Har du X-faktor?

Det mente i hvertfald dette boyband de havde, da de blev spurgt om hvorfor de stillede op til dette års X-faktor. De gav den fuld skrue både med guitar solo og Michael Jackson sang og dans, da de var til audition. De var så chamerende, at de kære dommere(Jens og jeg) ikke kunne andet end at lade dem gå direkte videre til live showet .
Her beviste de, at de havde X-faktor, da de med charme og selvsikkert hår tog seerne med storm og sang Billie Jeans

Så året X-faktor er fundet og et års forbrug af fredagsslik går direkte til vinderne.

Bare helt enkelt

Det startede med, at en pige fra Villas dengang vuggestue havde den sødeste lille jakke på med kinakrave. Alle s,yninger var skjulte og osede langt væk af gennemført håndarbejde.

Jeg var så heldig at jeg fik lov til at låne den med hjem for en kort bemærkning, så jeg kunne kigge den efter i sømmene. Den havde nemlig været pigens mor da hun var barn. Den var købt i Frankrig for 30 år siden og lignede til forveklings denne her model fra Elsebeth Gynthers bog.

Jeg har eksperimenteret lidt med denne her model.

Rygstykket består af et stykke og for- og bagstykke er syet sammen foroven og hen til halsudskæringen.

Jeg har skjult denne søm med det samme kantbånd som der er på resten af jakken, så hvis man smøger ærmet på dukker dette lille kantbånd frem.

Stoffet er fra Stof2000 og jeg er helt pjattet med den marineblå baggrund og det grønne mønster. Tænk jer til en lille etage nederdel eller et par marineblå posebukser. Bare yndigt.

Bedre sent end aldrig

Jeg ved ikke om I har lagt mærke til at solen skinnede i formiddags? Det gjorde jeg og jeg blev altså så glad. Det er utrolig hvor meget det gør ved en bare man får et par stref af solen. Forleden fandt jeg disse smukke primulaer i Netto. Denne her sarte lyserød er helt skøn og pynter faktisk fint i vindues karmen.

Kupus stagen vandt jeg hos Anton Dam en møbelforretning som ligger på Gl. Kongevej næsten lige ved siden af hvor jeg bor.
Der var jeg inde og ose et par dage før jul . Lige da man kom i forretningen stod der en gennemsigtig plastboks og et stilt hvorpå der stod at man kunne vinde denne vase hvis man sajde ja til at få deres nyhedsbrev.
Ganske harmløst tænkte jeg og skrev lystigt under og tænkte jeg vinder alligevel aldrig noget. Men tænk sig den 22/12 tikkede der en mail ind på computeren, at jeg var blevet den heldige vinder af denne skønne kubusstage og jeg blot kunne hente den ved lejlighed.
Så kan I ellers tro jeg fik tøjet på og skyndte mig hen til Anton Dam. Jeg havde for en sikkerhedsslykd taget mit sygesikring med, hvis de nu blev i tvivl om det nu også var mig. Men det stolede de på og jeg er nu den lykkelige ejer af denne smukke matematiske vase. Så nu har jeg både en i hvid og i sort. Hvor heldig kan man være.

En af mine søde veninder fra min kortklub fyldte fyrre i slutningen af oktober og jeg var som resten af kortklubben inviteret til lækker brunch, hvor der skulle holdes et brag af en fødselsdag.

Desværre skete der det, at et par timer forinden blev jeg ringet op af en af vores kunder som havde et nedbrud på deres espressomaskine.

Nu forholder det sig sådan, at dem som jeg samarbejder med normalt sagtens kunne have taget sig af det, men de var tilfældigvis ude at rejse, så der var kun mig til at udbedre skaden.

Så mig afsted i håbet om, at jeg stadig kunne nå ud til fødselsdag. Men som timerne skred frem måtte jeg erkende, at jeg simpelhen ikke kunne nå det.

