fredag den 26. marts 2010
EF dag og påske
Fred og ro og mørke.
Når man som os bor midt i byen så er mørket heroppe en fuldstændig kontrast. Her er mørkt. Bælragende mørkt når solen går ned. Vi kan høre hinandens prutter på gaden og om en bil der nærmer sig selv om den er flere kilometer væk.
Her er masser af plads på "foldboldbanen" og man skal ikke passe på at skyde bolden over til naboen.
Børnene elsker det. Vi elsker det. Så selv om jeg skal arbejde alle 3 dage i næste uge er det stadig som at have ferie for jeg kører bare herfra og ind til København, mens alle mine drenge kan lege her.
Det er lykke, i hvertfald Jeannet lykke
God påske
torsdag den 25. marts 2010
Der skal så lidt til...
De irettesatte hinanden som et ældre ægtepar og man kunne bare mærke hvor meget de passede på hinanden. Den ene var meget syg. Hvad hun fejlede ved jeg ikke men hun kunne næsten ikke tale. Men den anden søster vidste næsten hvad den anden ville sige. Bare så kært.
Nå, men de havde for over 3 år siden fået en fuldautomatisk espresso maskine af deres bror.
Den var købt i udlandet og de havde aldrig helt fået hjælp til, hvordan man fik det bedste ud af sådan en maskine.
Samtidig var der sket det, at maskinen var blevet stoppet og der kunne kun komme kaffe ud af den ene dysse. Det er ikke særlig optimalt.
Så de havde fået nogen til at hjælpe dem med at bære maskinen ned i deres bil( jaja de kørte skam stadig og det var en rap lille sag med kaleche),så den kunne komme på værksted.
Så var det mit job at finde frem til hvor "proppen" var og give den en kærlig makeover.
Aftalen var så at de ville hente den inden jeg lukkede.
Da de kom tilbage ved 17-tiden fik vi os en lang snak om kaffe og espressokaffe og hvad man skal bruge af kaffe til en espressomaskine. Vi fik også en lang snak om deres maskine og at esprssomaskiner skal nurses som de potteplanter man har stående i vidueskarmen. Så holder de i evigheder og man kan have glæde af dem i mange mange år. Det grinede vi lidt af.
De var så taknemmelige, at de nok havde sagt tak 1000 gange inden de havde sat sig ud i bilen som jeg hjalp dem hen til.
Det er ikke tit, at man møder sådan nogle pæne ældre damer og jeg var faktisk så glad bagefter. Glad på deres vegne, at de stadig havde hinanden og glad over, at de blev glade for det jeg havde hjulpet dem med.
Der skal så lidt til.
onsdag den 24. marts 2010
En ble til drenge
Jeg ved ikke om det bare er mine drenge.Men både Victor, da han var lille og nu Villas tisser igennem deres bleer.
Villas vågnede for 10 min siden og kaldte på sin moar. Mig har tisset igennem.
Meget godt gået af en dreng på 2 år og 10 mdr, at han kan mærke at han bliver våd og være bevidst om, at det skyldes han har tisset igennem.
Ud på toilettet og skifte al tøjet og ind igen med det lille pus som er helt fortumlet og stadig halvsovende. Mig ikke sove mere. Hvor jeg må forklare ham at det er midt om "natten" og han skal sove.
Jeg har snart prøvet alle blemærker og det er det samme hver gang.
Når han ligger på maven og sover vender den lille mand forkert og tisset løber op langs maven.
Det er da ikke særlig rart og slet ikke at blive forstyrret midt i sin søvn.
Nogen må da have fundet på noget.
En påskekjole måske?
Er det for meget tuttenutte?
torsdag den 18. marts 2010
Når man trænger til ferie ovenpå en ferie.
fredag den 5. marts 2010
Amelia's polka dot dress
onsdag den 3. marts 2010
Det er idag et solskins vejr,
Da jeg gik "tur" i min lille have fandt jeg de her. Skønne vintergækker. Så kom bare an forår, jeg er parat.
Jeg har de sidste par dage læst mange interessante indlæg hos nogle skønne bloggere, som har sat min tanker igang. Bl.a. om en der mistede sin mor for et år siden.
Jeg ved slet ikke hvordan jeg ville overleve, hvis jeg ikke havde mine forældre. Selv om de er skilt og jeg ikke har den store kontakt til min far, så vil jeg jo ikke undvære ham. Det ved jeg godt jeg kommer til en dag, men det må godt først blive om mange år.
Min mor = bedstemor er jo guld værd for mine drenge og de elsker hende. Det kan godt være de ikke altid lige kan udtrykke det, men jeg ved de gør det. Hun er der også altid for mig, hvilket man som forældre nok altid er. Hun kommer, når jeg ringer eller når jeg har brug for hende.
For uanset hvad der sker, så vil man jo altid være forældre, når man har fået børn.
Jeg blev bare så rørt, da jeg havde læst det indlæg, at jeg skyndte mig at hente Victor fra skole og vi kunne nå hjem at hygge lidt inden jeg hentede Villas. Havde lige brug for at have en stund alene med ham. Min store dreng.
Samtidig var jeg bare så glad over at solen skinnede og jeg følte mig bare så lykkelig.
Måske et underligt indlæg, det må være det skønne vejrs skyld!!