Jeg har syet løbegang som så mange gange før, men med denne her, har jeg valgt at lave åbningen i siden, istedet for foran som jeg plejer.
Modellen er fra sy og strik 0-3 år. Den er så god, da der næsten er uanede muligheder med den.

Jeg ejer desværre ikke en coverlocker, men hold op hvor ville jeg ønske jeg havde pengene til en.
Stoffet har jeg for laaang tid siden købt hos min lokale "stofpuscher". Jeg havde næsten glemt jeg havde det liggende. Da jeg fandt det frem igen, så jeg virkelig hvor kært det er.
Jeg er som sagt helt pjattet med at sy smock i øjeblikket. Det giver en helt utrolig flot effekt på stoffet. Men jeg tror nu, at jeg holder en pause efter det fjerde par.
Nederdelen fandt jeg på i formiddags, da jeg sad og kiggede ned i restepose. Her fandt jeg et par pænt store lige rester og pludselig faldt det mig ind at sy en etagenederdel.Jeg synes det er kær nederdel til piger og når man rigtig kan lege med farverne i liberty stofferne, bliver det en rigtig lille luksus sag. Denne her er en størrelse 6-7 år.
Jeg har kantet nederdelen med liberty fairford som lige for tiden er en af mine farvoritter, ligesom alle de andre skønne liberty print.
Det er der så blevet et par skønne fløjls bukser ud af med smock i taljen og kantbånd forneden.
Jeg har pyntet op med gamle minder fra min mormor og Jens farmor. Lidt maghogni rammer med gamle billeder som min mor har købt for snart 20 år siden. Men som jeg stadig elsker.
Om sommeren tilbringer vi det meste af tiden på vores nybyggede terrasse. Jens startede på den sidsteforår og blev endelig færdig da havde sommerferie. Det har betydet utrolig meget for vores liv heroppe. Det er som at få en ekstra stue og vi benytter enhver lejlighed til at sidde udenfor, når vejret ellers tillader det.
Lige er jeg dog noget bekymret, da jeg har en stærk mistanke om at vi har brud på vores kloak under huset. Det er sgu ikke særlig sjovt ,slet ikke når der er en masse helligedage efter hinanden. Et er, at det svært at få håndværkere. 2, så kan man heller ikke komme i kontakt med sit forsikringsselskab.
Så der er ikke andet end at væbne sig med tålmodighed og krydse fingre for at skaden ikke er så slemt som jeg nu tror den er.