Så jeg fik aldrig afleveret min gave.

Det har jeg heldigvis rettet bod på nu.Tøserne kommer på tirsdag her hos mig hvor vi skal kurtzspiellen efter en lang juleferie og jeg kan give gaven til Camilla.

Jeg vil så sige, at vi har nu set hinanden siden hvor jeg gav hende kortet hvori der var et gavekort til en valgfri Liberty vest.

Den er jeg så blevet færdig med og I kan se resultatet her.

Modellen er den samme som jeg syede til mig selv for nogle måneder siden. I stedet for at quilte i harlequin tern har jeg quiltet ved at sy stikninger på langs med lige stor afstand.

Jeg glæder mig til at forære den væk og jeg edder spændt på om hun lide modellen. Stoffet har hun jo selv valgt, så der kan hun jo ikke blive skuffet. Uh jeg har lidt sommerfugle i maven.

Og forresten,

jeg fik også syet denne her søde tunika.
Jeg har syet den af Amy Butler Lotus blomst og stof med små træer, som jeg lige nu ikke kan huske hvad hedder, andet end små træer.
Jeg blev lidt inspireret af de her japanske craft books som bare har de smukkeste design i helt rene linier. Ærmet har jeg lavet 3/4 langt men jeg kan ikke helt finde ud af om der skal være elastik forneden på ærmet.

Nu lader jeg den hænge lidt et par dage så må jeg se om jeg forandre mening.

Jeg har syet modellen i en str 74/80.

Summerbirds

Noget godt kom, da der ud af at drengene stod op før en hvis herre fik tøj på.
Jeg fik nemlig både klippet og syet dette sæt til piger. En velour tunika med smock i halsen og på ærmerne og et par skønne fløjls bukser med små fugle på. Stoffet på bukserne er lidt retro agtigt i farverne og printet synes jeg. Forneden har jeg syet en slags blonde elastik som man måske kan fornemme på billedet. Den titter ganske lidt frem og giver en sød effekt.
Tunikaen ser på billedet mere blå ud end lilla, men den er altså lilla lavendel farvet. Sættet er en str 92 og er til at købe. Blot ring eller skriv på informationerne her ude til højre.

Er det ikke sjovt,

at idag eller for dens sags skyld også lørdag, hvor vi ikke skal op når vækkeuret ringer, så vågner de 2 mindste herre i huset lang tid før en hvis anden herre har fået sko på.

Det er da mærkeligt.

Ugens 5 andre dage, så er Victor ikke til at drive ud af sengen. Igår lørdag kom Victor først i seng omkring kl 21.30 og han var allerede vågen omkring kl 7. Villas var vågen allerede lidt i 6 og der må jeg altså sige at jeg havde noget grus i øjnene. Men der var ikke noget at gøre end at stå op, da han er som en sæk lopper, når han ligger i sengen og han hvert sekundt siger" op moar" og roder rundt i mit hår, så jeg er ved at få spat.

Nå, men godt grus i øjnene traskede vi ind i sofaen, hvor jeg tændte for Cirkeline og jeg ganske stille kunne prøve at få øjne.

Ak de kære børn.

Sikke en fest,

vi har haft nu i nat, åh ja åh ja åh.

Flottere kulisser skal man lede længe efter. Det hele foregik på Statens museum for kunst hvor IAK afholdt deres 125 års jubilæum. IAK er Industriens arbejdsgivere i København.

Det var bare flot det hele.Vi blev modtaget med kæmpespots og rød løber, der var fotografer og kamerafolk. Og lad mig lige understrege, at jeg normalt ikke bevæger mig i så fine kredse. Så det var jo virkelig sjovt at se alle disse festklædte promonente mennesker.

Som jeg skrev i mit indlæg igår, så var det jo gallamiddag, så den fik hele armen. Jeg kørte drengene ned til deres bedstemor lidt over middag, så jeg havde hele eftermiddagen for mig selv.
Jeg ved ikke hvor tit I får neglelak på. Jeg får det ikke særlig tit. Det er egentligt lidt ærgerligt for det ser faktisk pænt ud. Men hvor ofte har man lige en ½ time til at få lagt det på og lade det tørre. Ikke tit for mit vedkommende. Så 4 timer til ren forkælelse er jo bare luksus. Man bør faktisk unde sig selv det engang i mellem.

Da neglene var ordnet var det tid til at ordne hår. Jeg er desværre ikke ret god at lave smarte frisure, så det blev til en omgang med krøllejernet i stedet. Herunder kan I se et par billeder af forretten som var en fiskesuppe med forskellige skaldyr bla. krappe,muslinger og noget andet som jeg ikke kan huske hvad hedder. Flot så det ud ikk!

Men lad mig bare indrømme det var altså ikke særlig handy at fiske suppen op af denne terrin eller rettere sylteglas, så det endte med jeg lod de sidste par dråber blive i glasset.

Hovedretten hed 3 svin på geled og var 3 forskellige slags svin med lidt garniture og lad mig pointere lidt, for en voksen mand kunne næppe blive mæt af maden.

Og det er ikke for at lyde negativt, men det var meget små portioner og en del af festdeltagerne var på den anden side af 60, jeg kan lige forstille mig hvor sultne de må have været.

Der var selvfølgelig vin ad libitum og det smagte fantastisk.Desserten var 5 forskellige chokolade og jeg kan lige så godt sige det jeg har en sød tand, så jeg synes nok at desserten var den bedste.

Det er selvfølgelig ikke særlig pænt at slikke tallerkenen men det var lige før jeg havde lyst, nøj det smagte godt. Maden kom fra en meget fin gourmet restaurant der hedder Babette som ligger i Vordingborg.

Kan I forstille jer, når man som småbørns mor for et glas rødvin mere end man plejer? Man bliver selvfølgelig rigtig feststemt og da aftenen sluttede med the Antonelli orchestra, så kan man ikke ønske sig mere.

Vi fik danset en lettere vild med dans og sang med til alle de gode gamle motown hits. Det var fedt. Jeg elsker at danse, så når jeg endelig får lov er det som om, at Vicky Jo Ringgaard tager over. Der blev svunget ganske vildt med hofterne. Jeg kan faktisk godt mærke det lidt idag i fødderne, for jeg er som sagt slet ikke vant til at gå rundt i et par højhælede sko.

Jens og jeg sluttede aftenen af på vore lokale cafe Viggo på Værnedamsvej, et sted vi kom på flere gange om ugen før vi fik børn, så det var hyggeligt lige at runde aftenen af der inden dynerne kaldte på os .Og så kan jeg ligeså godt sige det, jeg har ikke været 5 sure sild værd idag. Jeg har bare haft lyst til cola og junk food. Ligge i sofaen og se film, men jeg har ikke fået lov til noget af det.

For da drengene var hentet, så var freden forbi. Jeg er blevet "tvunget" til at se cirkeline 2 gange og lege hule, servere frugt for Villas og alt mulig anden som jeg slet ikke orkede.

Men pyt med det. Det var en dejlig aften og noget så skønt at klæde sig pænt på og gå ud med min mand og bare nyde hinanden. Holde hånd og kysse og nyde at være sammen uden børn. Man bliver ligesom lidt forelsket igen og det skal man ikke kimse af.

Jeg skal finde det store skrud frem idag,

for Jens og jeg skal til gallamiddag.
Det er godt nok ikke tit, at jeg får muligheden for virkelig at tage det store skrud frem.
Mit skab bugner godt nok heller ikke af festkjoler, næ tværdimod, så er der mest kedelige ensfarvede T-shirts og jeans som egner sig bedst, når man har små børn. For hvem kender ikke det at man 2 min i afgang finder ud af at den lille lige har tørret sin løbende næse af i ens tøj og en stor grøn klat sidder pænt der på skulderen eller midt på buksebenet hvor man på ingen måde kan skjule det.
For så at panikken griber en et spilt sekund, for hvordan skal man lige nå at skifte tøj, når man selv og børnene skal være i hhv skole og på job kl 8.
Så derfor præger mit skab mest af praktisk tøj, DESVÆRRE.
Jeg vil så også sige ,at med arbejde jeg har idag skal jeg slet ikke være dresset op på samme måde som tidligere.
Jeg vil dog blankt indrømme, at jeg engang i mellem savner at have nederdel og et par høj hælede sko på. Men det vil altså se noget mærkeligt ud hvis jeg tropper op hos kunderne i den mondering og skal reparere deres espresso kaffemaskiner eller aflevere varer. Bare det at det er en kvinde som kommer med værktøjskassen og reparerer kaffemaskiner er for nogen en anderledes oplevelse.
Så idag skal den bare have hele armen. Om lidt henter jeg drengene og kører dem hjem til min mor og når jeg så kommer hjem derfra skal jeg virkelig forkæles. Håret sættes og rød neglelak på fingrene.
Kl 18 bliver vi hentet af kareten og så er det ellers afsted til gallamiddag. JUBIIiiiii
Og det næst bedste blive,r at I nat når vi kommer hjem, så er der ingen der forstyrrer os og imorgen tidlig kan vi bare sove til vi vågner.
Er det ikke bare luksus.
Nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg har lyst til at have på men det er jo det mindste ikk!

Hvad er det med det kaffe,

personligt blev jeg først kaffe drikke i en alder af 27-28 år. Inden der kunne jeg overhovedet ikke få en dråbe ned. Det smagte ganske forfærdeligt synes jeg. Bittert.

MEN jeg elskede duften af kaffe og det irriterede mig at jeg ikke kunne lide det. Specielt når jeg var på cafe. Så kunne man enten bestille en varm chokolade eller en dødsyg pichwick te. Det var altså kedeligt. Dengang gik jeg ofte på cafe' ofte flere gange om ugen(havde jo ingen børn).

Så en dag satte jeg mig for at jeg måtte lære at drikke kaffe. Jeg startede med cafe latte med 2 kg sukker og så gik det nogenlunde og sådan fortsatte det i mange år. Flere liter mælk skulle der jo også i. Surt var det jeg var på besøg hos nogen og de ikke havde mælk. Først havde jeg siddet og glædet mig til en kop kaffe og skuffet blev jeg når jeg så fik at vide at de ikke havde mælk, specielt når jeg havde hældt kaffen op i koppen.

Idag kan jeg stadig bedst lide kaffe med mælk i, men nyder også en enkelt espresso i ny og næ.

Sukkeret er jeg heldigvis vænnet fra og idag synes jeg det smager alt for sødt hvis det kommer i.

Idag har jeg taget tjansen i vores showroom i kan se et par billeder derfra her.

Nu er jeg jo først for alvor begyndt at interessere mig for kaffe og espressomakiner i alle afskygninger og det er noget af en videnskab både kaffen og maskinerne. Her i showroomet har vi rigtig mange forskellige slags og jeg er stadig usikker når der kommer kunder ind og spørger. Ikke så meget på de fuldautomatiske men på de manuelle og på kaffen.

Vi har nok 20 forskellig slags kaffe som kommer fra forskellige verdensdele men mon ikke at jeg lærer det en dag. Jeg skal snart på barista kursus, det glæder jeg mig til.

Uhmm duften af kaffe friskmalet kaffe kan I dufte det?

Måske han har en fremtid

som entertainer.
En sand Robbie Williams
Ham her mindste min Villas er en sand entertainer. I julegave fik han en legeguitar og siden har han holdt et utal af koncerter for os. Han digter selv sangene og komponerer musikken.
Han synger et lille stykke af sine ynglingssange, så vi får hele repotoaret hver gang. Vi skulle jo nødig gå glip af alle hitsne. Han giver glædeligt ekstranumre til hele familien.
En gang i mellem spørger han dog om vi hjælpe ham med at stramme strengene og det vil vi selvfølgelig gerne.
Det er altså en sjov tid og det er om at nyde det for lige pludselig bliver de enormt bevidste om hvad de laver og hvis de bliver opdaget bliver de som regel meget generte.
"Det er en sjov tid vi lever i" smiler

Hvordan kan det være

at man lige pludselig bliver enormt bekymret for om det nu er det rigtige for ens barn.
Den mindste min Villas skal starte i minibørnehave på fredag og et eller andet i mig er slet ikke parat til det.
Villas blev 2½ år i december og nu synes de i vuggestuen at han skal hen og være sammen med andre der er tilsvarende alder, så han har bedre mulighed for at udfolde sig og der ikke hele tiden skal tages hensyn til de små på stuen.
Men han trives bare rigtig godt på stuen. De er 3 som er stort set jævnaldrene og de har det bare fantastisk sammen og de er super gode til at tage sig af de små. Pædagogerne på stuen er bare så søde og han er tryg ved dem. Han elsker dem og nu skal han så ned at starte forfra med nye børn og nye voksne.
Kunne de ikke bare havde ventet så kunne de alle 3 starte på samme tid og de havde hinanden.

Villas var på besøg derhenne et par gange i sidste uge også i fredags. Og han var bestemt ikke glad. For første gang sagde han til mig, kom mor nu skal vi hjem. Normalt er han ikke til trække med hjem, som f.eks idag da jeg hentede ham. Han legede bare så godt og de 3 store havde fået alle de små med i legen. Jeg ventede en ½ time så han kunne få leget af inden vi tog hjem og jeg havde det gladeste barn med hjem.
Nøj hvor jeg synes det er hårdt.
Det er selvfølgelig også fordi man ved hvad man har og man ikke ved hvad der venter ham.
Hvor længe vil der gå inden han falder til, vil han trives og finde nye kammerater.
Ja alle mulige skøre tanker løber igennem hovedet på mig.
Måske en hønemor selv om det synes jeg nu sjældent jeg er det, men det her gør altså ondt i mit hjerte.

Lidt flere liberty lækkerier

Her er så den næste retro vendbar liberty vest. Jeg har faktisk haft stoffet klippet ud i et par måneder men har ikke kunne tage mig sammen til at få syet den færdig. Det er det farlige ved at klippe for meget ud af gangen. For når man har syet en så er det som om der kommer nye ideer i hovedet som man også lige skal prøve af og så sker der det som skete her, det ligger og prikker til min dårlige samvittighed.
Så nu har jeg sat mig for at nu skal alle de veste syes inden jeg begynder på nye projekter. (Jeg har stadig 3 liggende)
Det er svært kan jeg godt sige. Der burde jeg nok være mere struktureret men det er jeg altså ikke.
Jens manden min driller mig også til tider, når jeg går rundt om mig selv. Han siger at jeg ikke ryder op men ryder om. Jeg finder bare nye steder til rodet. Og så griner jeg lidt for han har nok ret.
Nå men årsagen til ,at jeg skal have syet alle vestene færdige er fordi jeg har sat mig for, at jeg inden for den næste måned skal have holdt et tøjparty så jeg kan få vist mit tøj frem.
Så håber jeg på at der kommer lidt mere gang i tøj salget, ikke fordi jeg ikke sælger noget men jeg kunne bare godt tænke mig, at jeg solgte noget mere.
Men en hjemmeside eller en shop ville selvfølgelig også hjælpe på det, så jeg på den måde kan blive mere synlig.
Jeg synes bare det er svært at finde nogen som kan lave en hjemmeside uden det skal koste en bondegård, for de penge har jeg godt nok ikke som nystartet selvstændig så måske det er det som holder mig tilbage. Min bror var nu så sød at finde en kontakt til en som laver hjemmesider, så nu må jeg se at tage mig sammen til at få ringet til ham.
For ting sker bare ikke af sig selv og andre gør det altså ikke for mig, så nu må jeg vist til at tage mig sammen.

Liberty lækkerier

Her i formiddags fik jeg lov til at få et par timer for mig selv på systuen og det er ikke så tit det sker i weekenden. men drengene hyggede sig med Jens og så var det jo bare at udnytte det.
Det blev der denne retro vendbar vest ud af.
En lille lun sag i disse hunde kolde tider.
Jeg har for et stykke tid siden købt dette speciel design fra Liberty og London. Det kommer fra deres 2005 kollektion og det er bare bedårende. Det hedder song bird. Det eneste sted jeg kender til man kan købe i det i Danmark er her hos Tout Petit http://www.toutpetit.dk/hjem.html

Det er så smukt og at jeg bare måtte sy en af de her veste som jeg er så vilde med. Der er mørkebrun uld på den anden side og så kan jeg vende den. 2 veste i en 1. Smart ikk!
Den er syet sammen af et stykke stof og har kun en sammen syning ved skulderen. I siden har jeg lavet en stikning så stoffet ikke skrider. Det ene af kantbåndene som jeg lavede færdig igår har jeg brugt rundt i kanten og på lommen.
Jeg bruger vestene flittigt til Villas, ja nærmest hele året pånær de varmeste måneder om sommeren.Villas elsker sine veste. De er søde til hverdag og fest. I drenge størrelse syer jeg dem i str 68-104. Jeg har stadig stof til et par stykker. Prisen er 475,-
Jeg er også ved at lægge sidste hånd på et par stykker mere af det skønne liberty stof med de små biler. De kommer på bloggen en af dagene.

På et skråplan

Jeg har de sidste par dage fået lavet en del stråbånd/kantbånd af liberty stoffer. Det var en nødvendighed da jeg har en del syprojekter som kræver disse bånd.

Men det er ikke altid lysten der driver værket. Hvorfor ved jeg ikke ,men når det er overstået så føler jeg en form for lettelse og en stor tilfredshed. Det er jo ikke fordi det tager så lang tid at lave, når jeg først er i gang. Jeg plejer som regel at bruge ca 40 cm stof, det giver en pæn længde på stoffet når jeg klipper de enkelte strimler og den færdige skråbånd længde bliver ca 10-11 meter. Bruger jeg mindre stof så bliver der for mange syninger og det er lidt træls.

Tilfredsheden er selvfølgelig ,at man laver lige netop de bånd man kan li og som man ikke ser i butikkerne.

Jeg elsker liberty stoffer, det er absolut ingen hemmelighed. Der er så mange smukke print at jeg næsten kan lide dem alle sammen og netop derfor er tilfredsheden ekstra stor når

jeg så kan se det færdige resultat.

Her kan I se et lille udpluk af dem.
Hvis du står og mangler nogle metre til et af dine syprojekter og ikke selv magter at lave kantbåndene så sælger jeg dem også.

Skriv til mig her : Jeannetbk@gmail.com eller ring gerne på 2889 5215

En lille sag

Jeg fik lagt sidste hånd på denne spencer for et par dage siden.
Det er jo ikke meget jeg får syet når børnene er hjemme, så det er allerhøjst blevet til et par timer om aftenen i juleferien.
Jeg havde klippet stoffet ud for et par uger siden og da jeg alligevel havde lilla tråd i maskinerne så var det jo bare at få den færdig.
Den er syet i dejlig blødt babyfløjl og belægningen har jeg lavet af småblomstret bomuld med samme farve nuancer som fløjlet. Knapperne er betrukket med det samme stof.
Jeg kan bare godt lide denne her model og I har sikkert lagt mærke til at det ikke er første gang jeg viser modellen. Det er ikke altid jeg har stof til flere kjoler som med denne her, så jeg vil næsten kalde den en unika. Det er en str 80/86 og koster kr. 320,-

Godt nytår

alle sammen. Dejligt at se at mange af jer er kommet godt ind i det nye år.
Det er utroligt at endnu et år er gået og et nyt rent år begyndt.

Det er bare herligt og sikke en start. Masser af sne over hele landet næsten. Her på Frederiksberg kan vi ikke prale at have fået lige så meget som i Hobro men her er da noget og jeg elsker det.
Bare ikke at køre i. Alt ting foregår i slowmotion hvilket det slevfølgelig også skal, da det er glat mange steder men jeg kan altså godt blive lidt utålmodig når en lille tur på et par kilometer tager en halv time. Øj, så bliver jeg lidt træt(o:

2009 blev startskuddet for mit lille firma Moccaexpressen og selvfølgelig også Silas og Sol. Det er vældig spændende og meget skræmmende på samme tid. Fra altid at have haft en fast indtægt til nu ikke at vide hvor meget der bliver omsat for i den kommende måned er meget anderledes. Det skal jeg godt nok vænne mig til. Men jeg har tiden for mig og jeg har absolut ikke lyst til at komme tilbage til et 8-16 job igen eller mere. Det var til tider bare stressende specielt når jeg i perioder er meget alene med drengene. Det her giver mig den fleksibilitet til at kunne være der for dem om eftermiddagen. Der med ikke sagt, at de ikke har lange dage i institutionerne for det har de, men så kan jeg hente dem tidligt nogle andre dage. Det er altså rart.

Nytåret blev tilbragt i Odense sammen med gemalens gamle kammerater og dertil fruer- En ganske hyggelig aften. Vi ser dem bare for sjældent- Øv. Men det kan nok ikke være anderledes.

Dagen efter var jeg ude og se Rudolf Steiner skolen i Odense hvor Jens har gået i skole. Sikke et dejligt sted messer af plads og bevægelses muligheder for børnene- havde vi boet i Odense skulle mine børn gå der. men det gør vi ikke og vi må nøjes med en lille bitte skolegård til 400 elever. Sjovt nok tilpasser børnene sig og de kommer af og til på tur til skønne natur legepladser. Så er de 2 klasser afsted og på den måde lære de hinanden at kende på de forskellige klassetrin. 0-klasser på tur med 2 klasser, det er jo sejt når man selv går i 0-klasse. Så bestemt der er også noget godt ved skolen og fagligt gør de meget ud af det.

Nå men lidt syslerier er det da blevet til. Jeg fik lagt sidste hånd på disse her. En str 92/98 og en str 104/116. Jeg har på disse lavet smock på ærmerne og det blev ganske okey. Babuska stoffet har jeg købt her hos Garn- iture http://garn-iture.typepad.com/garniture/ og der er udsalg i denne og i næste uge. Tag lige og kig forbi bloggen. Dorthe har som regel taget billeder af alt hendes stof og jeg ved hun tager imod bestillinger selv om det ikke er en webshop. Så bare skriv eller fat knoglen hvis du mangler noget unikt stof. Jeg var forbi i dag men der var mange mennesker så jeg måtte gå igen, mææn jeg tror jeg tager forbi igen imorgen formiddag.

Da jeg havde syet de 3 tunika kjoler havde jeg et lille stykke babuskastof tilbage og det blev der denne her etagenederdel ud af. Det er en str 104-116 og jeg sælger den for 299,- Der findes kun denne ene. Den mørkelilla flæse er i syet i babyfløjl som er kantet med en mørk dueblå vil jeg næsten kalde farven, bomuld med polkadots. Helt skøn. Jeg har en masse andre syprojekter igang som jeg vil se at komme ind og sysle med.
Hav en dejlig aften.