lørdag den 16. januar 2010

Sikke en fest,

vi har haft nu i nat, åh ja åh ja åh.

Flottere kulisser skal man lede længe efter. Det hele foregik på Statens museum for kunst hvor IAK afholdt deres 125 års jubilæum. IAK er Industriens arbejdsgivere i København.

Det var bare flot det hele.Vi blev modtaget med kæmpespots og rød løber, der var fotografer og kamerafolk. Og lad mig lige understrege, at jeg normalt ikke bevæger mig i så fine kredse. Så det var jo virkelig sjovt at se alle disse festklædte promonente mennesker.

Som jeg skrev i mit indlæg igår, så var det jo gallamiddag, så den fik hele armen. Jeg kørte drengene ned til deres bedstemor lidt over middag, så jeg havde hele eftermiddagen for mig selv.
Jeg ved ikke hvor tit I får neglelak på. Jeg får det ikke særlig tit. Det er egentligt lidt ærgerligt for det ser faktisk pænt ud. Men hvor ofte har man lige en ½ time til at få lagt det på og lade det tørre. Ikke tit for mit vedkommende. Så 4 timer til ren forkælelse er jo bare luksus. Man bør faktisk unde sig selv det engang i mellem.

Da neglene var ordnet var det tid til at ordne hår. Jeg er desværre ikke ret god at lave smarte frisure, så det blev til en omgang med krøllejernet i stedet. Herunder kan I se et par billeder af forretten som var en fiskesuppe med forskellige skaldyr bla. krappe,muslinger og noget andet som jeg ikke kan huske hvad hedder. Flot så det ud ikk!

Men lad mig bare indrømme det var altså ikke særlig handy at fiske suppen op af denne terrin eller rettere sylteglas, så det endte med jeg lod de sidste par dråber blive i glasset.

Hovedretten hed 3 svin på geled og var 3 forskellige slags svin med lidt garniture og lad mig pointere lidt, for en voksen mand kunne næppe blive mæt af maden.

Og det er ikke for at lyde negativt, men det var meget små portioner og en del af festdeltagerne var på den anden side af 60, jeg kan lige forstille mig hvor sultne de må have været.

Der var selvfølgelig vin ad libitum og det smagte fantastisk.Desserten var 5 forskellige chokolade og jeg kan lige så godt sige det jeg har en sød tand, så jeg synes nok at desserten var den bedste.

Det er selvfølgelig ikke særlig pænt at slikke tallerkenen men det var lige før jeg havde lyst, nøj det smagte godt. Maden kom fra en meget fin gourmet restaurant der hedder Babette som ligger i Vordingborg.

Kan I forstille jer, når man som småbørns mor for et glas rødvin mere end man plejer? Man bliver selvfølgelig rigtig feststemt og da aftenen sluttede med the Antonelli orchestra, så kan man ikke ønske sig mere.

Vi fik danset en lettere vild med dans og sang med til alle de gode gamle motown hits. Det var fedt. Jeg elsker at danse, så når jeg endelig får lov er det som om, at Vicky Jo Ringgaard tager over. Der blev svunget ganske vildt med hofterne. Jeg kan faktisk godt mærke det lidt idag i fødderne, for jeg er som sagt slet ikke vant til at gå rundt i et par højhælede sko.

Jens og jeg sluttede aftenen af på vore lokale cafe Viggo på Værnedamsvej, et sted vi kom på flere gange om ugen før vi fik børn, så det var hyggeligt lige at runde aftenen af der inden dynerne kaldte på os .Og så kan jeg ligeså godt sige det, jeg har ikke været 5 sure sild værd idag. Jeg har bare haft lyst til cola og junk food. Ligge i sofaen og se film, men jeg har ikke fået lov til noget af det.

For da drengene var hentet, så var freden forbi. Jeg er blevet "tvunget" til at se cirkeline 2 gange og lege hule, servere frugt for Villas og alt mulig anden som jeg slet ikke orkede.

Men pyt med det. Det var en dejlig aften og noget så skønt at klæde sig pænt på og gå ud med min mand og bare nyde hinanden. Holde hånd og kysse og nyde at være sammen uden børn. Man bliver ligesom lidt forelsket igen og det skal man ikke kimse af.

6 kommentarer:

Kolorista sagde ...

Det lyder bare som en fantastisk aften - og hvor ser du smuk ud - dejligt at se du havde gallatøj i skabet, selvom du ikke selv lød helt sikker på et tidligere indlæg :-) ak-ja, at ha sine tømmermænd i fred er en saga blot m. de dér børn... det er som om de kan mærke at man er lidt mindre på dupperne end sædvanlig, ik? KH og håber du er ovenpå i dag - Lisbeth

Anne sagde ...

Ha ha, det var da en spøjs måde at servere suppe på:) Men festligt ser det ud!
God søndag.
Kh. Anne

Birgitte sagde ...

Hvad så Smukke, du giver den da gas, skulle jeg mene.
Der er en award til dig hos mig
Og så glæder jeg mig til at høre lidt mere om den fest, når du kommer ud på landet ik!!
Knus

Jeannet sagde ...

Hej Lisbeth, tak for de smukke ord.
Ja man kan lige så godt lade være med at få for meget, for man bliver straffet dagen efter.
Jeg fik dog lov til at sove til jeg vågnede, men man sover ikke nær så tungt når man har fået et glas for meget. Og ja det er som om de kan mærke man er ved siden af sig selv og så driller de.
Kh Jeannet
-------------------------------
Hej Anne
Jeg synes nu altså også det var lidt underligt. Også god søndag til dig
---------------------------------
Tak Birgitte
Vi skrives lige ved
Knus Jeannet

Anonym sagde ...

Hej!
Dejligt at høre I havde en fantastisk aften!
Du ser meget smuk ud på billedet!

Det er vigtigt at pleje sit parforhold, og gi den "gas" uden børn en gang i mellem!

Jeg er altid lige som dig, dagen efter en fest " Træt med træt på"
Håber du fik sovet godt i nat :)

Jeannet sagde ...

Hej Æblekinder
Tak for de flotte ord.
Ja, det er vigtigt at huske hinanden i en travl hverdag.
Jeg kunne dog godt sove nogle flere timer men det bliver nok først når børnene er store (o:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails