Rom blev ikke bygget på en dag.

Vi har nu haft vores sommerhus en del år nu og først nu fået taget os sammen til at få lavet en ny terrasse.

Terrassen som den har set ud siden 1967, hvor huset blev bygget havde efterhånden set bedre dage. Fliserne var nogle gamle betonfliser som gennem årene havde fået pletter fra maling og meget andet. Samtidig var den ikke særlig stor og man havde svært ved at møblere den, for når først havemøblerne stod på den, skulle man nærmest gå sidelæns for at komme rundt. Ikke særlig hensigtsmæssig og total uhandigt. Her er et billede af den inden vi gik igang med projekt ny terrasse.

Jens har brugt rigtig mange timer og papir på at projektere den, så han var sikker på hvordan den skulle se ud. I den retning er jeg total en nørd, jeg har bare en ide' i min lille hjerne at sådan og sådan skal den se ud og sådan vil jeg have den. Jeg tænker overhovedet ikke altid på hvad der kan lade sig gøre. Men det gør Jens heldigvis, så jeg har fuldstændigt overladt projektet til ham. Heldigvis for det har han bare styr på.

Imens nurser jeg lidt for ham og leger med ungerne.

Her i kristi himmelfarts ferien havde vi jo hele 4 dage til at komme igang og sikken der blev knoklet.

Først blev de gamle fliser fjernet og det er altså hårdt og tungt arbejde, selv for en stor og stærk mand.Dernæst blev der gravet huller og støbt betonklodser som skulle i jorden. Jens var så smart at støbe betonnet i nogle plastspande og i midten af betonnet placerede han nogle jern holdere.

Da betonnen var tør kunne han nemt få dem ud af spandene og stille klodsen i jorden men havde han brug for undervejs ligge at flytte på betonklodsen kunne han nemt det. havde han støbt direkte i jorden og betonnet var størknet kunne han jo ikke bare flytte det et par millimeter.

Tanken med terrassen er at den skal gå hele vejen rundt om huset nærmet et L, så vi nu får masser af plads og samtidig bliver den hævet ca en meter fra jorden så den kommer i niveau med huset.

Det bliver så skønt når den er færdig, så kan man stå oppe på terrassen og se ud over haven.

Heldigvis havde Jens allieret sig med en hjælper. Får det kan godt være lidt hårdt og man bliver altså noget træt i kroppen af at slæbe, save og skrue. Samtidig er det også rart at når man selv bliver træt er der en som måske stadig har de kræfter man ikke selv lige har. Nå spøg til side. Villas synes selvfølgélig, at det var rigtig sjovt at hjælpe sin far selv om han nok mere var i vejen end til gavn. Men sød var han og ikke til at stå for. Victor havde en af sine legekammerater på besøg. Det var helt fantastisk, der blev virkelig leget igennem. Der blev spillet fodbold, bygget huler inde som ude og så blev der tegnet. For et par år siden fik jeg en papir rulle af min bror. Der er vel 100 meter hvidt papir på ca 1 meters bredde.

Og her tegnede drengene til den helt store guld medalje. Victor havde taget sine Mcqueen blier med og til dem tegnede Victor og Aksel racer baner , guldmedaljer forhindringer på banen og meget mere.Villas ville jo også gerne være med når de store drenge tegnede men de var jo ikke spcilet interesseret i at få deres flotte tegning ødelagt med kruseduller, så vi måtte hurtig lave en nødløsning som gik ud på at Villas fik sit eget papir og så måtte drengene på skift tegne med ham på hans papir så hans opmærksomhed blev flyttet.

For ellers så er han ret hurtig til at finde på narrestreger ham den lille Villas og han ved udemærket godt når han er igang med noget som ikker huer moren.

Som her hvor han har sat sig på glasbordet selv om han ikke må. det er jo vældig sjovt og så kan han jo ikke andet end bare at skraldgrine af sin mor.

nå men pinken byder på endnu en arbejdsweekend i sommerlandet og en dag så blev rom jo færdigbygget.

Uhh jeg glæder mig(o:

Turen gik til.....

Sidste weekend bød på en forlænget i weekend i London, hvor jeg ikke har været siden jeg var 15 år og gik på Høng efterskole.
Turen havde flere formål. Det vigtigste var en kærestetur uden børn, hvor det hele kun drejede sig om os, mand og kone, Jens og jeg. Det var fantastisk. Vi kunne gøre lige hvad vi havde lyst til og kun tage hensyn til os selv. Der var ingen der skulle nurses eller tages hånd om. Ingen madlavning, tøjvask,oprydning,rengøring og alt det der ellers følger i hælene på den moderne børnefamilie. Den ene gang eller to om året hvor man har kæreste weekend er guld værd og man finder ind til det der gør det hele værd at leve for. Nemlig kærligheden til hinanden.
Tak min elskede for en god fødselsdagsgave og weekend.
Jeg har som sagt ikke været i London siden 1985 og det er ligesom en del år siden.
Jeg kunne intet huske af byen anden end Big Ben og så sådan ca. hvor det lausi hotel jeg boede på dengang lå.
Dengang i 80'erne opholdt punkerne sig i den ene ende af Oxford street og alle gik med sort streg på øjnene.
Billedet har ændret sig noget siden selv om den ende af Oxford Street stadig er lidt snusket synes jeg.
Byen er smækket med fede butikker, smarte cafeer og fancy restauranter. En rigtig storby. Uhadada.
Det andet formål med turen var et besøg hos The Schaukat en af London største udbydere af Liberty stoffer.
Lidt stof indkøb blev det da til.
Selv om man ikke synes man har købt noget særligt løber det altså kr.øre mæssigt meget hurtigt op i mange penge.
På billederne herunder ser I hvad det blev til. Der er så mange smukke prints og det er svært at begrænse sig. Men her skal nok blive til en del buksedragter, drenge skjorter og pludderbukser og alle mulige andre spændende design. De her billeder er taget hos Liberty stormagasinet og her hvor det hele startede. Et rigtig gammelt magasin og emmer af nostalgi.
Rigtig flot.

Her har jeg prøvet at tage et billede af 4.etage hvor man kan købe alle deres liberty fabrics. Smukt smukt.

Jeg håber helt klart at jeg får lejlighed til at tage til London igen meget snart. For der er stadig mange steder jeg ikke har set og steder som jeg har set men som jeg godt kunne se igen.

Blomster i flor

Så kom der rigtig gang i foråret. Hold op for en April måned vi har haft i år. Til sidst gik jeg bare og tænkte at idag må det da regne, nu ikke fordi jeg synes det er dejligt når det regner, men min have trængte simpelthen til vand. Sidste fredag fik jeg plantet nogle relativ store træer i haven som skal skærme mod vores nanoer i baghaven og de skal have ca 30 liter vand hver 3 dag de første par uger, så det ville jo være meget belejligt hvis det regnede, for så var jeg jo fri for at vande.
Så da regnen endelig kom i tirsdags var det jo bare herligt.
Lidt doven anlagt er man jo anlagt.
Allerede dagen efter kunne jeg se på både blomster og træer, at de havde nyt at få noget vand. De nærmest struttede lidt.
Den daglige meditation er at gå en tur i haven og se hvor lagt blomsterne er vokset i løbet af natten. det bliver jeg altså aldrig træt af.
En anden form for meditation er at sætte sig foran symaskinen og kreere noget børnetøj. Til trods for nætter, hvor man dårligt for sovet pga den lille holder en vågen og man om morgenen har så meget grus i øjnene, at ikke engang den bedste make-up kan skjule de sorte render under øjnene eller det røde inde i, så er det som om når jeg sætter mig foran symasinen at trætheden forsvinder som dug for himlen og jeg endnu engang ikke er til at drive i seng.

Her har jeg syet en rigtig sød kjole ala Pippi Langstrømpe med små søde Bloomers til.Både kjole og bloomers er syet i Liberty of London stof og kjolen har jeg kantet med kantbånd som er samme stof som de små bloomers.Kjolen krydses på ryggen og er helt uden knapper eller lynlåse. En kjole som de små piger virkelig kan bevæge sig i og som samtidig er sød både til hverdag og fest.Kjolen er foran forsyet med en lille lomme som giver en meget sød detalje.

Endelig så har jeg syet endnu en buksedragt for det ikke skal være løgn. Her har jeg fundet det skønneste bomuldsstof med små søde lilla blomster.

PÅ denne her model har jeg valgt smalle stropper som jeg hæfter fast foran på dragten og hvor jeg bagtil syr en lille trykknap således at stropperne er nemme at tilpasse de små piger og dermed ikke falder lå let ned. trykknappen kan så slyttes i takt med pigerne vokser. Forneden på buksebenet har jeg også syet smock da jeg synes det giver en helt fantastisk effekt på dragten.

Kald det kærlighed. Jeg faldt pladak for det her smukke stof og så er det ikke engang Liberty. Desværre var der ikke så meget af det og da stoffet kun er 110 cm bredt går der dobbelt så meget stof til en dragt som hvis det var 140 cm bredt. ØvØv.

Forrige fredag stoppede min store dreng Victor i børnehave og i den anledning holdt skovbørnehaven afslutningsfest for skolebørnene.

Det var en rigtig dejlig aften og Victor fik endelig vist sin mor hvor højt han kunne klatre i træer.

Her takker jeg ham for, at han ikke havde vist mig det før, for hold da op der var langt op. det var lige til at få dårlige nerver over, men han er jo vant til og han tænker slet på alle de farer der er forbundet med det og heldigvis. Han er jo en dreng og for ham har det været en del af de daglige lege med kammeraterne at klatre i alle de her skønne træer.

Så er det bare mig der er en pyldremor.