at man lige pludselig bliver enormt bekymret for om det nu er det rigtige for ens barn.
Den mindste min Villas skal starte i minibørnehave på fredag og et eller andet i mig er slet ikke parat til det.
Villas blev 2½ år i december og nu synes de i vuggestuen at han skal hen og være sammen med andre der er tilsvarende alder, så han har bedre mulighed for at udfolde sig og der ikke hele tiden skal tages hensyn til de små på stuen.
Men han trives bare rigtig godt på stuen. De er 3 som er stort set jævnaldrene og de har det bare fantastisk sammen og de er super gode til at tage sig af de små. Pædagogerne på stuen er bare så søde og han er tryg ved dem. Han elsker dem og nu skal han så ned at starte forfra med nye børn og nye voksne.
Kunne de ikke bare havde ventet så kunne de alle 3 starte på samme tid og de havde hinanden.
Villas var på besøg derhenne et par gange i sidste uge også i fredags. Og han var bestemt ikke glad. For første gang sagde han til mig, kom mor nu skal vi hjem. Normalt er han ikke til trække med hjem, som f.eks idag da jeg hentede ham. Han legede bare så godt og de 3 store havde fået alle de små med i legen. Jeg ventede en ½ time så han kunne få leget af inden vi tog hjem og jeg havde det gladeste barn med hjem.
Nøj hvor jeg synes det er hårdt.
Det er selvfølgelig også fordi man ved hvad man har og man ikke ved hvad der venter ham.
Hvor længe vil der gå inden han falder til, vil han trives og finde nye kammerater.
Ja alle mulige skøre tanker løber igennem hovedet på mig.
Måske en hønemor selv om det synes jeg nu sjældent jeg er det, men det her gør altså ondt i mit hjerte.
8 kommentarer:
Kom, kom, kom gerne, Lyder så hyggeligt. Knuss
Det er rigtigt, man bekymrer sig og det gør så ondt i maven. Men heldigvis er det jo for det meste bare det... unødige bekymringer.
Uha, jeg kender følelsen. Min lille Anton der fyldte 2½ år sidst i november, skal
starte i børnehave d. 1. feb. Helt nye børn (og mange af dem) og helt nye voksne. Åh, jeg ville gerne have at dagplejemoderen også skulle starte i børnehaven.... sammen med min lille Anton.
Hej Anne
Jeg ved godt og jeg har jo været turen igennem med den store så jeg burde slet ikke have den slags bekymringer, men den er alligevel kommet snigende.
*************************
Hej Camilla
Jeg ville også ønske, at de tog med ham når han nu er så glad for dem.Men de skal jo de ting igennem mange gange i livet så vi må jo bare prøve at klæde dem så godt på den slags udfordringer, så godt vi kan og ikke lade dem se at vi er så bekymrede. Mors lille puds (o:
Hej Jeannet!
Jeg håber, at jeg som mor og pædagog kan give dig lidt hjælp... Gør ALT, hvad du kan for at få tiltusket dig ekstra tid til en rolig indkøring i børnehaven. Så kan du tilpasse så mange dage som overhovedet muligt efter, hvad du og pædagogerne i samråd kan mærke, Villas har brug for, den enkelte dag. Måske er det at du har tid til at slå måsen i sædet og "være på besøg" med kaffe og snak sammen med en fast kontaktpædagog-/medhjælper uden han skal fornemme, at du er lige ved at gå. Det er godt for ham at opleve, at du føler dig godt tilpas i de voksnes nærvær. Dén fornemmelse smitter jo!
Et andet godt råd er, at få fat i nogle fotos af de vigtigste voksne, så du kan printe dem ud derhjemme, og I kan koble de to verdener sammen med ord og billeder. Jeg lavede engang en lille papbog med 4 billeder til min mellemste, da han startede i vuggestue, og det var super godt! Brug mobilen.
Håber, I får en god start - husk, at så snart han kan mærke, at DU har det godt med at han skal være i børnehaven, så kan han også få mulighed for at blive tilpas med det! ...men nok ikke før ;O)
Kh. LisBethLys.
Kære ven
Jeg synes også, at man skal lytte til Villas. Kan du bestemme, at han ikke skal flyttes??? Så tror jeg, at jeg ville vente!!
Ses snart
Knus B
Hej
Herlig "ny blog" jeg her er stødt ind i. Det er en dejlig sidegevinst ved give-aways på egen side ;) - og jeg kommer helt sikkert til at følge med her.
Mht. dit dilemma i indlægget, kan du så ikke bare takke nej til deres "tilbud" om at flytte til børnehaven allerede nu? Bede om lidt udsættelse til han er klar?
Det er da så absolut at foretrække, at ungerne gerne selv vil videre... Jeg ville nok også have mavepine, hvis jeg var i dine sko. Mine unger har hver gang haft så meget lyst til at starte i børnehave - de var så klar til de nye udfordringer, og kedede sig hvor de var. Det gør det hele meget lettere.
Ellers kan du trøste dig med, at der formodentlig kun vil gå kort tid, før han alligevel elsker sit nye sted og alle de nye mennesker.
Kære alle
Tak for jeres gode råd og omtanke.
Løbet er kørt og han skal starte på fredag. Jeg har byttet om på mine arbejdsdage så jeg er sammen med ham både fredag og mandag.
Fredag får han et par timer dernede og så igen mandag hvor jeg bare er der og så går jeg lidt og kommer efter et par timer. Så håber jeg det går.
Villas havde været på besøg i mini BH idag og var blevet lidt ked af det men pædagogerne sagde at det var stoppet efter kort tid.
Så jeg krydser fingre.
I øvrigt tak for at I kiggede forbi.
Send en kommentar