begge synes, det var lidt fedt at kunne invitere både drenge og piger med til fødselsdag. Så jeg har på fornemmelsen, at vi finder på noget tilsvarende til næste år.


                          
Dernæst har vi holdt hans fødselsdag for familie og venner i weekenden. Så jeg synes nok der har været knald på samtidig med julegave indkøb og masser af arbejde i kaffebiksen. 
Nu er der dømt juleferie og dermed også lidt tid til kreativitet i systuen.



Det eneste jeg syslet med de sidste par dage er det her hæklede armbånd. Faktisk har jeg hæklet det i sommer. Det første jeg hæklede. Det var mens jeg sad og øvede mig på fastmasker. Jeg havde slået lidt masker op og da jeg havde hæklet lidt frem og tilbage passede det lige til mit håndled. Men jeg synes ikke at hæklefastheden var helt i top til, at jeg ville gå med det og på den anden side nænnede jeg heller ikke at trævle det op igen. Så indtil mandag aften lå det bare i den der what to do kasse med ufærdige projekter. 
Men min søde overbo, som er en helt fantastisk kvinde skulle have en lille ting i anledning af julen eller i det hele taget. Bare fordi hun er som hun er. En pige med koloenormt overskud og altid glad. I sommer syede jeg et par liberty bukser til hende i det her smukke print og derfor synes jeg det passede helt perfekt til det uperfekte armbånd. Jeg tror jeg har set det hos en af de fantastiske piger her i blogland men lige nu kan jeg ikke huske hvem.
                                     
 
Jeg fandt de søde knapper hos Søstrene Grene
Mandag og tirsdagaften har jeg syet det her sæt til Signepigen som skal have det på juelaften. Hendes mor kom i sidste øjeblik og spurgte om jeg kunne nå at sy et sæt inden de skulle til Jylland i dag.
Det kunne jeg åltså ikke sige nej til.
Jeg stødte dog ind i det problem, at det mørkerøde fløjl jeg plejer at bruge var udsolgt.Hvad gør man så! Jo man køber ind til 2 nederdele, så de havde mulighed for at vælge om de ville have den ene eller den anden. For jeg synes godt nok det er MEGET rødt. Som sommernederdel er den flot, men ikke som julenederdel.


                         
Så valget faldt på den lavendelblå. Blusen er velour med smock i halsen og en hæklet blomst.

De små stjerner på nederdelen er jeg blevet inspireret hos nogle andre stjerner blandt andet her og her
  



Blomsten har jeg lært at hækle en dag jeg skulle hækle blomster til denne her skønne kvinde

Imorgen står den på juletræs pyntning, gave indpakning, oprydning og masser af hygge med drengene.

Ingen kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails